Claim Ownership

Author:

Subscribed: 0Played: 0
Share

Description

 Episodes
Reverse
Project Orion

Project Orion

2022-07-0401:21:00

“Research is stopped on a system of space propulsion which broke all the rules of the political game”. Sådan opsummerede den britisk-amerikanske teoretiske fysiker og matematiker Freeman Dyson skæbnen for Project Orion i en nekrolog udgivet i 1965 for det i dag nærmest sagnomspundne koldkrigsprojekt.Vi fejrer afslutningen af fjerde sæson og vores 2-års jubilæum med en snak om nuklear pulsfremdrift, altså at ride på atombombeeksplosioner, og de med vores godt 60 års rumfartshistorie med kemiske raketter anderledes og helt vilde idéer om, hvordan man kunne bygge rumfartøjer og rejse omkring i solsystemet—og måske endda galaksen.Vi er tilbage til efteråret – tak for at du lytter med.[Credit for the rendering of an Orion ship: bisbos.com / Adrian Mann] 
Selv om der er blevet prøvet ihærdigt med en omgang “ude af øje, ude af sind”, er det helt særlige stykke biologi, som udgøres af SARS-CoV-2-virus, langt fra færdig med os.Covidepidemien i Danmark er forsøgt fortrængt dybt ned i det kollektivt ubevidste, men er så småt begyndt at røre på sig igen. Det overrasker desværre ikke, for vi har fulgt med i tallene.Det er også i tallene, vi tager vores udgangspunkt, inden vi tager endnu en tur rundt i pandemiens tåge for at prøve at forstå, hvor vi står, og især hvorfor vi ikke kan finde ud af for alvor at sætte os i førersædet frem for at lade virus blive ved at diktere. Viral evolution og senfølger er helt centrale begreber for at forstå, hvilken risiko vi udsætter os for på længere sigt ved ikke at gøre det fornødne nu. Bonus: Og hvad sker der lige med abekopper?
Når DR i, hvad der alt efter kontekst bliver forsvaret som, en blanding af videnskabens, underholdningens, ytringsfrihedens og satirens navn laver en produktion som Ellen imellem, så melder etaten sig som endnu en erkendelsesmæssig støjsender i en tid, hvor vi i forvejen slås med misinformation og bevidst som ubevidst undergravning af og mangel på forståelse for videnskabelig praksis.Vi diskuterer det konkrete DR-program — ikke mindst den første udsendelse med Anja C. Andersen — og det mere generelle problem, at en offentlig institution ukritisk dyrker et flydende virkelighedsbegreb og underminerer forståelsen af det grundlæggende forhold, at der er en virkelighed derude. Vi kan og bør altid kunne diskutere, hvordan vi afdækker den og med hvilke metoder, men ikke alle påstande er lige gyldige endsige fortjener at få sendetid. Epistemisk forurening er der nok af for tiden. I stedet for at medvirke til at øge den berører vi også, hvordan DR kunne bidrage positivt til vores fælles forståelse af verden. Er YouTube så ringe, som DR mener?Nej, tværtimod. YouTube er både skidt og kanel, men det er ikke svært at finde kanelen, og nogle af verdens bedste videnskabelige formidlere er YouTubers, som ikke behøver pakke budskab og læring ind i ironi og koncept. Her er nogle få af vores favoritter – der er mange flere. Smid dine egne favoritter på Twitter-tråden til denne episode.PBS Spacetime — avanceret kosmologiMathologer – matematik3Blue1Brown – imponerende formidling af kompleks matematikAstrum – astronomiDr. Becky – astronomi for alleEngineering Explained – motorer, biler og fysikken omkring demWendover Productions – ingeniørkunst og økonomiEvent Horizon – astronomi, kosmologi, rumrejser og UAPs Scott Manley – nyheder fra rumfartenAnton Petrov – nyheder fra videnskaben, specielt kosmologiAlpha Phoenix – fysikforsøg i imponerende skala, astronomiBri The Math Guy – matematikArvin Ash – korte, forklaring på komplekse spørgsmål indenfor videnskabenPhysics Girl – fysik formidlet til alleVeritasium – formidling af naturvidenskab til alle Real Engineering – ekstremt god formidling af naturvidenskab og ingeniørkunstMustard – visuelt og narrativt meget gennemført formidling om bl.a. historiske fartøjerSmarter Everyday – formidling om opfindelser, rumfart, fysiske principper for alleEveryday Astronaut – fokus på privat rumfart, ikke mindst SpaceX. Har Delfs ret i, at YouTube kun giver flat earthers og konspirationsteoretikere taletid? Nej – det kan en hurtig søgning på YouTube afsløre.
Twitter

Twitter

2022-05-1301:01:13

Omstridt. Hadet. Men også elsket. Og slet ikke blandt de største af slagsen. Vores yndling blandt de sociale medier, Twitter, er kommet ekstra i vælten, fordi en vis Elon Musk har fremsat et købstilbud for at afnotere det fra fondsbørsen og gøre det til et privatejet selskab under hans kontrol. Det er på alle mulige måder usikkert, hvad der kan komme ud af det. Vi bruger noget navlepilleri om vores egen brug af Twitter hver især og mediets vigtige rolle i vores I pandemiens tåge-serie som opvarmning til mere overordnede overvejelser over, hvad Twitters styrker, svagheder og uforløste potentiale er—og om et ejerskab kan komme til at distrahere Musk fra de andre temmelig vigtige ting, som han har gang i.
Her i 2022 er det 40 år siden, at Blade Runner, Ridley Scotts ikoniske scifi-film, for første gang blev projiceret på biograflærrederne. Filmen er på både Klaus’ og Thomas’ top 3 over bedste film i genren, men det skal ikke være nogen hemmelighed, at den har optaget Klaus mest, siden han så den første gang i en lille sal i Scala som en nok lidt for ung mand. Blade Runner emmer af allegori, men det forhindrer os ikke at lægge ud med at tage filmens teknologi overdrevent bogstaveligt — hvem tager ikke gerne en Voight-Kampf-test? — inden vi spinner os op og ud til forfaldet, dystopien, syntetisk liv, en hårdtslående film noir-detektiv, analog synthesizermusik og replikanternes eksistentielle kamp for at overskride udløbsdatoen i deres biologiske programmering.
Produktion

Produktion

2022-04-1501:03:53

Symbolanalytikeren fra den kreative klasse, der tager hjem fra kommunikationsbureauet for kanalisere sin indre håndværker i fritiden, er nærmest blevet en kliché. Industriel fremstilling af produkter i ensartet kvalitet og stort antal er derimod stærkt underkendt, vil vi tillade os at mene. Måske bliver der endda set ned på det her i videnssamfundet? Hvordan det foregår, hvordan man kan tænke fysisk produktion, og hvor meget man skal både kunne og vide for at få det til at lykkes er spørgsmål, som vi prøver at nærme os. Og hvordan det så ligefrem er at vokse op med et industrielt produktionsapparat i familien, og hvordan det kan præge én, har Thomas’ sit helt personlige bud på som svar på en let drilsk provokation fra Klaus. Det skal handle om den fysiske fremstillings fordringer
På grænsen

På grænsen

2022-04-0156:43

Hvor vi et par episoder tilbage talte om “sted”, skal det denne gang handle om det mellemliggende: Ikke-stederne, overgangene. Det, der er på grænsen. Det liminale. Vi lader associationerne flyde ml. lufthavne, kyster, et par film med Bill Murray, liv og død, måleinstrumenter og deres dans med virkeligheden, det analoge og det digitale… og barndommens bilfærger i de indre farvande. 
I krigens tåge

I krigens tåge

2022-03-1801:06:28

Som om pandemien ikke var tragisk nok, har Ruslands illegitime og brutale invasion af Ukraine gjort udtrykket, som vi omskrev for at navngive vores serie af specials om pandemien, sørgeligt aktuelt. På dette tidspunkt, hvor det meste ved krigen er uafgjort og ligger indhyllet i den metaforiske tåge, tager vi fat i nogle af de store overraskelser. Det skal bl.a. handle om digital og memetisk krigsførelse vs. den kinetiske, såkaldt “PR-overherredømme”, kommercielle og civile aktører sværmkoordineret over internet, vedligeholdelse af kørende materiel, logistik og spørgsmålet om en formentlig personlighedsforstyrret despots rationalitet.
Sted

Sted

2022-02-1859:23

Hvad er det med steder? I vores gang omkring den varme grød — nemlig en episode om “tid” — er de tre andre, rumlige dimensioner og nærmere begrebet om “sted” i denne episode stedfortrædende. Vi tager udgangspunkt i et stykke stednostalgisk litteratur. En af os er nemlig forfærdelig stednostalgisk, mens den anden ikke kan — eller ikke vil — forholde sig til det begreb. Satellitbaserede navigationssystemer kan give os positioner med koordinater ud på ganske små decimaler. Der er imidlertid noget mere over steder end bare den rå position. De lader til at have betydning — hvor den så end kommer fra? I et mere eller mindre vellykket forsøg på at nærme sig det bliver det også til en snak om endog meget store kosmologiske skalaer, alpin hjemve, psykologiske behov, evolutionære omstændigheder, steder og ikke-steder i den digitale verden, et par folkeskoler, at finde vej i Tokyo, det amerikanske Midtvesten og Danmarks trafikale svar på det... Fyn?
Hurtigere, højere

Hurtigere, højere

2022-02-0401:04:08

“Hurtigere, højere” har ikke noget med vinter-OL at gøre, men derimod menneskehedens stræben efter mere og bedre teknologi – eller måske teknologiens stræben efter at blive skabt?Efter et par dystre episoder til at starte sæsonen med vil vi gerne gøre det klart, at vi i bund og grund er optimister: Teknologioptimister. Teknologi kan ikke vælges fra. Vi er som mennesker groet sammen med den for længe siden og er en del af det, som Kevin Kelly kalder Technium.Vi taler om, hvorfor det ikke er en reel mulighed ikke at blive ved med at skabe teknologi, men at vi til gengæld kan overkomme de fleste udfordringer, vi står overfor, med teknologi. Ikke at teknologi kun er af det gode, men netto har summen af teknologi i historiens løb gjort vores liv bedre, lige fra vi fandt ud at at bruge ild og kastede den første sten for at ramme et byttedyr på afstand – og kan fortsat gøre vores liv bedre og være en del af løsningen på de planetære udfordringer, hvis vi satser på at udvikle og bruge det, som ikke forekommer naturligt.
Januarmørke, regn og storm er den perfekte kulisse for at diskutere den seneste udvikling i epidemien i Danmark og det skifte, der er sket i strategien. Det er ingen hemmelighed, at vi – i det store hele – er fortalere for kontrol med smitten, da vi mener, at omkostningerne både menneskeligt og økonomisk ved ikke at have kontrol kan blive endog meget store. Men vi anerkender, at der er andre vinkler, og i episoden forsøger vi at kommentere så sagligt som muligt på de håbefulde, men i vores øjne ikke helt færdigbagte idéer, der især for tiden florerer om COVID-19: Den milde omikron, flokimmunitet, pandemien er snart overstået mv. Vi argumenterer for, at utålmodighed, misforståelser og mangel på data ikke må være styrende for en strategi, hvis udfald har langsigtede konsekvenser. Og fremfor alt, at vi må erkende, at vi ikke har alle data, og at uvisheden stadig er stor, hvorfor probabilistisk tænkning er mere nyttig end ideologisk baseret skråsikkerhed.Vi bliver kaldt alarmister og får at vide, at vi jo bare kan blive hjemme, hvis vi er bange. Det er en del af den “gaslighting”, der pt. finder sted over for dem, der ikke er ureflekterede optimister. Også mod veletablerede forskere, der påpeger, at alt ikke er entydigt positivt, eller som ikke har en baggrund i biomedicin, men i andre felter som kompleksitetsforskning, kemi eller fluiddynamik.Vi er ikke alarmister eller tilhængere af et nedlukket samfund. Tværtimod. Derfor skal vi have styr på smitten: For at undgå den slags indgribende tiltag i fremtiden. Vi kan ikke lade os forblænde af håb, og vi kan ikke lade os styre af en mikroorganisme, der ikke har anden agenda end at bruge vores celler til sin tøjlesløse reproduktion.For vi håber også — men på aktiv handling, ikke mirakler.
Kig op

Kig op

2022-01-0758:24

I en mørk, coronaramt tid, skal det være lidt hyggeligt. Så vi snakker om klodens mulige undergang med udgangspunkt i den mesterlige satire Don't Look Up. En film, der nok mest er en meteormetafor på klimakatastrofen og vores evne til denial, men som vi vælger at tolke mere bogstaveligt, da det giver os en chance for at tale om store sten fra rummet, katastrofer i gigaton-klassen og hvad vi evt. kan gøre for at undgå dem.
Mens vi venter

Mens vi venter

2021-12-2402:33:45

Vi har skrællet pebernødder, kogt brunkager, trukket henholdsvis NASA-kasket og nissehue ned over ørerne og rigget et ormehul i tid til, så vi kan sende live på selve juleaftensdag.  Mens vi venter på juleaften og lysere tider skal vi tale pandemi, rumfart og erkendelse fra kl. 9.30 til 12.00. Vi vil se tilbage på ikke mindre end 33 episoder (det er ligeså mange episoder, som der er Raptor-motorer på Starship – coincidence? We think not!) fra 2021 og causere over hvad, der er sket siden da. Det bliver u-scriptet og på slap line, men så har du noget at lytte til, mens du venter. Eller laver mad, passer børn, får en i sidste-øjeblik-PCR-test eller hvad din dag skal gå med.Fra begge os til alle jer: Glædelig jul og tusind tak for at lægge ører til vores samtaler, tanker og rants igennem 2021. Vi vender tilbage i 2022 med mere af samme skuffe.
web3

web3

2021-12-1001:12:30

Vi tager snakken om udviklingen fra det tidlige World Wide Web, Web 2.0 til det, som nu bliver kaldt web3. Hvad startede det med på det tidlige web, hvor er vi nu, og hvad vil fremtiden bringe i form af yderligere distribuering og decentralisering, ikke bare af indholdsproduktionen, men også pengestrømme og ejerskab.Web3 er allerede et omstridt begreb, der har polariseret debatten og afsløret brudlinier i den digitale teknologiverden. Kryptovalutaer og web3 har nemlig et fælles teknologisk stamtræ, og så har web3 nogle decentraliserende kvaliteter, der på sigt kan gøre det svært at være en stor Web 2.0-spiller. Dermed truer web3-paradigmet potentielt giganterne typisk forkortet som FAANG – Facebook, Apple, Amazon, Netflix og Google på et eksistentielt plan.Vi mener ikke, at man nødvendigvis skal vælge kategorisk side i en teknologisk debat og vælger at gå til fænomenet mere pragmatisk: Som en buket af spændende teknologi med enormt forandringspotentiale.
En teori om det hele

En teori om det hele

2021-11-2601:00:001

Constructor theory er et ambitiøs projekt fra Oxford-fysikerne David Deutsch og Chiara Marletto om at formulere et fundament af principper, der kan forklare ikke bare generel relativitetsteori og kvantefysik, men også være basis for alle fremtidige teorier om vores univers. Intet mindre end et fundament for forståelsen af alt, vores virkelighed består af, inklusive de fænomener, der ikke pt. kan beskrives fyldestgørende af de to hovedteorier, generel relativitetsteori og kvantefysik: F.eks. information, liv og det faktum, at virkeligheden tilsyneladende ikke er deterministisk, men faktisk levner rum til fri vilje og til counter factuals – altså, at tingene kunne have været anderledes, end de er. Hvis Constructor theory holder vand kan den føre til et gennembrud. Hvis ikke er den i det mindste et forfriskende, charmerende og provokerende skub til en teoretisk fysik, der synes underligt stagneret.Vi har læst Chiara Marlettos nye bog om constructor theory: The Science of Can and Can't, og kaster os ud i en samtale ikke nødvendigvis med formålet om at formidle, men blot prøve at forstå constructor theory ved at sammenholde den med mere klassisk fysik. 
Så gik kongeriget i coronafælden – igen. Desværre ikke overraskende udnyttede virus sine muligheder i de par måneder, hvor COVID-19 ikke var klassificeret som samfundskritisk sygdom. Har landspolitikerne og deres sundhedsfaglige og akademiske rådgivere slet ikke lært noget af sidste efterår, og især også fra udlandet, spørger vi blandt andet i en episode, der handler om undren, kritik og krabasksvingeri, og hvor vi kun glimtvis er løsningsorienterede. Det har vi nemlig været i så mange andre af I pandemiens tåge-episoderne. Særligt forstemmende er det, der lader til at være ligegyldigheden over for den fare, som næste generation bliver udsat for i form af især senfølger: Ved man ikke, at virus også går efter børnene? Eller er det, som vi ser, uklædelig kynisme, politisk opportunisme og sundhedsfaglig dogmatik i en uskøn blanding? Vi taler også om udviklingen i epidemiens nøgletal, én særlig dynamisk model, gør os nogle principielle overvejelser og får sneget en sarkastisk reference til 90’ernes golfkrig ind.The rant is on…
Genchi Genbutsu

Genchi Genbutsu

2021-10-2947:56

Verdensøkonomien lider under, at varer ikke bliver flyttet lige så effektivt rundt som før pandemien. Og hvad så, vil nogen måske sige – men selv en mindre blokering af de globale værdistrømme kan betyde mere end blot tomme hylder i supermarkedet eller ventetid på at få en Playstation 5. For virksomheder går konkurs og arbejdspladser bliver nedlagt, når likviditeten bliver presset af, at virksomhederne ikke kan sælge deres produkter.Sådan ser det ud på makroniveau. Hvordan er det imidlertid helt lokalt – og ofte banalt – at kaskaderne af negative effekter bliver udløst i forsyningskæder? Denne gang skal vi først gennem et par twittertråde på en tur til havnene i Los Angeles og Long Beach for at se på, hvad der egentlig foregår, “genchi genbutsu” på japansk, inden vi taler om flaskehalse, variabilitet, gennemløbstid, og hvordan man kan analysere og forstå producerende systemer generelt.
Mere godt fra rummet

Mere godt fra rummet

2021-10-1501:04:14

Som om alt godt fra rummet ikke var nok, kommer her mere godt fra rummet, ikke mindst pba. gode indspark fra lyttere. Amazon-stifteren Jeff Bezos returnerede fra sit himmelhop som nærmest genfødt – og med en pludselig vakt interesse for miljøet – og talte om at sende al forurenende industri ud i rummet. Der blev grinet, men er idéen så dum endda? Giver det ikke mening at skide uden for reden i rummet – et stort, koldt og goldt sted, der ikke ligesom Jorden har et delikat økosystem at ødelægge?Hvordan kan vi sætte gang i en økonomi i rummet. Hvad kan rumalderens pendant til trekantshandlen være, og hvad er nemmere at transportere op og ned af tyngdebrønden, end masse?
Alt godt fra rummet

Alt godt fra rummet

2021-10-0101:03:34

Isoleret set har Jorden en såkaldt bærekapacitet, der af nogle bliver brugt som et argument for, at menneskehedens ressourceforbrug samlet set bør begrænses for ikke at ødelægge biosfæren. Men Jorden er jo netop ikke isoleret, og i rummet ikke så langt herfra flyder det med asteroider og andre objekter fyldt med alt fra vand og kulbrinter til sjældne jordartsmetaller. I stedet for at lade menneskehedens fremtid styre af selvpålagte begrænsninger taler vi om, hvilke muligheder minedrift i rummet vil kunne give for miljøvenlig vækst — og hvor lang vej der nok alligevel er til, at det kan blive en realitet.
Metaverse

Metaverse

2021-09-1701:01:21

I science fiction-romanen Snow Crash fra 1992 lod forfatteren Neal Stephenson sit påhit, ‘the metaverse’, en altomfattende og livagtig virtuel verden i 3D, være det bærende element. Idéen har inspireret teknologer lige siden og har så særligt været i vælten i løbet af sommeren, efter at Facebook-stifter Mark Zuckerberg afslørede, at Facebook ser sin fremtid som et ‘metaverse company’. Hvad adskiller Metaverse fra Cyberspace? Bliver det bare endnu en omgang VR-skuffelse a la Second Life eller er teknologien dér, hvor den såkaldte virkelighed endelig kan smelte sammen med den virtuelle? Måske har metaverset allerede sneget sig ind på os? Og hvad kunne det betyde socialt og politisk, når Metaverse møder krypto, flydende kønsidentiteter og en ny generation, der ikke bekymrer sig om, om virkeligheden er er analog eller digital?
Comments 
Download from Google Play
Download from App Store