DiscoverKonflikter og Kærlighed med Katrine Birk
Konflikter og Kærlighed med Katrine Birk
Claim Ownership

Konflikter og Kærlighed med Katrine Birk

Author: Katrine Birk

Subscribed: 29Played: 136
Share

Description

Katrine Birk forsøger sammen med sine faster gæster Camille Namasté eller Goodluck Casper, at navigere rundt i “det nye børnesyn”. Du bliver inviteret med ind i deres familieliv, parforhold, deres barndom og indre liv til oplysende samtaler om børnesyn, opdragelse, børns og voksnes psyke, handlemønstre, traumer mm. Der er chance for at DU bliver klogere på dig selv, og kan lade hverdagens konflikter med børn, parforhold eller dit indre, åbne op for endnu mere kærlighed, læring og potentiale.

Katrine Birk og Camille Namasté har stort set hele deres voksne liv, beskæftiget sig med personlig udvikling, traumeterapi, handlemønstre og aaaalt muligt spændende med krop og psyke.
Katrine Birk arbejder med personlig udvikling, coaching, energiterapi og alternativ behandling. Hun er forfatter til bogserien “Tryk & Glad”, og pt under uddannelse til familierådgiver. Camille Namasté er breathwork- og traumeterapeut og uddannelsesleder, og afholder jævnligt retreats og forløb med fokus på healing af traumer og sårede indre børn. Katrine bor sammen med sin kæreste, Goodluck Casper, som er radiovært og musikredaktør på P6 Beat - sammen bor de, i et lille kolonihavehus, med deres i alt 4 piger, i alderen 4-8 år. Camille har en søn på 6 år, og en lille ny på vej. Når Goodluck Casper medvirker i podcasten, er det for at stille spørgsmål, så Katrine ikke sidder helt alene - ret dejligt og sødt!

Konflikter er en af de fedeste muligheder for, at blive klogere på sig selv og skabe mere kærlighed i sine relationer! Det er SÅ fedt! Så lyt med <3
15 Episodes
Reverse
Denne episode tager udgangs punkt i en konflikt, Katrine og hendes kæreste Casper havde derhjemme sidste uge - hvor Katrine på en uheldig måde, får sagt til Casper, hvad hun synes han gør galt med børnene.  I episoden får Katrine og Casper en snak om hvad det gjorde ved Casper, at hun virkede anklagende, og hvad hun kunne ha gjort anderledes.  De får også en general snak om, hvordan man kan gribe det an, når mor og far er uenige om, hvordan de skal opdrage børnene. 
Dette er en "quickie" episode - med lidt gale og sure undertoner ;-) Jeg har inviteret Casper i studiet til en snak som handler om børns fysiske grænser, og en artikel på facebook jeg stødte på, hvor der blev diskuteret bedsteforældre og samtykke til kys og kram. Jeg synes det er mega vigtigt, at vi værner om børns fysiske grænser - og NEJ det betyder ikke bedsteforældre først må kysse, når de har fået en underskrift fra barnebarnet - MEN det betdyer, at de selvføleglig skal afstemme om barnet er okay med et, før de kysser løs! OG ikke shame dem og blive "kede af det", hvis barnet ikke lige har lyst. 
I denne episode undersøger Camille Namasté og Katrine Birk, hvorfor det kan være uhensigtsmæssigt, hele tiden gerne at vil frelse og please i relation til vores børn, os selv og andre.  Når vi gir og gir, uden rigtig at have os selv med, kan det ende med vi føler os tomme og værdiløse, og måske ovenikøbet med at vi bliver vrede på andre. Når vi hele tiden er i frelser-rollen, kan det være rigtig hårdt at være forælder, fordi vi tror forældreskabet handler om at vi skal servicere, og vi ikke er gode nok, hvis vi er tydelige omkring vores behov. Når vi hele tiden "frelser" forlader vi også os selv, og vores behov.  Dette er 3/3 om dramatrekanten, og det er en god ide at høre de to andre podcast episoder før denne :-) 
I denne episode fortsætter vi temaet om dramatrekanten, og går på opdagelse i KRÆNKER-ROLLEN. Vi undersøger hvornår vi selv har en krænkende adfærd over for vores børn, os selv og vores øvrige realationer.  I krænker-rollen er vi optaget af hvem der har skylden, og leder efter nogen at bebrejde dét vi synes går galt i vores liv. Vi skælder vores børn ud, eller vi skælder måske os selv ud, og har en generelt aggressiv adfærd.  Det er spændende og lærerigt, så lyt med :-)  
Vi præsenterer dig dramatrekanten, og de 3 roller vi kan blive fanget i, som trækker os ud af ægte forbindelse og kontakt med vores børn, partnere og andre relationer.  I denne episode taler vi om OFFER-ROLLEN, som kan overtage os, og tynge os, og gøre at vi ikke kan træde ind i vores fulde power i livet. Når vi er ofre over for vores børn, lærer vi dem også at tage over-ansvar. Når vi bliver ofre af livet, bliver vores lykke afhængig af andre på en usund måde - lyt med og bliv klogere på hvor du går i offer.  Camille Namasté er med som gæst, igen igen igen :-)   
Når du fjerner din egen, eller dit barns vrede, fjerner du også jeres mulighed for at sætte grænser. Vrede er gennem tiden blevet et fy ord - men vrede kan være en virkelig fed energi, som hjælper os med at sætte grænser, mærke os selv, og skabe en retning i livet. Vrede er kommunikation om at noget er too much, og derfor virkelig værdifuld at lytte til.  I denne episode, snakker mig og Camille Namasté om grænser, vrede og tydelighed. 
Vi kan have tendes til at ville jorde hinanden, når vi er i konflikt og uenige. Eller vi kan have tendes til at gøre os selv bitte små, og lade andre jorde os. Hvordan bliver vi hjemme i os selv, når vi er triggede og i konflikt? Hvordan skaber vi ægte autentiske samtaler i kampens hede? Hvorfor er det så svært for mange, at være i konflikt, og hvordan gør vi det trygt for vores børn, at blive hjemme i sig selv, selvom de er uenige med nogen?  Disse emner, snakker mig og Camille Namasté om, i denne episode. 
Triggers er små missiler, som aktiverer dine traumer. Når følelser tager over, og du ikke kan "styre dig", har du faktisk også mulighed for at heale gamle sår, blive klogere på dig selv, og skabe endnu mere kærlighed i dit liv. Især børn og partnere kan trigge dybe sår i os, men før vi kan bruge disse triggers på en opløftende måde, er vi nødt til at stille os sårbare.  I denne episode er Camille Namsté gæst, og både Katrine og Camille deler ærligt om deres dybe triggers.  Desværre blev lyden ikke helt god på i denne episode - så håber du kan leve med lidt sus i ørene (pt er det ved at blive efterår, så passer godt! ;-) 
I samspillet med vores børn, er det en umulig opgave at undgå nedlukninger af deres følelser og at bremse reaktioner. Det kan føre til udviklingstraumer, som alle mennekser har i større eller mindre grad - men hvordan kan vi have fokus på at mindske udviklingstraumer hos vores børn? Hvordan går traumer i arv? Og hvordan kan vi have en relation til vores børn, som mindsker udviklingstraumer?  Gæst: Camille Namasté, traumeterapuet, er gæst i denne episode. Vi snakker om udviklingstraumer, og andre spændende ting ifht børn, opdragelse og relation. 
Denne episode tager udgangspunkt i en episode, jeg skammer mig big time over - hvor jeg kommer til at ydmyge min datter, ved at tro jeg kan snakke hen over hovedet på hende, uden hun hører det. Hun havde brugt hele dagen på at lave et blomster loppemarked, og var helt vildt glad og stolt over det - og så kommer jeg til at nedgøre det. Av det gjorde ondt.  Temaet i denne episode er, når voksne snakker hen over hovedet på børn. Både når vi laver vores tone om, og ikke tror de kan forstå det, eller når vi f.eks snakker engelsk, eller andre kodesprog. 
Efter en gå tur med min mor i telefonen, hvor vi snakkede om "det nye børnesyn" vs. "det gamle børnesyn", deler jeg i denne episode til min kæreste Casper, hvad vi talte om. Episoden handler både om hvordan det aldrig er for sent at rydde op i realtionen til sine børn, samt hvad jeg svarede min mor på de spørgsmål som udfordrede mig. 
Jeg refererer ofte til "det nye børnesyn" vs. "det gamle børnesyn", men hvad indebærer det egentlig? I denne episode deler jeg min personlige tolkning af, hvad det nye børnesyn er for noget. Den korte version er, at vi i det "gamle børnesyn" så på børn, som at de var møgunger, hvis de opførte sig dårligt. I "det nye børnesyn" ved vi at de gør det bedste de kan, og hvis de opfører sig "dårligt", så er det fordi der er noget i vejen de har brug for hjælp til. I det gamle børnesyn skulle voksne være autoitære og udøve magt over for børnene, i det nye har forældrene lederskabet, men relationen er ligeværdig.  Casper, min kæreste er i øvrigt med i denne episode, for at forsøge at udfordre mig lidt ;-) 
Er vi voksne virkelig nødt til at fortælle vores børn, når de har gjort noget usmart? Eller er de i stand til at lære af dem selv? Mange af os voksne tror, at vi SKAL påpege deres fejl "ellers lærer de det ikke" - dét vil jeg gerne udfordre i denne episode :-) 
Forleden var det svært for børnene at sige farvel til deres far, da de skulle hjem til mig. Denne episode tager udgangspunkt i dén situation. Det handler om at rumme deres følelser, frem for at aflede dem og forsøge at pakke dem væk. Samt at tage ansvar for vores egne følelser som den voksne. 
Sidste uge var Katrine i go’ aften live, og diskutere medbestemmelse og børn. Det endte i et rødglødende kommentarspor på TV2’s facebook platforme, og beskyldninger om at børnene bliver grænseløse. Katrine fortæller hvad hun fortryder ved interviewet, og redegører for, hvad hun i virkeligheden gerne ville ha snakket om. 
Comments 
Download from Google Play
Download from App Store