DiscoverDen Grønne Omstilling
Den Grønne Omstilling
Claim Ownership

Den Grønne Omstilling

Author: Green Hub Denmark

Subscribed: 17Played: 201
Share

Description

I 2019 præsenteres den måske mest ambitiøse klimamålsætning i hele verden. Målet er klart: Danmarks første klimalov skal sikre en CO2 reduktion på 70% i 2030.

Hvis det skal kunne lade sig gøre, kræver det, at vi tænker markant anderledes. Det kræver forskning i og udvikling af nye grønne teknologier, forretningsmodeller og løsninger. Men også muligheden for at teste nye ideer og se hvordan de fungerer i praksis.

I podcasten møder du en række ambitiøse virksomheder, uddannelsesinstitutioner og offentlige aktører for at få svar på, hvordan vi når i mål med den mest ambitiøse klimamålsætning i hele verden.

Podcasten er produceret i samarbejde mellem Green Hub Denmark og Ugli Fruit Productions.
32 Episodes
Reverse
Vidste du at i dag kan 25% af CO2 udledningen spores tilbage til fremstillingen af forbrugsvarer? Eller at der hvert år genereres over 1 mio. ton industriaffald - Alene i Danmark? Men meget af det kan komme til livs ved at tænke produktets miljømæssige aftryk ind allerede i designfasen."Vi skal turde udfordre de cirkulære designkompetencer for at komme videre i den grønne omstilling" cementere Linda Laursen, forskningsleder på ReshapeWaste. Jeg spørger hende og Pia Wurtz, fra Steffensen og Würtz, hvordan skal det ske i praksis? Hvilke udfordringer giver det virksomhederne? Og er det overhovedet profitabelt at vende designprocessen 180 grader? Det og meget mere får du svaret på i denne episode.
Dette er den sidste af de i alt to episoder, hvor Den Grønne Omstilling er rykket til Klimafolkemødet i Middelfart og i denne episode italesætter vi individets rolle i Den Grønne Omstilling. Vi taler bl.a. om hvordan og hvorfor individets adfærd har en betydning i den grønne omstilling med det klare formål at få danskerne til at agere mere bæredygtigt i hverdagen. Det taler Søren Bjørn-Hansen fra Klimajournalisterne i denne episode om med en række aktører i Den Grønne Omstilling, hvor vi vil give dig en forståelse af, hvorfor det nu er vigtigere end nogensinde før, at vi alle bidrager til at skabe en mere bæredygtig fremtid.
Vores vært Jakob befinder sig til Klimafolkemødet i Middelfart, hvor han ønsker at få svar på hvorfor det er så vanskeligt at ændre adfærd til en grønne adfærd, selvom vi godt ved, at handling er nødvendigt? Klimaforandringerne har vist deres voldsomme ansigt i form af ekstreme vejrmønstre, der fører til oversvømmelser, hedebølger, voldsomme storme og andre katastrofer. Disse begivenheder har ikke kun ramt fjerne steder, men har også direkte påvirket vores eget lokalområde. Det er blevet klart for os, at passivitet ikke længere er et valg, men alligevel er der stadig et stykke vej ift. klimahandling.Vi har derfor inviteret en række eksperter, som vil give deres bud på, hvad der skal til form at vi som danskere sadler om og foretager valg i vores hverdag, som generelt er mere klimavenlige. Du skal mødeBente Halkier, Professor for institut for Sociologi fra Københavns UniversitetMartin Berg Nielsen, teamleder for Team Energi og Mobilitet i Hjørring KommuneElise Sydendal fra Det nationale Ungeklimarådet.Denne podcast er optaget i samarbejde med Center for Grøn Omstilling i Aalborg Kommune og Team Energi og Mobilitet i Hjørring Kommune - de samarbejder nemlig på tværs af kommunerne for at sætte ekstra fokus på klima og adfærd.
Hver 5. planlagte vindmølle er blevet skrottet siden 2009, hvilket vi har talt om i en tidligere episode af podcasten. Men i denne episode møder du formand for Hirtshals havnefond, som har formået at skabe en lokal stolthed med 4 vindmøller placeret centralt ved byens havn. Vi taler bl.a. hvordan projektet blev startet, hvilke udfordringer der var undervejs og hvorfor de hundrede meter høje vindmøller er så stor en succes. Vi taler også om tilgangen kan kopieres 1:1 i andre byer, hvordan borgere skal involveres i lignende projekter og om det er økonomisk bæredygtigt for ydreområderne at satse stort på grøn energi.
Hvordan udnytter vi bioressourcers maksimale potentiale? Det er bl.a. noget af det vi stiller skarpt på i denne episode. For globalt set benytter vi allerede så mange bioressourcer, at det lægger stort pres på vores natur og biodiversitet der ødelægger de økosystemydelser, som vi er afhængige af. For at standse tabet må vi vende udviklingen. Derfor har vi inviteret to aktører i studiet som hver i sær giver deres bud på hvordan det gøres. Vi kommer bl.a. ind på hvilke slags produkter man kan hente ud af bioressourcer, hvorfor det er en økonomisk win-win at udnytte det maksimale potentiale og hvordan virksomheden NyVrå bryder med den traditionelle måde at tænke udnyttelse af bioressourcer, men også hvordan vi får flere virksomheder til at tage stilling og tænke anerledes, selvom det kræver investeringer.
I denne episode stiller vi skarpt på og dykker ned i brintens rolle i den grønne omstilling. I studiet har vi tre aktører, der tager os med ind i maskinrummet, hvor brintinfrastrukturen bygges, som skal gøre det muligt at producere og lagre brint i stor skala.Her spørger jeg bl.a. om de er enige om retningen og planen for projektet, men også hvilke udfordringer de møder på vej mod deres ambitiøse mål. Vi taler også om, hvilken betydning brintinfrastrukturen får for de forskellige Power-to-X projekter i Nordjylland, om den almene forbruger kan mærke brintens indtog på pengepungen, samt hvilken rute den tunge transport vælger.For spørgsmålet er, om private virksomheder overhovedet finder det attraktivt og profitabelt at skifte til det grønnere brændstof.Episodens gæster:Morten Poulsen, EvidaMads Damsø, Gas Storage DenmarkMorten Brandtoft, Hydrogen Valley
Hvis vi skal nå vores mål indenfor den grønne omstilling er det i høj grad visionære mennesker der skal bærer os frem mod en bedre og grønnere verden. Men skal de spæde idéer føres ud i livet kræver det oftest finansiel støtte og ressourcer. Derfor taler jeg i denne episode med Jens Christian Winther, Direktør ved Norddanmarks EU-kontor, som hjælper med at udvikle projekter på vegne af nordjyske virksomheder og organisationer og Torben Bramming Jørgensen, projektchef i Limfjordsrådet, som er i studiet for at fortælle om COASTal LIFE - et projekt, som ikke kunne realiseres uden finansiel støtte. Vi taler om, hvordan du som virksomhed eller organisation kan få støtte fra bl.a. EU og hvad det kræver, men også hvorfor det er nødvendigt for dig at have en god portion tålmodighed i selve ansøgningsprocessen.
Byggeriet står for ca. 40% af CO2 udledningen i Danmark, men oftest er det tekstilbranchen og flytransporten der løber med overskrifterne, så spørgsmålet er: Hvorfor taler vi ikke mere om morgendagens byggeri? Det vil vi lave om på i denne episode, og derfor har vi inviteret Stig Hessellund fra Realdania og Ole Nielsen - Direktør ved Himmerland Boligforening til at svare på, hvordan byggebranchen kan bidrage til, at vi sammen når den ambitiøse 2030 målsætning og hvordan vi sætter det nødvendige tempo på udviklingen.Vi taler også om projektet 4 til 1 planet og Green Hub House, men også om det nogensinde bliver realistisk at bygge grønne boliger som er 100% CO2 neutrale.
I denne episode har vi inviteret Gustaf Bock fra Danish Crown og Jonas Engberg fra COOP til en snak om fødevareproduktion - hele vejen fra landmandens marker til køledisken i det lokale supermarked. Du kommer til at høre om løsninger til nedbringelse af CO2 forbruget i alle led af kæden, men også hvordan forbrugernes krav og forventninger vil være en parameter for en bæredygtig energiomstilling, når de vælger deres fødevarer.Vi sender igen fra Net Zero Pathways. Den årlige konference, der stiller skarpt på hvordan den grønne omstilling, forretning og sektorkobling kan gå hånd i hånd.Bag eventet står Aalborg Kongres & Kultur Center, Green Hub Denmark og flere af Danmarks grønne erhvervsklynger: DigitalLead, Energy Cluster Denmark, Food & Bio Cluster, Clean og WE BUILD DENMARK. Alle med et ønske om at vise mulighederne for tværgående samarbejder og forretningsmodeller i forbindelse med den grønne omstilling, der bidrager til at nå den danske målsætning om en 70 % CO2-reduktion i 2030.
I denne episode stiller vi spørgsmålet: Er der vand nok til dig og Power-to-X i fremtiden? Til at svare på det har vi inviteret Pernille Weiland, Projektleder ved Klimatorium og Søren Nøhr Bak, Senior Expertise Director ved NIRAS. Hvis du grundlæggende vil vide, hvad Power-to-X er, anbefaler vi dig at lytte til den første episode af Den Grønne Omstilling, for I denne stiller vi skarpt på vandbehovet og de mange udfordringer og barrierer, som kræver en løsning, hvis Danmark skal være et foregangsland på området.For andet år i træk sender vi fra Net Zero Pathways. Den årlige konference, der stiller skarpt på hvordan den grønne omstilling, forretning og sektorkobling kan gå hånd i hånd.Bag eventet står Aalborg Kongres & Kultur Center, Green Hub Denmark og flere af Danmarks grønne erhvervsklynger: DigitalLead, Energy Cluster Denmark, Food & Bio Cluster, Clean og WE BUILD DENMARK. Alle med et ønske om at vise mulighederne for tværgående samarbejder og forretningsmodeller i forbindelse med den grønne omstilling, der bidrager til at nå den danske målsætning om en 70 % CO2-reduktion i 2030.
Har du nogensinde udskiftet et par bukser ud med nye, selvom de ingenting fejlede? Hvis du er som størstedelen af danskerne, så er svaret højst sandsynligt ja.I denne episode taler vi om Fast Fashion, og det gør vi fordi tekstilbranchen har en betydelig effekt på miljøet grundet dets store forbrug af energi, kemikalier og vand samt dets udfordringer med bortskaffelse af brugt tøj på en miljømæssigt forsvarlig måde. Men hvad skal man gøre for at komme det til livs? Episodens gæster mener begge, at der skal reguleres politisk - vi spørger hvorfor samt hvilke udfordringer der er ved det, men vi taler også om, hvorvidt det er forbrugerne eller virksomhederne, der bør tage de første skridt mod en mere grøn industri. Til sidst i episoden spørger vi den administrerende direktør af tøjfirmaet ELSK, hvordan de helt konkret kæmper for bedre og mere bæredygtig mode.Episodens deltagere er:Lars Riis, Founder, CEO og Bomuldskræmmer ved tøjfirmaet ELSKArne Remmen, professor i byplanlægning og miljø ved Aalborg Universitet
Journalisterne og Forbrugerombudsmanden er på vagt - det samme er forbrugerne. Indenfor de seneste år er flere og flere virksomheder blevet taget i green washing, som er, når de i markedsføringen bruger flotte ord til at få varen fremstået som mere grøn eller bæredygtig, end den egentlig er, for at få kunderne til at købe mere. Derfor gennemgår vi i denne episode reglerne for og hvad du skal gøre for at undgå at havne på forsiden af landets store aviser grundet green washing. Men jeg spørger også mine to gæster om de stramme og komplicerede regler ikke også er et problem, hvis virksomheder føler sig nødsaget til at underkommunikerer deres grønne indsats, ved at undlade at fortælle om de tiltag, man foretager sig, ganske enkelt fordi man er nervøs for, om Forbrugerombudsmanden lægger sag an mod en. Det og meget mere får du svar på i denne episode.Gæster:Maja Sønderskov Pedersen, uddannet cand. mag. i dansk og kulturforståelse samt bæredygtighedskommunikationsentusiast, formidler, historiefortæller og projektleder by heart ved AlkymediaSusanne Kabel, bæredygtighedsjournalist ved AKKC og ansvarlig for kommunikation omkring NBEog tidligere pressechef ved AKKC igennem 15 år
Hvordan fungerer affaldssorteringen i praksis, og hvorfor er det nødvendigt, at vi sorterer vores affald? De to spørgsmål er omdrejningspunktet for denne episode. For i 2023 vil nye regler kræve, at der i alle kommuner og hjem sorteres hele 10 typer affald, hvilket sætter stor krav til specielt borgerne. Der er ingen tvivl om, at det bliver mere besværligt, og umiddelbart har det ikke den store gevinst - udover at man bidrager til den grønne omstilling. Så hvordan får vi borgerne til at sortere i en travl hverdag med karriere og børn? Er vi allerede godt på vej? Og hvilke konsekvenser har det, hvis du eksempelvis smider plast i restaffald?
Havnene både kan og vil gerne bidrage til den grønne omstilling, men hvordan fungerer det i praksis? Det spørger jeg Direktør ved Skagen Havn Willy Hansen og Development Consultant ved Port of Aalborg Bjarke Møller om i denne episode. Vejen er dog brolagt med udfordringer - både på kort og lang sigt. Så hvordan vil de løse dem i jagten på deres grønne mål? Jeg spørger også om det overhovedet er en god forretning at stræbe efter en grønnere havn? Og hvordan undgår de, at deres visioner ikke bare forbliver visioner, men at rent faktisk bliver eksekveret på dem? Det og meget mere får du svar på i denne episode.
For første gang nogensinde blev valget i 2019 kaldt et klimavalg, men i år 2022 fylder Ukraine-krigen, inflation og energikrise meget i danskernes bevidsthed. Så spørgsmålet er, hvordan sikrer vi os, at medierne, politikerne og ikke mindst borgerne fortsat tænker og taler klima i den nuværende og i fremtidige valgkampe, selvom andre udfordringer presser på. Til at give dig svar på det, har jeg inviteret lektor ved Aalborg Universitet Mads Peter Klindt i studiet. Sidst i episoden ringer jeg til Klimajournalist Søren Bjørn-Hansen, og spørger ham ind til hvordan medierne kan være med til at sætte klimaet på dagsordenen.
I denne episode ser vi nærmere på, hvordan fremtiden for en etisk og bæredygtig produktion ser ud, hvor produkterne er designet til at holde i mange år. I dag er alt for mange produkter designet til at holde i 1-3 år, hvilket skubber til en ”brug-og-smid-væk”-kultur. De store designvirksomheder skal forlænge produkternes levetid – til gavn for både konkurrenceevne og klimaet. Du har formentligt stået med en Smartphone i hånden, hvor eksempelvis batteriet eller skærmen er gået i stykker – og i stedet for at skifte den del, ender mange af os med at købe et nyt produkt i stedet for. Men hvem har ansvaret? Forbrugeren eller virksomhederne der producerer produkterne? Det og meget mere får du svar på i denne episode.
Nordjylland har store grønne ambitioner, og flere af aktørerne var på denne smukke solskinsfredag samlet til Tall Ship Races på skibet Shabab Oman II, hvor vi også optog denne episode. CO2Vision er Nordjyllands fælles erhvervsfyrtårn, som er en del af en national udpegning af lokale og regionale fyrtårne for vækst i erhvervslivet. I Nordjylland sigter CO2Vision mod at blive foregangsregion for fangst, anvendelse og lagring af CO2 – også kaldet CCUS, der står for carbon, capture, usage and storage.Bag visionen står: Green Hub Denmark, Erhvervshus Nordjylland, Aalborg Universitet, Aalborg Portland, Arbejdsmarkedskontor Midt/Nord, Energy Cluster Denmark og Business Region North Denmark og et bredt partnerskab af over 50 virksomheder, organisationer, uddannelses- og forskningsinstitutioner og erhvervsfremmeaktører. Vi taler om baggrunden for etableringen af visionen, men også udfordringerne bag og hvordan vi løser dem. Og hvordan sikrer vi os, at vi er på rette vej? Det og meget mere får du svar på i denne episode.Episodens gæster: Søren Bjerregaard Pedersen fra Hydrogen Valley og Rikke Drustrup fra Port of Aalborg.
Allerede før krigen i Ukraine var Aalborg Forsyning i gang med at omstille til grøn fjernvarme, men med russernes invasion af landet skal der skrues op for tempoet i omstillingen. Krigen har gjort det mere relevant end nogensinde at overgå til grønnere energiformer, for en del af den varme som varmeforbrugerne i Aalborg får fra Nordjyllandsværket, er hidtil kommet fra russisk kul. I denne episode har vi inviteret Jan Clement fra Aars Fjernevarme og Jesper Larsen fra Aalborg Forsyning i studiet for at tale om, hvordan vi kan gøre os uafhængige af russerne og hvordan vi bedst muligt overgår til grøn fjernvarme. Vi kommer også til at tale om hvad det kræver, og hvilke omkostninger der vil være både økonomisk og rent ressourcemæssigt.
Dette er anden og sidste episode, hvor vi sender fra Net Zero Pathways. Den nye årlige konference, der stiller skarpt på hvordan den grønne omstilling, forretning og sektorkobling kan gå hånd i hånd.Bag eventet står Aalborg Kongres & Kultur Center, Green Hub Denmark og flere af Danmarks grønne erhvervsklynger: DigitalLead, Energy Cluster Denmark, Food & Bio Cluster, MARLOG og WE BUILD DENMARK. Alle med et ønske om at vise mulighederne for tværgående samarbejder og forretningsmodeller i forbindelse med den grønne omstilling, der bidrager til at nå den danske målsætning om 70 % CO2-reduktion i 2030.I denne episode kommer du til at høre, hvilken rolle grønne power-2-x brændstoffer i fremtiden kommer til at spille i den tunge vejtransport. Til det får vi selskab af Joakim Bansholm Nilsson, Forretningsudviklingschef ved Volvo Trucks og Henrik Gudmundsson, senior konsulent hos Concito.Vi får også besøg i sofaen af Alexander Russo, Domain Solution Executive ved KMD og Kim Behnke, udviklingschef ved Dansk Fjernvarme til en snak omkring hvordan vi gør data grønnere samt hvordan vi sørger, at datacentrene ikke overbelaster vores elforsyning, og på den måde undgår at Danmark risikerer at mangle strøm i stikkontakterne.
Dette er den første af to episoder, hvor vi sender fra Net Zero Pathways. Den nye årlige konference, der stiller skarpt på hvordan den grønne omstilling, forretning og sektorkobling kan gå hånd i hånd.Bag eventet står Aalborg Kongres & Kultur Center, Green Hub Denmark og flere af Danmarks grønne erhvervsklynger: DigitalLead, Energy Cluster Denmark, Food & Bio Cluster, MARLOG og WE BUILD DENMARK. Alle med et ønske om at vise mulighederne for tværgående samarbejder og forretningsmodeller i forbindelse med den grønne omstilling, der bidrager til at nå den danske målsætning om 70 % CO2-reduktion i 2030.I denne episode taler jeg med Bestyrelsesformand i Green Hub Denmark Lene Espersen og Managing Director ved Danmarks Grønne Investeringsfond, Michael Zöllner om hvordan baner vi vejen for at erhvervslivet kan accelerere den grønne omstilling.Vi taler også om hvordan vi gør byggebranchen bæredygtig med Flemming Hynkemejer, CEO vedConvert og Mads Frimann Olesen, Klimapartner ved Hedeselskabet.
loading
Comments 
loading
Download from Google Play
Download from App Store