STATUS

Marie og Oliver har hver især udvalg to passager fra forskellige programmer af STATUS. Hver en debat rummer nuancer, perspektiver og set retrospektivt kan nye spørgsmål opstå. I sidste episode af STATUS dvæler vi ved nogle af debatterne, og hvad STATUS også har lært os selv. Overalt synes alle at have en holdning eller noget på hjertet. Men hvordan ved man egentlig, at man har en holdning til det som sker? Og hvad var det egentligt der skete? Det er dét vi i STATUS forsøger at forstå. Vi gør med andre ord STATUS på den debat - der var - og som kommer til at forme det, der kommer.

Vi er ved at være ved vejs ende, og efter 31 programmer lukker og slukker STATUS med en debat om debatten. Hvad har vi glemt det seneste år i kølvandet på den verserende sundhedskrise med Corona? Hvad kommer til at forme det forestående kommunalvalg til november? Hvilke holdninger præger vores generation? Det debatterer vi i dagens næstsidste afsnit af STATUS. Overalt synes alle at have en holdning eller noget på hjertet. Men hvordan ved man egentlig, at man har en holdning til det som sker? Og hvad var det egentligt der skete? Det er dét vi i STATUS forsøger at forstå. Vi gør med andre ord STATUS på den debat - der var - og som kommer til at forme det, der kommer.

Tilbage i 2010 fik Qatar tildelt værtskabet for VM i fodbold 2022. Aldrig før er tildelingen sket i så god tid, og de 11 år, den pt. har været undervejs, har da også budt på massiv kritik og debat. Kritikken og debatten har både budt på korruptionsskandalerne og moderne slavelignede forhold for migrantarbejder, der hver dag knokler for at gøre landet klart til VM i 2022. Amnesty international har estimeret at hvis antallet af omkomne arbejdere forsætter i samme takt – som nu – vil 4000 være døde, når VMs åbningskamp skydes i gang næste sommer. Senest bar landsholdet også en trøje med teksten “football supports change”, da de officielle holdbilleder skulle tages forud for kvalifikationskampen mod Moldova i går. Overalt synes alle at have en holdning eller noget på hjertet. Men hvordan ved man egentlig, at man har en holdning til det som sker? Og hvad var det egentligt der skete? Det er dét vi i STATUS forsøger at forstå. Vi gør med andre ord STATUS på den debat - der var - og som kommer til at forme det, der kommer.

Politiken bragte d. 21. marts kronikken med overskriften ”Ung homoseksuel: LGBT Danmark er ude i en ekstremistisk kamp mod selve den menneskelige biologi”. Her anklager Tobias Pultz ikke blot organisationen LGBT+ Danmark for at tilhøre den ekstreme venstrefløj, men også for at føre en ekstrem kamp mod videnskaben og kønnet som biologisk realitet. Det affødte et modsvar som Politiken publicerede d. 25. marts. Her forsvarer hhv. sekretariatschef og forperson i LGBT+ Danmark, Susanne Branner Jespersen og Ask Ulrich Pedersen, organisationen og den identitetspolitik der føres. Overalt synes alle at have en holdning eller noget på hjertet. Men hvordan ved man egentlig, at man har en holdning til det som sker? Og hvad var det egentligt der skete? Det er dét vi i STATUS forsøger at forstå. Vi gør med andre ord STATUS på den debat - der var - og som kommer til at forme det, der kommer.

Sproget er i forfald. Skældsord præger den offentlige debat, og udtalen halter. De unge taler bedre engelsk end dansk, og den ældre generation e ser forfærdet til, mens ungdommens undergraver modersmålet. For i gamle dage talte alle jo pænere. Meget pænere.Vi troede for år tilbage, at internettet ville binde os tættere sammen, at den demokratiske samtale ville blive styrket på sociale medier. Facebook har gjort det nemt at følge med i mange debatter på én gang og – ikke mindst – have en mening om alt. Social medier har givet flere mulighed for at komme til orde – også dem, som de traditionelle medier måske ikke ville give en stemme.Overalt synes alle at have en holdning eller noget på hjertet. Men hvordan ved man egentlig, at man har en holdning til det som sker? Og hvad var det egentligt der skete? Det er dét vi i STATUS forsøger at forstå. Vi gør med andre ord STATUS på den debat - der var - og som kommer til at forme det, der kommer.

Overvågning og kontrol – hvem er det egentlig, som holder øje med os, og hvad er det vi frygter? Siden George Orwell tilbage i 1949 udgav bogen 1984, har spørgsmål om overvågning fra tid til anden dukket op i debatten. Hvad end debatten har handlet om sociale medier eller international politik, så synes debatten at være præget af overvejelser omkring kontrol og overvågning. Senest har vi set overvejelserne om overvågning i debatten om coronaspas, utryghed i nattelivet og regeringens seneste udlændinge udspil. Men hvem er det egentlig, at vi frygter overvåger os – og hvorfor er vi så opmærksomme på, hvorvidt vi bliver holdt øje med. I sikkerheden og sundhedens navn spørger vi i denne time af STATUS, om overvågning er et nødvendigt onde – eller i virkeligheden en forbandelse? Overalt synes alle at have en holdning eller noget på hjertet. Men hvordan ved man egentlig, at man har en holdning til det som sker? Og hvad var det egentligt der skete? Det er dét vi i STATUS forsøger at forstå. Vi gør med andre ord STATUS på den debat - der var - og som kommer til at forme det, der kommer.

Forrige søndag landede DR3 serien Skamløs, hvor vi følger tre unge kvinder: Inger, Sofie og Asmita, der sammen kæmper for retten over deres egen seksualitet. Serien taler direkte ind i de seneste par års debat om seksuelfrigørelse, udskamning og dobbelte standarder kønnene imellem. GirlSquad og Sex med Maja er bare to af de pop-kulturelle fænomener, vi de seneste årrækker har været mødt med i den feministiske dagsorden. Fjerdebølge feminismen kategoriseres den ofte som. Mens første bølge omhandlet kvinders ret til at være borgere i samfundet med eksempelvis valgretten, var anden bølge kendetegnet ved at bevæge sig fra formelle rettigheder til også at omhandle det personlige rum. Tredje bølge tog fat i kønnet som social konstruktion og begyndte i høj grad at interesser sig for kønnede udtryksformer. Men nu står vi så her i efter flere år i fjerde bølge feminismens tegn, der bevæger sig i laget mellem aktivisme på sociale medier, performativitet og retten til at eje sin egen seksualitetOg efter flere årtiers kamp, så spørger vi os selv: Hvorfor, hvordan og på hvilken måde kæmper feminismen stadig for friheden fra udskamning?Seksualitet, udskamning som social kontrol og dobbelte standarder er altså bare noget af det, som vi vender i dagens program af STATUS! Overalt synes alle at have en holdning eller noget på hjertet. Men hvordan ved man egentlig, at man har en holdning til det som sker? Og hvad var det egentligt der skete? Det er dét vi i STATUS forsøger at forstå. Vi gør med andre ord STATUS på den debat - der var - og som kommer til at forme det, der kommer.

Theresa Scavenius meddelte i weekenden, at hun danner partiet Momentum. Det er langt fra det første rød-grønne parti, vælgerne har skullet forholde sig til. Venstrefløjen er nemlig ved at blive godt fyldt op. Foruden de etablerede partier i Enhedslisten, SF og Radikale Venstre er Veganerpartiet blevet opstillingsberettiget, Alternativet vil også lege med næste gang, og så er Frie Grønne oi gang med kampen for at samle nok underskrifter. I alt er faktisk hele 60 partier i gang med at skaffe de godt 20.000 underskrifter.Hvad betyder det for dansk politik, at der er så mange rød-grønne partier? Hvilke vælgere kæmper de om? Hvorfor er det lige på det rød-grønne område, så mange nye partier befinder sig?Overalt synes alle at have en holdning eller noget på hjertet. Men hvordan ved man egentlig, at man har en holdning til det som sker? Og hvad var det egentligt der skete? Det er dét vi i STATUS forsøger at forstå. Vi gør med andre ord STATUS på den debat - der var - og som kommer til at forme det, der kommer.

I sidste uge kom et nyt udkast til restaurations- og nattelivet fra Københavns kommune. Ambitionen for udspillet er at sørge for, at nattetimerne bliver mere rolige i det indre København, og i udspillet skriver kommunen selv, at det er en ”vision for at skabe et natteliv i balance med resten af byen og som bygger på respekt for hinanden”. Udkastet indebærer bl.a. at man ikke har planer om at give nye alkoholbevillinger i tidsrummet fra 00-05, hvilket som udgangspunkt skal gælde alle ugens dage i store dele af indre København. Flere kritikere, har anfægtet udspillet for i stedet at rykke fester og drukkulturer på gaden og i private hjem. Men samtidig betoner andre udspillet som malplaceret, efter et år med corona, og hvor restaurations- og nattelivet i den grad er i knæ. Men hvordan sikre vi bedst trygge rammer i nattelivet, og hvor meget støj må der være i byen? Det er det vi vender i denne time af STATUS. Overalt synes alle at have en holdning eller noget på hjertet. Men hvordan ved man egentlig, at man har en holdning til det som sker? Og hvad var det egentligt der skete? Det er dét vi i STATUS forsøger at forstå. Vi gør med andre ord STATUS på den debat - der var - og som kommer til at forme det, der kommer.

Det er jo kampdag i dag. Og her taler vi altså ikke om at AaB møder SønderjyskE kl 19. Nej, det er kvindernes kampdag! Feminismen i Danmark bliver ofte forbundet med de rødstrømperne i 70’erne. Men har skyllet ind over landet i 4 bølger, der har fokuseret på politiske rettigheder, kønslig og seksuel frigørelse og et opgør med sexisme. Vi står midt i den fjerde bølge af feminisme, der blandt andet er båret frem af den internationale bevægelse #MeToo og det danske initiativ #EnBlandtOs.Hvordan ser feminisme ud i et moderne samfund som det danske? Og hvilke udfordringer optager kvindekampen i det 21. århundrede? Det undersøger vi i dag i STATUS.Overalt synes alle at have en holdning eller noget på hjertet. Men hvordan ved man egentlig, at man har en holdning til det som sker? Og hvad var det egentligt der skete? Det er dét vi i STATUS forsøger at forstå. Vi gør med andre ord STATUS på den debat - der var - og som kommer til at forme det, der kommer.

I det seneste år har coronaen spændt ben for vores fællesskab. Som vi også vendte her i Status for to uger siden, viser en omfattende undersøgelse fra forskningsprojekt HOPE at omkring 40% af de 18-34-årige føler sig ensomme for øjeblikket – og måske, det er mit gæt, er det fordi de ikke føler sig som en del af et fællesskab.Men fællesskabets udfordringer stammer nok ikke kun fra Coronaen. Noget kunne tyde på at vores generation med sociale medier, selfies og 12-talsmentalitet individualiserer os selv. For selv før coronaen gjorde sit indtog, var unge nemlig mindre aktive i foreningslivet end tidligere generationer – og præstationsangst og ensomhed fyldte også i statistikkerne. Med andre ord var vi måske allerede ensomme for coronaen kom, dengang vi pakkede det bare ind i præstationer og sociale medier. Overalt synes alle at have en holdning eller noget på hjertet. Men hvordan ved man egentlig, at man har en holdning til det som sker? Og hvad var det egentligt der skete? Det er dét vi i STATUS forsøger at forstå. Vi gør med andre ord STATUS på den debat - der var - og som kommer til at forme det, der kommer.

Uligheden i Danmark er steget igennem de seneste ti år.Liberalister forsvarer den stigende ulighed, med en fortælling om at den øger incitamentet til at gøre en ekstra indsats, og at trickle-down økonomien, hvor de riges tiltagende velstand kommer os alle til gavn, i virkeligheden gør os rigere. Hvordan ser ulighed ud i en velfærdsstat som den danske? Og hvad gør det for vores samfund, at nogle mennesker er født ind i velstand, magt og privilegier? Det undersøger vi i dag i STATUS.Overalt synes alle at have en holdning eller noget på hjertet. Men hvordan ved man egentlig, at man har en holdning til det som sker? Og hvad var det egentligt der skete? Det er dét vi i STATUS forsøger at forstå. Vi gør med andre ord STATUS på den debat - der var - og som kommer til at forme det, der kommer.

Og der er mange der har en holdning eller noget på hjertet. Overalt støder vi på dem, holdningerne - men hvordan ved man egentlig, at man har en holdning til det som sker? Og hvad var det egentligt der skete?Det er dét vi i STATUS forsøger at forstå. Vi gør med andre ord STATUS på den debat - der var - og som kommer til at forme fremtidige debatter. I dag vikarer vi for UDRÅB! Og i den ekstra udgave af Status skal vi se nærmere på kriser. For i dag skal folketinget nemlig stemme om den nye epidemilov, der altså for fremtiden skal styrke Danmarks indsats i bekæmpelsen af en sundhedskrise lignende den, som vi befinder os i dag. Det sker altså fordi folketinget d. 18 sidste år vedtog en ny hastelov, der skulle sikre en række nye værktøjer i forbindelse med coronakrisens opblussen. Men med hasteloven blev der også indført en såkaldt solnedgangsklausul, som medfører, at denne nye epidemilov altså udløber på mandag d. 1. marts 2021. Det er med andre ord væsentligt – hvis regeringen skal kunne trække på ekstra ressourcer under sundhedskrisen – at en ny lov vedtages.

Nu skal vi tale om kærlighed! Sammen med Josefine og Ditte fra podcasten "Spøgelser med følelser", gør vi status på kærligheden, og svarer på dilemmaer. Hvordan kan man finde intimitet i mellem håndsprit og social afstand? Og er det virkelig stadig akavet at bekende kulør og indrømme at man benhårdt leder efter kærligheden? Hvorfor er det stadig lidt akavet at fortælle, at man har mødt hinanden via et digitalt datingmedie? Alle disse spørgsmål og mange andre perspektiver dykker vi ned i, når vi sammen prøver at forstå datinglivet i 2021!

I starten af februar blev sangerinde Sias instruktørdebut, af en film, nomineret i to kategorier til årets Golden Globe – hhv. Bedste Kvinde Hovedrolle (spillet af Kate Hudson) og Bedst Musical eller Komediefilm. Men disse nomineringerne har samtidig været startskuddet til igen at puste liv i den debat, som har floreret omkring filmen. Allerede tilbage i november 2020 fik Sia kritik for, at rollen som den autistiske ’Music’ gik til en ikke autist. Dette fik bl.a. skuespiller Bronagh Waugh til at skrive på twitter: ”Må jeg spørge, hvorfor du ikke har castet en handicappet skuespiller til denne rolle? Din måde, at portrættere karakteren på er ret anstødelig. Folk med handicap er ikke ødelagte, og de har ikke brug for at blive fikset” Efterfølgende har kritikken derudover gået på, at der i filmen er scener, hvor der flere gange bruges fysisk magtanvendelse over for den autistiske ’Music’ – en praksis, der kan være ekstrem farlig. En af de danske kritikere er Nina Skov Jensen, der bl.a. har startet en underskriftsindsamling med formålet om at få trukket nomineringerne tilbage. Her til morgen – da jeg tjekkede – har underskrift indsamlingen nået hele 110.000 underskrifter. Overalt synes alle at have en holdning eller noget på hjertet. Men hvordan ved man egentlig, at man har en holdning til det som sker? Og hvad var det egentligt der skete? Det er dét vi i STATUS forsøger at forstå. Vi gør med andre ord STATUS på den debat - der var - og som kommer til at forme det, der kommer.

I dagens program sætter vi, i lyset af en hadforbrydelse mod en muslimsk kvinde fredag d. 13. februar, fokus på strukturel racisme i Danmark. Vi skal tale om hvordan sagen er blevet ført frem i medierne, og om hvordan politikeres retorik påvirker os som samfund. Ifølge Rigspolitiets seneste rapport om hadforbrydelser i Danmark, blev der i 2019 registreret 569 sager i Danmark, der i politiets øjne kan karakteriseres som en hadforbrydelse. Heraf handlede de 312 sager om racistisk motiverede forbrydelser.Vi dykker ned i de overordnede strukturer, og de konsekvenser de har.Overalt synes alle at have en holdning eller noget på hjertet. Men hvordan ved man egentlig, at man har en holdning til det som sker? Og hvad var det egentligt der skete? Det er dét vi i STATUS forsøger at forstå. Vi gør med andre ord STATUS på den debat - der var - og som kommer til at forme det, der kommer.

D. 27. januar 2021 udgav netavisen OLFI, artiklen: ”Sådan kørte rutineret journalists interview med forsvarsministeren helt af sporet”. Artiklen omhandler en interviewsituation mellem Thomas Hee, tidligere journalist på nyhedsbureauet Ritzau og den nye forsvarschef, Flemming Lentfer, hvor altså forsvarsminister Trine Bramsen skulle have insisteret på at være til stede. Undervejs i interviewet besvarede forsvarsministeren, ifølge journalisten, flere gange en række spørgsmål, der ellers var tiltænkt den nye forsvarschef. Det resulteret i, at ministeren, ifølge journalisten, forlod lokalet, da journalisten vedblev i at lægge sit fokus på forsvarschefen. Til denne historie kvitteret forsvarsminister, Trine Bramsen, med ordene: ”jeg ville da ønske, at man stopper med at opdigte – og ja, jeg mener opdigte – historier for at skabe splid”. Men kritikken af forsvarsministeren stopper ikke her. I denne uge bragte Berlingske debatindlægget: ”Læg linjen om, Trine Bramsen, hvis du vil bevare et effektivt forsvar”, skrevet af fem formænd for Forsvarets ansatte. Kritikken bygger på, at der på et politisk niveau mangler en grundlæggende forståelse for, hvad Forsvaret er. Hertil henvises der til, at Forsvaret ikke er en ’styrelse’, og at forsvarschefen ikke er en ’styrelseschef’. Kogt ned rummer historien altså spørgsmål Forsvarets selvopfattelse og rolle i den danske stat. Men handler samtidig også om politisk magt, samarbejde og traditioner. Overalt synes alle at have en holdning eller noget på hjertet. Men hvordan ved man egentlig, at man har en holdning til det som sker? Og hvad var det egentligt der skete? Det er dét vi i STATUS forsøger at forstå. Vi gør med andre ord STATUS på den debat - der var - og som kommer til at forme det, der kommer.

I dag der skal vi tale om noget, der har floreret lidt i medierne på det sidste. Jeg ved ikke om du har hørt om det der corona-virus? Lidt måske?I første time af STATUS i dag, der gør vi lige status på, hvordan det sidste års tid er forløbet, hvor vi er henne i dag, hvordan det egentlig går med at holde humøret oppe, håbet ved lige og få hverdagen til at hænge sammen. Vi ser nemlig at flere og flere unge føler sig ensomme og bliver ramt af stress og angst her under coronanedlukningen; jeg ved ikke med dig, men det er også noget jeg har mærket en del til. Overalt synes alle at have en holdning eller noget på hjertet. Men hvordan ved man egentlig, at man har en holdning til det som sker? Og hvad var det egentligt der skete? Det er dét vi i STATUS forsøger at forstå. Vi gør med andre ord STATUS på den debat - der var - og som kommer til at forme det, der kommer.

Tilbage i foråret 2020 begyndte flere eksperter at forudse at nedlukningen af det danske land ville forårsage et nyt babyboom. Men her 11 måneder senere, kan vi konstatere, at dette ikke blev tilfældet. Men interessen for fødselstallet er langt fra ny. Tilbage i 2015 lanceret Københavns Kommune en kampagne, der opfordrede unge til at tælle sine æg og få børn tidligt. Allerede dengang gik debatten højt: For hvem får vi egentlig børn for? Senest har flere eksperter i januar udtrykt bekymring for at vores seksualundervisning i stigende grad ikke har fokus på fertilitet, men snarere prævention, og i 2020 berettet Kommunernes Landforening om, at andelen af nybagte mødre under 25 år var på sit laveste i 40 år – med et fald fra 38% til 9%. Men alt imens at flere eksperter og politikere enten forudser babybooms - eller måske i virkeligheden håber på det – så flyder det samtidig også frem med historier om pressede fødselsafdelinger. Alligevel synes det, at mens vi opfordres til at få børn, prioriteres systemernes ressourcer alligevel ikke. -Hvem får vi børn for? Samfundsøkonomien? Overalt synes alle at have en holdning eller noget på hjertet. Men hvordan ved man egentlig, at man har en holdning til det som sker? Og hvad var det egentligt der skete? Det er dét vi i STATUS forsøger at forstå. Vi gør med andre ord STATUS på den debat - der var - og som kommer til at forme det, der kommer.

I dag der skal det handle om et af de helt store punkter på den politiske dagsorden. I torsdags meddelte folketingsmedlem Inger Støjberg at hun forlader Venstre, for at blive løsgænger. Det sker efter at et flertal i Folketinget 2 dage inden, endeligt vedtog at stille Støjberg for en rigsretssag i den såkaldte ”barnebrudssag” om de ulovlige adskillelser af unge asylpar tilbage i 2016.Onsdag d. 3. februar, dagen efter afstemningen, præsenterer Venstre – Danmarks liberale parti et nyt udlændingeudspil, der blandt andet ligger vægt på at markant flere flygtninge og indvandrer skal i arbejde, og helt konkret forslår partiet at der indføres en arbejdspligt for alle i kontanthjælpssystemet, uanset hvor lang tid de har været i Danmark. Derudover vil man trække mænd i sociale ydelser, i sager om social kontrol.Dagen efter udspillet forlader tidligere retsordfører Inger Støjberg Venstre, et parti som hun har siddet i folketinget for i godt og vel 20 år.Hvilke konsekvenser har Støjbergs exit for Venstre? Hvad er det egentlig der står i Venstres nye udlændingeudspil, og hvordan påvirker det partiets position i det politiske landskab?Overalt synes alle at have en holdning eller noget på hjertet. Men hvordan ved man egentlig, at man har en holdning til det som sker? Og hvad var det egentligt der skete? Det er dét vi i STATUS forsøger at forstå. Vi gør med andre ord STATUS på den debat - der var - og som kommer til at forme det, der kommer.