DiscoverJeg Skal Lige Forstå
Jeg Skal Lige Forstå
Claim Ownership

Jeg Skal Lige Forstå

Author: Thomas Finn

Subscribed: 23Played: 377
Share

Description

...jeg skal lige forstå..." podcasten forsøger gennem gæsternes perspektiver at indfange samfund, kultur, oprindelse, åndelighed, psykologi, maskulinitet og tidsløs visdom fra verdens store traditioner. Slut med soundbites, korte uddrag, "got'cha" journalistik, debatter hvor folk råber hinanden i munden og framede politiske narrativer for at drive egen dagsorden - men hvor ingen bliver klogere! Velkommen til longformat samtaler, hvor vi har tid til at komme i dybden med mennesket, forstå det reelle perspektiv, holdningen og formålet med at stille sig frem og give udtryk for den, omend det ikke nødvendigvis gør en populær i den brede befolkning. Hvor kommer de fra? Hvad tror de på? Hvorfor er det vigtigt? Og hvor er de på vej hen? Med den hensigt at alle, bliver bedre klædt på til at kunne forstå hinanden, i en evigt mere polariseret vestlig verden. Podcasten er fri af alle økonomiske, ideologiske og politiske bånd fra interessegrupper, partier, virksomheder og andre dagsordener.
45 Episodes
Reverse
Årets første episode af Jeg skal lige forstå - Podcasten er med Thomas Buch-Andersen. De fleste kender sikkert Thomas fra TV programmet "Detektor", fra hans rolle som kanalchef for P1 eller som nyhedsanker på TV2 News. Men selvom alt dette afgjort er spændende, er det ikke derfor jeg har inviteret ham. Jeg har inviteret Thomas fordi han både er en af kræfterne og initiativtagerne til mandeeventen "MAND 21" og fordi han har turdet tale åbent, om det at udvikle sig - og have behovet for at udvikle sig - som voksen mand. Hans egen vej har været gennem traditionelt mandearbejde i moderne mandegrupper og -fællesskaber, ligesom han har været gennem et længerevarende forløb hos amerikanske John Wineland med flere praksisser - herunder breathwork der har gjort en stor personlig forskel. Alt dette har både min interesse og min dybe respekt. At tage sig selv, sin tilværelse og sit liv så alvorligt, at man sætter dedikeret tid af til at komme i dybden med hvad der rører sig indeni, hvad det skal blive til, hvorfor, hvorhen og holde sig selv på sporet. Alt dette kom der en lang - men altid for kort - dyb og autentisk samtale ud af, om det at være mand opvokset i Danmark fra slut 60'erne / start 70'erne og frem. Hvad der er godt, hvad der er not og hvad man kan gøre ved det. Tusinde tak til Thomas for at turde blotte sig og tale så åbent, personligt og ærligt, så alle vi andre kan spejle os i det. Rigtig god fornøjelse. (Episoden blev optaget sidste år - men havde lidt tekniske udfordringer med af videofilerne, der først skulle forbi en recovery virksomhed hvor den skulle udredes, førend den kunne frigives). --- Send in a voice message: https://podcasters.spotify.com/pod/show/thomasfinnpodcast/message
Gæsten i denne 'Jeg Skal Lige Forstå' podcast er præst og ledende skikkelse i Fri- og Pinsekirken Hillsong, Thomas Hansen. Efter at have både kigget på og lyttet til det vidunderlige grammyvindende sangkatalog, der er blevet skrevet til og kontinuerligt udvidet igennem kirkens 40 årige histore. Jeg har inviteret Thomas for at tale om Tro, indre mening og om det at have et forhold til Gud - samt hvad det betyder, at have et sæt uforanderlige standarder, værdier og idealer at navigere efter, i en verden der gennem de moderne identitetspolitiske strømninger, forsøger at få os til at tro, mene og synes alt muligt vi knap kan gennemskue hvad betyder. Og så har jeg brug for en forklaring på, hvad både en frikirke og en pinsekirke overhovedet er - og hvordan den er anderledes end folkekirken. Det er en samtale med mange lag, hvor jeg - helt naturligt - ofte løber tør for ord, for at beskrive min egen oplevelser. Og det er måske en af episodens væsentligste pointer, som jeg på sociale medier har forsøgt at gendrive over de seneste år - vi har tabt sproget, og dermed forståelsen for, hvad Gud og det guddommelige betyder for os som mennesker. Hvad der måske er at finde - og hvorfor et budskab som det kristne har overlevet i over 2000 år. Rigtig god fornøjelse. --- Send in a voice message: https://podcasters.spotify.com/pod/show/thomasfinnpodcast/message
Denne sæson første Jeg Skal lige Forstå podcast er med Umahro Cadogan og handler om begrebet "Squaring the Curve". Et begreb der betyder, at du holder dig sund og aktiv gennem årene, på en måde så du først i slutningen af dit liv, lige før du går bort, oplever et hurtigt fald i dit helbred. Dette stedet for, at have en lang periode på 30 eller 40 år, hvor ens helbred og livskvalitet bliver stadig dårligere, med dertilhørende besøg på lægehuse, sygehuse, operationsborde og tvangsindlagt til et øget batteri af produkter fra medicinalindustrien - samtidig med det ikke gør den store forskel i livskvaliteten gennem årene. Kongstanken er - eftersom du ikke kender din udløbsdato .- at få det bedste ud af alle de år, du har. Umahro giver her sit bud I en knap tre timer lang samtale, hvor han forklarer om sin KRAMSS faktorernes påvirkning af helbredet, der dækker over Kost, Rygning, Alkohol, Motion, Stress og Søvn - og tilføjer socialt samvær samt en afsluttende sektion om kosttilskuds rolle i ligningen. Rigtig god fornøjelse. --- Send in a voice message: https://podcasters.spotify.com/pod/show/thomasfinnpodcast/message
Denne uges podcast er med Peter Rødbro og handler om kønsskifte og problematikerne omkring dette. Af en eller anden årsag, er sexologiske klinikker over hele den vestlige verden i disse år, overvældet af forespørgsler omkring kønsforvirring, kønsidentitet og kønsskifte. Og dette særligt fra en yngre demografi. Det har derfor fået meget bevågenhed over de seneste år, i både almindelige medier såvel som hele den digitale flade, hvor vi ud af det blå har skullet tage stilling til en lang række af nye ønskede tiltag, såsom valg af hundreder kønsidentiteter, forbudte ord, deadnaming krænkelsesparathed over den gældende norm - krav der sniger sig længere og længere ind, og efterkommes i både virksomheder og det offentlige system. De vestlige lande er rummelige og ønsker at gøre plads til forskellighed - også selvom det gøres forhastet og nogle gange med hovedet under armen. For alting har en pris. Og prisen for Peter blev ekstra høj, da han i 2016 som 32 årig - efter at have levet i dyb depression i store dele af sit liv - tror han lider af kønsdysfori, og derfor gennem egen læge og offentlige klinikker, søger at komme i behandling for dette. For som han selv siger - "Hvis bare jeg kunne transitionere til kvinde - så ville alle mine kvaler og depression forsvinde". Efter halvanden times samtale - en proces der formentligt burde tage månedsvis - bliver han godkendt til i første omgang at få stophormoner og sidenhen Østrogen. Der følger så en otte år periode, hvor han lever som 'Eva' men ikke får det nævneværdigt bedre - selvom han få amputeret testikler, fjernet skæg med laser og lever sit liv med paryk, makeup, kvindetøj, kvindeomklædningsrum, samtaler om kønsskiftekirurgi på Rigshospitalet - og et generelt helbred i hans biologiske mandekrop, der naturligvis lider under behandlingen af østrogen, og som derfor tager voldsomt på og udvikler bryster. I 2022 falder ti-øren for ham, da han læser en artikel om borderline og identitetskriser. Han er fejlbehandlet og misdiagnosticeret. Han er mand. Og hans diagnose var en anden. Selvom det føltes virkeligt. Her er hans historie uden afbrydelser. Jeg vil samtidig gerne takke Peter, både for hans mod til at stå frem, og være den nødvendige fakkel i mørket som siger "der er noget galt her, og jeg er ikke den eneste" - og også for at dukke fuldt op, med godt humør, glimt i øjnene og en villighed til at svare på alle mine spørgsmål ind i denne verden. Som jeg siger i starten af podcast - kun gennem gensidig forståelse af problematikkerne indenfor dette felt, har vi en mulighed for at skabe den nødvendige fred fra alle identitetspolitiske flanker - og af den vej sikre rette behandling for den gruppe det retteligt omhandler. Podcasten er endnu et forsøg på, at bygge bro på tværs af alle skel. Rigtig god fornøjelse. --- Send in a voice message: https://podcasters.spotify.com/pod/show/thomasfinnpodcast/message
Denne uges Jeg skal lige forstå - Podcast er med Iben Thranholm og handler om Kultur, Samfund, Religion, Tro og Gud. Eller måske ligeså meget - om det moderne menneske og kulturs mangel på kontakt til Troen, og mangel på erkendelse af hvad eller hvem Gud er?To timers tid hvor du kan øve dig i, at tilsidesætte din veludviklede rationelle hjernehalvdel - og forsøge at lære noget nyt, en anden måde at tale på og måske genfinde ældgamle ideer - fra hvilke noget nyt kan spire.Jeg forsøger gennem samtalen, og ved Ibens indsigt og hjælp, at finde svar på spørgsmål og tanker, der har puslet rundt i hovedet på mig i flere år.Så som - Hvordan blev Skandinavien det mest Gudsforladte sted på Jorden?Hvordan befinder vi os pludseligt i en situation, hvor man politisk forsøger at italesætte det klassiske kristne ståsted og værdisæt sådan lidt... højreradikale? Har socialismen og velfærdsstaten highjacket rollen som Gud blandt os, ved at forsøge at overtage rollen som "opretholderen af social retfærdighed"? En rolle der ligner oftere leder til en tilstand af 'tillært hjælpløshed', end stærke, frie, virkelystne, modige og næstekærlige mennesker.Hvorfor gør vi grin med mennesker 'der tror' - når du mennesket overalt på hele planeten, igennem alle tider, altid har troet - og derfor må have haft behov for, at tro på noget større end sig selv? Pågår der ligefrem en dagsorden, hvor man ønsker at komme Kristendommen til livs og parkere den for al eftertid?Hvad er sandsynligheden for, at det ikke er den resterende planet der er tilbagestående - men dele af den vestlige verden, og i særdeleshed Nordeuropa og Skandinavien, der er faret vild?Hvad betyder det for, og gør det ved Mennesket, ikke at have en stor omkransende fortælling som det 'lever indeni', og kan kontekstualisere sin uundgåelige lidelse op imod?Er manglen på tro årsagen til, at vi har gjort 'identitet' - og identitetspolitisken mange nye totalitære ansigter - klima, køn, seksualitet osv. - til vores nye religioner? Og hvordan forestiller vi os, at disse kan opfylde den indre længsel efter forbindelse, som ethvert menneske bærer rundt på. Hvordan genkender man Gud?Og hvad gør det ved en, at have en relation til ham? Og ved et samfund?Og ret så meget mere, henover de to timer podcasten varer. Absolut en af de mest spændende samtaler, jeg har haft i lang tid. Og måske også mest provokerende, for dem der ikke har tænkt så dybt, og derfor afskrevet tro og gud - og derfor nogle af menneskets fundamentale eksistentielle spørgsmål.Med håbet om at i har mod på, at hoppe med ned i kaninhullet og få et begavet og velformuleret bud på, hvad der gemmer sig dernede.Tusinde tak til Iben, for at tage sig tid til at komme forbi, og berige både mig - men især alle der lytter og ser med. Jeg kunne håbe på, at det kunne blive et gentagent møde over årene.Rigtig god fornøjelse. --- Send in a voice message: https://podcasters.spotify.com/pod/show/thomasfinnpodcast/message
Årets første episode og denne uges podcast er med High Performance & Business Coach, Thomas Rex Frederiksen. Iblandt meget andet, tidligere stifter og ejer af en af landet største selvudviklingsvirksomheder - Speakers Club.Jeg har inviteret Thomas, for at høre mere om nogle af de fænomener, der er stukket afsted over de seneste par år indenfor selvudviklingsscenen - som en vej til et bedre, mere balanceret og 'succesfuldt' liv. Bevidst og strukturet åndedrætstræning kombineret med kuldepåvirkning af kroppen. Også kendt under termerne breathwork, isbadning og sauna. Gjort populært og tilgængeligt primært af det internationale fænomen Wim Hof. Og taget i brug overalt, for dets positive og gavnlige effekt på alt fra immunforsvaret, mod inflammation, for optimeret fedtforbrænding og for dets solide boostende effekt på dopamin - ofte omsat til godt humør. Dernæst - men ligeså vigtigt - den stadigt stigende trend med brug af naturlig psykedelika i form af Ayahuasca. For at komme dybere både i en selv, såvel som ens åndelige kontakt. Men også for at hele traumer, kommer til termer med livets mærkværdighed og dets helt urimelige korte længde. Samtalen sætter som vanligt i alle mulige retninger, og Thomas er hverken bleg for at tale om Anthony Robbins, Camp True North, Covid perioden, selvudviklingens inderste natur eller dele historier op gennem sin egen tilværelse. Det var min store fornøjelse, at dele et par timer i Thomas selskab, og jeg lover at følge op på de mange forslag han havde til kommende gæster. Der er ganske sikkert flere iblandt, som de mere faste seere og lyttere vil finde ganske interessante og relevante for podcastrækken. Hjælp gerne med at skubbe på. Rigtig god fornøjelse.  --- Send in a voice message: https://podcasters.spotify.com/pod/show/thomasfinnpodcast/message
Den uges podcast er med Morten Thorgård Warrer.Jeg har inviteret Morten, fordi han ejer en virksomhed der igennem de sidste 15 år, blandt andre opgaver, har håndteret og vaccineret besætninger af fjerkræ såsom kyllinger, ænder og kalkuner mod infektioner og virusser. Herunder fugleinfluenza og coronavirus. Det er også dem du nogengange ser i nyhederne på TV, når der er store udbrud, være ude i rigtige hazmat suite og rydde op og destruere kadavere for at komme smittespredningen til livs. Jeg fulgte Mortens tanker og betragtninger igennem begge nedlukningsperioder - og i særdeleshed i anden omgang omkring hele udarbejdelsen af de hastigt fremstillede vacciner, de efterfølgende mange studier rundt omkring i verden, samt kommunikationen fra både politikere, myndigheder og fagfolk om disse. Da han allerede havde forudsætningerne på plads for at forstå materialet, besluttede han sig for at sætte sig ind i hvad disse gjorde på et molekulært niveau. Og det fangede min interesse, fordi han igennem de samtaler vi havde o dette, hejste flaget omkring de samme problematikker, jeg så andre internationale eksperter gøre. Så jeg har glædet mig til denne samtale, som jeg håber vi kan fortsætte i en opfølgende podcast i løbet af det næste års tid. Podcasten kommer også ind om tillæggende emner såsom dyrevelfærd, økologi, energi og den altomfavnende klimadagsorden der jo påvirker os allesammen herunder i særdeleshed de danske landmænd.Jeg håber i vil sætte lige så stor pris på dette tilbageblik, der fungerer som et første spadestik ned i suppedasen - og derfor samtidig fungerer som en slags kollektiv terapi, for alt det ubearbejdede oplevelser vi blev eksponeret for, men som de færreste af os helt har forstået omfanget af endnu - endsige kan se en ende på. Rigtig god fornøjelse. --- Send in a voice message: https://podcasters.spotify.com/pod/show/thomasfinnpodcast/message
Denne uges podcast er med Jens Olaf Pepke Pedersen og handler endnu engang om klimaet. Realiteten, spørgsmålene, fremgangsmåden, angsten, ideologien, indoktrineringen - og den allestedsnærværende komplette mangel på spørgsmål og udfordring af det glade budskab, fra det etablerede medielandskab.Et billede der, for mig, siger mere end tusinde ord, på netop hvilket altoverskyggende narrativ vi er pakket ind i, kunne man finde på forsommerens Folkemøde på Bornholm - på et tidspunkt hvor alting i sol, måne og stjerner pegede på en nær forestående økonomisk krise, samt risiko for både energi- og fødevaremangel, der ville berøre alle danskere. Af alle emner man kunne have valgt at tale ind i, der dukker selveste Nationalbanken op med hele to oplæg - og ja, du gættede korrekt. Begge handlede om 'klima'... det er immervæk lidt svært at forstå, hvorend man gerne vil. Vi har med andre ord fået klima, grøn omstilling, CO2 neutralitet, kompensering, solceller, vindmøller, batterier, hjemmearbejdspladser og grøntsagsbøffer installeret på nethinden, som det eneste saliggørende der skal løses. For "FN rapporten siger..." og så videre. Hvis man tilhører en bestemt demografi i samfundet, så kan man ikke være et godt menneske længere, uden at tage alle disse spørgsmål fulde vægt på sig. Men er det sundt. Og er det sandt?Og er dette et udslag af, at vi - nu fra barnsben i børnehaven og frem gennem indskoling, udskoling, gymnasie og universitet - bombarderes nonstop, som var vi indruleret i en sekt af De Sidste Dages Hellige, der prædiker katastrofescenarier om Jordens Undergang 24/7/365 fra morgen til aften. Eller hvad er det der er på spil? En trenighed af interessere mellem poltikere, erhvervliv og forskere der ikke kan få funding uden at købe præmissen? Eller en måde at holde den økonomiske gældsbaserede model flydende? Jeg forsøger endnu engang med en klimarealistisk tilgang - udfra præmissen og anerkendelsen af, at noget i klimaet forandrer sig - at gøre mig forhåbning om at forstå det hele lidt bedre, når jeg bliver præsenteret for  vinkler og anskuelser jeg ikke ser så ofte.Nede i tempo og på helt almindeligt dansk, gør Jens Olaf et forsøg med balanceret kritisk røst og fakta, at skille det hele lidt ad og sætte klimaudfordringerne i relief til resten af nationens og verdens udfordringer. Så selv jeg kan forstå det. I håbet om at dette kan være medvirkende til, at sænke din klimaangst en smule. God fornøjelse. --- Send in a voice message: https://podcasters.spotify.com/pod/show/thomasfinnpodcast/message
Denne uges podcast er med Vibeke Molise Rigmor NibeJeg har inviteret Vibeke fordi hun for ganske nyligt er blevet valgt som spidskandidat for Nye Borgerlige i Københavns Omegns Storkreds, der gør hun ved næste valg kan stemmes ind i Folketinget.Jeg ønskede at tale med Vibeke INDEN hun måtte ende derinde - fordi det interesserer mig lidt hvad det er der bevæger et menneske  til, at tage skridt ud på den politiske kampplads. Jeg kendte ikke Vibeke før samtalen, men udefra lignede hun en smuk dansk kvinde med ben i næsen og rigeligt af nysgerrighed og interesser til, at kunne tiltrække hvad hun ville ind i sit liv, og bare nyde en dejlig tilbagelænet tilværelse med alt det bedste den vestlige verden har at tilbyde.Så hvad er det hun oplever der er så bydende nødvendigt at adressere, at hun vælger at tage dette skridt? Og hvad tænker hun om at gøre det, velvidende at det på mange måder er øretævernes holdeplads, tilmed i en tid med ringe tillid til politikker typer - og hvor især dele af pressen fortsat forsøger at positionere det parti hun stiller op for "det yderste højre", "højre ekstreme" og for et "protestparti"? Jeg synes også det er interessant at tale med hende, fordi hendes vej ind til hendes kandidatur, har været anderledes end den gængse nu om dage, hvor man først melder sig ind i et ungdomsparti, arbejder sig op igennem rækkerne samtidig med man tager en politiker-agtig uddannelse, i håbet om man kan blive en slags professionel politikker der aldrig har været ude i den verden, som man ønsker at influere og regulere.Og hvad tænker hun om det, der har været gentagent spørgsmål i mit baghoved - min oplever sat sammenbruddet i kompentence- og merit hierakiet i dem der vælges for nuværende? Hvordan er vi nået til et sted, hvor det eneste reelle parameter for at blive valgt er "kan du blive populær".Samtalen ender på en måde med, at være en slags øjebliksbilledet af en anderledes folketingskandidat anno 2022 -  som jeg samtidig tror vil tegne et meget anderledes og positivt 'nede på jorden' billede, end det de fleste har, af kandidater for hendes parti.Vi kommer omkring det at være borgerlig, men ikke skilte med det for at ødelægge stemningen, kunst, ballet, klassisk musik, flygtninge, krænkelseskultur, borger vs. individ, covid perioden og dens mystiske håndtering, historien om 'Den Barmhjertige Samaritan' og en overset pointe - altsammen pakket ind i en personlig beretning der går fra barndommen i Horsens, til at voksen kvinde (med al sandsynlighed) på vej ind på Christiansborg. Det var min store fornøjelse at tale med Vibeke, og ønsker hende alt held og lykke med både at blive valgt ind, og skabe den forandring hun oplever der er brug for.Rigtig god fornøjelse.  --- Send in a voice message: https://podcasters.spotify.com/pod/show/thomasfinnpodcast/message
Denne uges 'Jeg skal lige forstå podcast' er med Jesper W.  Rasmussen - manuskriptforfatter, tøjdesigner, ejer af bloggen 'Gay Dissent', medstifter af organisationen 'Dansk Regnbue Råd' og i dagligdagen folkeskolelærer på Frederiksberg.Jesper fandt min interesse sidste år, da jeg læste en af de indledende passager på hans blog - "Der er lige nu ingen alvorligere trussel mod den fortsatte accept og overlevelse af LGBT personer I den vestige verden,end skånselsløs, videnskabs-benægtende, tilgivelsesforladt, fanatisk, neoreligios wokeness. Modstanden mod denne blivervores næste store kamp."Det var alligevel tydeligt og modigt pinnet ud af en homoseksuel mand, som man ellers ville formode måtte mange samfaldende interesser med de store organisationers kamp for rettigheder, ligestilling, inklusion og accept. Men Jesper mener at vi i vidt omfang allerede er der, og noget helt andet er på spil. Noget der er løbet af sporet. Amokløbet i kønsidentitet, kønsskifte, hormonblokkere, udradering af begrebet kvinde og kvindesport, køns- og farvekvoter i kreative virksomheder, sociale mediers påvirkning af børn og unge, cancellering til højre og venstre selv af homoseksuelle - samt den altopslugende wokeness som alle underlægges og tier omkring - om de er enige eller ej - fordi konsekvenserne ved at tale det hele imod, er for store for den enkelte.Så let er det ikke for Jesper, der mener vi alle har en moralsk forpligtelse hvis vi har evner til at forstå hvad der sker. Og særligt hvis man tilhører LGTBQ segmentet da de - efter hans mening - er de eneste der kan tage denne kamp. Derfor har jeg inviteret ham til en yderst interessant, inspirerende og indsigtsfuld samtale om hele dette felt, samt en lang række tillæggende emner. Alt sammen i et stille og roligt tempo, hvor der er tid til at forklare og uddybe, så vi allesammen har en rimelig mulighed for at forstå, selv hvis vi er uenige.Rigtig god fornøjelse. --- Send in a voice message: https://podcasters.spotify.com/pod/show/thomasfinnpodcast/message
Denne uges 'Jeg skal lige forstå podcast' er med Dr. Phil. og tidligere lektor Marianne Stidsen - og udgør ret beset essensen af hvad podcastens sigte er.  At forsøge at identificere og forstå tidens modkultur. Tidens 'Punk'. I sikker forvisning om, at der i en afhægtet tidsalder fyldt af nihilisme, hedonisme, totalitarisme, islamisme, socialisme, neo-marxisme, neo-liberalisme osv. er stor værdi og sandhed - for os allesammen - at finde her. Morgendagens reelle progressive tanker. Det er samtale med omdrejningspunkt om Mariannes personlige holdninger til de kræfter og dagsordner, der ønsker et opgør med - og omvæltning af - vores forståelse af køn, biologi og identitet. Og et bud på hvad hensigten med dette er, samt hvilket tankegods man bygger på. Hvor dybt stikker det - og hvad er det for mekanismer man bruger som kile og løftestang, der hugges ned imellem os alle sammen for at indfri sine ideologiske drømme om utopia? Og findes der en kobling til tidens åndelige dødsgreb - den politiske korrekthed. Marianne har om nogen mærket konsekvensen af, at vores intellektuelle spilleplade er blevet markant mindre over de sidste par år, i takt med kulturkampen har taget til.I forlængelse af udgivelsen af hendes seneste yderst relevante og spændende bog "Køn og identitet - et spadestik dybere" blev hun forsøgt udstillet som have plagieret og afskrevet dele af bogen - både i dagspressen samt på hendes daværende arbejdsplads, Københavns Universitet. Et regulært forsøg på, hvad vi i gamle dage ville kalde karaktermord.Udstillet, udskammet og fordømt for at afsøge, hvad hun mener er sandt.Dette er ikke morgendagens demokratiske samfund værdigt, hvorfor jeg har inviteret Marianne forbi, så vi allesammen i fred og ro - og med rigeligt tid - kan få en fornemmelse af hendes tanker, i forsøget på bedre at forstå det, som vi gennem den mediefabrikerede virkelighed, bedes om af afstå fra overhovedet at skæve til.Rigtig god fornøjelse. --- Send in a voice message: https://podcasters.spotify.com/pod/show/thomasfinnpodcast/message
Denne uges podcast er med Marcus Dib Jensen - også kendt under synonym 'The Offensive Tranny' på YouTube og Instagram - og handler om transseksualitet og kønsdysfori.Marcus deler i pocassten sin egen personlige oplevelse - opdagelsen og erkendelsen af han led af kønsdysfori og hvordan han gennemlevede det gentagne loop af forvirring og afklaring og behandling i vejen hjem til sig selv. Han deler herunder også sine tanker omkring de mange forskellige dagsordener, vores tid gennemlever hvor 'køn' er blevet et fænomen der fylder forsider, direktionsgange og måden hvorpå man tituleres på klinikken han frekventerer. Fordi så få lider af kønsdysfori - Marcus siger 0,01% - så er det de færreste af os, der har brugt den store tid på at forstå hvad det handler om. Det problematiserer og forplumrer den kollektive debat er min tese. Jeg gør derfor her et forsøg på, at forstå og nuancere en side vi sjældent hører,  der samtidig er backet op af personlig indsigt og oplevelse. I vores dage, hvor 'køn' bruges som politisk løftestang - og hvor det for nogle virker som napalm på en lighter, hvis man siger noget "forkert" - vil jeg også opfordre til - når man ser eller hører den - at trække vejret en ekstra gang, hvis man synes jeg eller Marcus får udtrykt ord, begreber og så videre "rigtigt", i forhold til din ideologiske linse. Og - måske - istedet overveje, om din observans og accept måske sidder lidt stramt fast på brillen.Og. Som sagt i introen. Eftersom nok vildfarne sjæle der har skrevet både trusler om vold og død til Marcus - skulle du sidde og brænde inde med den lyst, så skriv til mig istedet - thomas@thomasfinn.com Det var min kæmpe store fornøjelse at dele Marcus charmerende selskab, ærlighed og mod i de godt to timer vi talte - og jeg håber både jeg får lejlighed til det igen, samt at vi allesammen får meget mere at høre fra ham i det rationelle, videnskabelige og psykologiske hjørne af denne debat fremover.Rigtig god fornøjelse! --- Send in a voice message: https://podcasters.spotify.com/pod/show/thomasfinnpodcast/message
Denne uges podcast er med forfatter Benjamin Lamberth og drejer rundt om hans seneste bog "Tabernes Atlantis" - en højaktuel roman om den moderne mands krise. Samtalen drejer henover processen med at skrive en bog. Hvor kommer inspiration og historien fra? Kræver det noget særligt på det personlige plan?Hvordan strukturerer og indretter man sig, så der er fremdrift? hvordan undgår man at give op, i et projekt der kræver hårdt arbejde, og som efterfølgende oveni er et nåleøje at blive udgivet?Inden vi - naturligvis - kommer ind over tidens identitetspolitiske tendenser der risikerer at undergrave både den gode historie, med dens krav om repræsentation om køn, kulør, sexualitet mv. i karakterbesætningen, såvel som den den overmåde fokusering på - uanset kvalitet - at bringe minoritetsforfattere af enhver gruppe frem forrest i køen. Og hvordan dette - på trods af de gode hensigter - påvirker "kvalitetshierakiet" af det udgivne.Det var en stor fornøjelse at have Benjamin forbi, og jeg vil samtidig tillade mig at anbefale romanen "Tabernes Atlantis", til enhver der ønsker sig indsigt i de underliggende problematikker i mænds tilværelse anno 2022.Rigtig god fornøjelse. ----"Jeg læste 'Tabernes Atlantis' i ét stræk. Det er en vild og vigtig roman. Der er en indsigt og en smerte i 'historien under historien', som taler til noget dybt ind i mange mænd i det 21. århundrede."- Tomas Friis. Mandeterapeut --- Send in a voice message: https://podcasters.spotify.com/pod/show/thomasfinnpodcast/message
2022s første podcast er med tidligere narkobetjent og undercover agent René Choko Andersen, der som en af ganske få her i landet er blevet uddannet hos FBI.Efter 20 gode år i trøjen, samt med flere succesfulde internationale sager under bæltet, begyndte den psykologiske slitage at sløre dømmekraften. Følelsen af uovervindelighed kombineret med et system, hvor arbejdet i vidt omfang foregår i en gråzone i hverdagen, og hvor nødvendige metoder og praksisser for resultater ikke kan anerkendes oppefra - hvor både udbrændthed, stress og ptsd er almindelige udfald på mangen en karriere - ender han i en blanding af overmod og disillusion med at træffe sit livs dummeste beslutning. Dette fejltrin inkasserer han en dom på 6 måneder - og udelukkelse fra at fortsætte det job og liv, som han elskede mere end det meste andet. Vi forsøger i podcasten at oprulle de væsentligste nedslagspunkter fra Renés bestseller bogudgivelse fra sidste år "Hærdet - Narkobetjent med gaden i blodet" iblandet en vanlig portion nysgerrighed for at forstå. For som enhver anden sund dreng, har tanken om at arbejde som hemmelig agent og 'tage bad guys ud' naturligvis også boet i undertegnede, ligesiden vi første gang så Crockett og Tubbs tone frem på skærmen i Miami Vice. 😎Det var min kæmpe store fornøjelse, at have mulighed for at tale med Rene, og håber vi kommer til at se ham igen, når flere af fremtidsplanerne har båret frugt.Rigtig god fornøjelse!----For dem der er fyret helt op af emnet, så har Rene også sin egen podcast 'Narkobetjenten og den kriminelle underverden' der kan følges på Podimo.https://www.facebook.com/Narkobetjenten-og-den-kriminelle-underverden-113427001106750 --- Send in a voice message: https://podcasters.spotify.com/pod/show/thomasfinnpodcast/message
Denne uges podcast er med Daniel Holst Pinderup og Heidi Asbjørn Freke aka 'HunDragen' - og handler om de forandringer der sker i disse år omkring køn, feminisme, ligestilling, sexismesager, metoo, incels, cancel culture og behovet for konstant at skulle disclaime alle identitetsmarkører, førend man må give udtryk for selv den mindte holdning. Hensigterne for den samfundsomstyrtende wokeisme - ligesom de andre nymodens halvtotalitære ideologier, der ser dagens lys i disse år - er på overfladen at 'ligestille' os uanset hvem vi er. Såkaldt 'equity' eller ligeudfald.Et ædelt formål - hvis ikke det mindede så meget, om rigtigt dårlige ideer, som vi senest så  i Østblokken i forrige århundrede.For er sandheden ikke snarere, at jo mere vi fokuserer på alle vores ydre karakteriska - herunder køn, sexualitet, race, farve, vægt, sundhed, socioøkonomi mv. og bringer det front og center i alle samtaler, så kommer alting til at handle om hvordan - og hvorfor - vi er forskellige?I en verden der samtidig er fedtet godt og grundigt ind i behovet for, at signalere man er "god", "ren" og "på den rigtige side af historien", så er dette fokus dømt til at splitte os allesammen langt mere end samle os!?De fleste 'normale' mennesker tør ikke sige noget, fordi de sociale konsekvenser ved bare at stille spørgsmål, risikerer at udstille en som "ikke ordentligt og inklusiv" i forhold til familie, relationer, arbejdsplads, chefer, kunder og andre der følger ens liv. Så selv man er uenig i retningen verden tager, så holder man hellere mund og hytter sit eget skind.Det tør Daniel og Heidi.Og det er derfor jeg har inviteret dem.Rigtig god fornøjelse.----Podcasten kan også findes på YouTube via http://youtube.thomasfinn.com --- Send in a voice message: https://podcasters.spotify.com/pod/show/thomasfinnpodcast/message
Denne uges Jeg skal lige forstå - Podcast er med Jakob Kaergaard og handler om at mestre den Seksuelle Energi.Med dette emne som omdrejningspunkt forventer jeg ikke, at den bliver set og hørt af særlig mange... da stort set alle mænd jeg nogensinde har mødt, har givet udtryk for de var en solid kombination af Rocco Siefreidi og Peter North på et lagen... Men for de ganske få der er tilbage, der er interesseret i hvordan de kan øge lysten, kraften, energien, viriliteten, holde længere og måske ende iblandt den - indtil videre - snævre kreds af multiorgasmiske mænd - og derigennem også glæde deres kæreste, hustru eller denne uges seneste Tinder date - så er denne episode til jer!Jakob har en utraditionel historie der starter med en længere gåtur langs Middelhavet, over Yoga og Tantra skoler, Kundalini opleveleser, David Deida, en hemmelig esoterisk skole gemt i italienske grotter iblandt meget andet - indtil han på et tidspunkt mente, at nu havde han nok viden og visdom til selv at udvikle sit eget system til mænd, for at give det han havde lært videre.Det er blevet til kurset "Vital Force Sexual Mastery – for Men" som mænd i både ind- og udland over den seneste række år har draget stor fordel af at deltage på. I vanlig stil tager samtalen store dyk, både i det centrale emne og ned ad sideveje af alle slags, der ligger i randområderne af mænd og seksualitet. Herunder åndelig praksis, mandegrupper, kultur, overlevering og ritualer, Gud - og orgasme. Og især hvordan man kan kontrollere det sidste - og hvad Jakob mener der er at finde, ved at lære denne ældgamle teknik. Rigtig god fornøjelse. --- Send in a voice message: https://podcasters.spotify.com/pod/show/thomasfinnpodcast/message
Denne uges Jeg skal lige forstå - Podcast er med Erling Haagensen og handler om Tempelridderne. En podcast for sunde raske drenge og mænd, der altid har været lidt fascineret af de hvidklædte riddere med det røde kors.Hvem var de?Hvor kom de fra?Hvad ville de? Hvilken betydning havde de for skabelsen af de Europæiske samfund?Hvorfor opløstes de?Og hvor forsvandt de hen?Henover en to timers tour de force samtale, udreder Erling de fleste spørgsmål - og tager os henover hans mangeårige arbejde med at sandsynliggøre, at de også var på færde på vores hjemegn.Nærmere bestemt på Bornholm. For på Bornholm står der et par - for Danmark - helt usædvanlige rundkirker - hvoraf den ene i udformning er nær identisk med en Tempelridder rundkirke i Tomar i Portugal. Kirker der er opsat med en nøjagtighed i forhold til hinanden, der krævede mere viden end den almindelige befolkning havde på dette tidspunkt. Er det sandsynligt at begge dele skulle være en tilfældighed?I samarbejde med Henry Lincoln, forfatteren til 'Holy Blood, Holy Grail' som DaVinci Mysteriet blev bygget på, gik han igang med at afdække hvad der kunne have været på færde.Og hvorfor vil man fra dansk side ikke undersøge de hulrum - eller kældre - man har målt sig frem til eksisterer i fundamentet, under nogen af disse kirker. Selv ganske simple ikke-invasive indgreb, ville kunne kaste nyt lys over, om der skulle gemme sig spor fra deres gøren og laden. Men der bliver - af uforklarlige grunde - ved med at lyde et 'nej' fra de danske instanser, der skal give tilladelse til den slags. End ikke en datering af materialet i kirkerne, kan der tillades. Dette selvom man hverken ved med sikkerhed hvornår de er rejst - eller hvem der har gjort det.Over denne to timers samtale, forklarer Erling hvorfor han mener det må dreje sig om Tempelridder Ordenen, der i sin tid lavede geometriske opmålinger - med et formål du kan høre mere om i podcasten. Nogle vil mene - herunder undertegnede - at det er på høje tid, at vi får syn for sagen!Rigtig god fornøjelse. --- Send in a voice message: https://podcasters.spotify.com/pod/show/thomasfinnpodcast/message
Denne uges Jeg skal lige forstå - Podcast er en double whammy med både Gunnar Langemark og Tomas Friis i studiet.Begge har været gæster i podcasten tidligere - og eftersom der syntes at være et interessant sammenfald i anskuelser og betragtninger, fandt jeg det kunne være spændende og værdifuldt, at bringe dem sammen og tage en længere samtale. Jeg var på forhånd klar over, at der ikke var nogen sandsynlighed for at kunne styre samtalen, da alle implicerede parter har tendens til at jamme ned af sideveje - for senere at spinne ender sammen - men jeg tillod mig dog alligevel, at sætte rammen omkring 'mennesker og systemer'. Dette fordi det for mig ser ud som om, at vi gennem lang tid - måske siden vi slog Gud ihjel - har sat vores lid til at systemer - herunder regler, rammer, love, reglementer, retningslinjer, henstillinger, paragraffer og p*s og papir - forsøges brugt som fremgangsmåde, til at producere 'ordentlige' mennesker og den sammenhængskraft som visdomstraditionernes tidligere gjorde gennem historier, allegorier, eksempler, (på)bud og fortælling om Menneskets plads i verden?Og - at dette forsøg ser ud til, at levere systemer der vokser i omfang og indgriben i alle menneskers liv. Uden at levere på Menneskets åndelige behov.  Så er vores nuværende afhængighed af systemer i virkeligheden et (tomt) substitut for det, som flere og flere længes efter - Dybere sammenhæng. Sammenhold. Ægte fællesskab. Rig kultur. Mening?Efter lidt lydproblemer i de første minutter, kommer vi vidt omkring på de tre timer vi mødtes. Udover et par ekploderende flasker mineralvand, nåede vi at berøre -- Systemtænkning,- Barsel- Mænd og manderolller- Findes der en Marxistisk Agenda?- Familieretshuset & Bias- Faldunderlag & Konsekvensen af 'Manglende Konsekvens'- "Forbudte Emner"- Nature vs. Nurture- Fravær af Personligt Ejerskab- Gud og Fraværet af Et Styrende Princip- Fremtidens familiestruktur / Social Arv- Sociale MedierAlt i alt en rigtig fornøjelig formiddag i selskab med to gode mænd.Rigtig god fornøjelse. --- Send in a voice message: https://podcasters.spotify.com/pod/show/thomasfinnpodcast/message
Denne uges podcast er med Steffen Larsen - et spirende bud på next level politiker fra Liberal Alliance - og drejer rundt om såkaldte 'Konstruktive Standarder'.Du kender ham måske fra denne mådes "Ring, hvis jeg tager fejl" på det nye seje medie Den Uafhængige, hvor han i øjeblikket debatteret med gæster om såkaldt 'kontroversielle holdninger' - andre kalder dem 'sund fornuft' - hver eneste hverdag i tidsrummet 16-18.Det skal forståes som de standarder, som vi har brugt konstruktivt i den Vestlige verden til at bygge de mest lysende, inkluderende, åbne, frie og skønne samfund. Og behovet for - ikke at bare holde dem i hævd - men at stå op for dem, gå i brechen for dem - og insistere på vi bruger de bedste af disse, til at bygge videre på fremtidens samfund.På mystisk vis er det lykkedes at underminere forståelsen og værdien af disse over de sidste 40-50 år. Hvorfor?Ad den tangent kommer vi langt omkring i landskabet. Herunder - - Systemtænkning,- Forbudt forbrug af offentlige midler- Et yndlingsbash af EU- Hvad skete der for USA?- Hvad der er sket for den moderne mand?- Immigration, grænsehegn og pigtråd- Nationalstaten- Forståelse og beskyttelse af Dansk kulturJo. Steffen er tilbage for anden gang i podcasten for fuldt riv. Du kan godt læne dig tilbage - tage et glas eller to af dine bedste spiritus og finde en cigar hvis du er til den slags. For det er en podcast fyldt at godt humør og fredagsstemning.Tillad mig samtidig at udtrykke en stor tak til Steffen, for sidste år at acceptere en invitation til at deltage i episode 2, på et tidspunkt hvor jeg stadig ikke vidste hvad, hvordan og hvorhen jeg skulle - og om jeg overhovedet var istand til at have long-format podcast samtaler af den karakter. Rigtig god fornøjelse - og god weekend, venner!(link i kommentarer) --- Send in a voice message: https://podcasters.spotify.com/pod/show/thomasfinnpodcast/message
Denne uges podcast er med Tobias Pultz og handler om identitetspolitik. Og i særdeleshed om alle de nye og altomsiggribende termer, forandringer og ønsker omkring køn og seksualitet - der synes at snige sig ind fra top til bund i alt fra folkeskole til direktionsgang. LBGTQ i daglig tale.Jeg har inviteret Tobias, fordi han - efter mere end almindelige flirten med den 'woke agenda' i sine yngre år - har sat sig ned og gennemgået litteraturen og forskningen, for at forstå sit daværende eget syns- og standpunkt.  Det havde han - efter eget udsagn - ikke meget held med at finde synderlig opbakning til nogen steder. Andet i den ideologiske verden. Derfor gjorde han det, som ethvert sanddrueligt menneske med selvindsigt og -respekt må gøre - Han korrigerede sin virkelighedsopfattelse, holdninger og forståelse af sammenhænge.Disse holdninger og hvad han fandt i litteraturen har min interessere - i særdeleshed fordi de har betydet, at han nu kaldes alt fra homofob, transfob, fascist og det der er værre på de sociale medier, i kommentartråde, i personlige beskeder osv.En del af dette er selvfølgelig de rabiate ideologiske yderpunkter, hvor ingen kommentar er for lav - men hvad er det for andre mekanismer, der gør at almindelige mennesker ikke tør åbne munden og udtrykke den støtte, som de reelt føler til mennesker som Tobias?Indsnævrer vores holdningsspektrum sig i disse år, således det bliver illegitimt at have helt normale holdninger der deles af store, hvis ikke største, dele af befolkningen?I takt med vi fra (oftest velmenende) lærere, professorer, ledere, HA-afdelinger og politikere bedes forandre vores ord, tanker og holdninger for at kunne være en del af det pæne 'diversitets-inklusive-og-ikke-diskriminerende' selskab, så er det måske nok på høje tid, at få undersøgt hvad det helt præcist er at typer som Tobias - der formaster sig til at tale det hele ret imod - både mener og skydes i skoene.Hvad er det Tobias advokerer for i sine artikler på de større nationale medier - og hvad er det for et skred som han oplever der er sket? Og ikke mindst - hvad er hans egen oplevelse af, at være ung homoseksuel mand i 2021?Rigtig god fornøjelse. --- Send in a voice message: https://podcasters.spotify.com/pod/show/thomasfinnpodcast/message
loading
Comments 
Download from Google Play
Download from App Store