Opkald om uddannelse - viden til fagprofessionelle fra POOM

Der er for mange, der beskæftiges på en måde, der ikke formår at fastholde den enkelte på arbejdsmarkedet. Og det er et problem både for den enkelte borger, som gerne vil i arbejde, for samfundet som har udgifter til forsørgelse, og for erhvervslivet der mangler arbejdskraft. Vi har i denne podcast ringet til direktør på Vestegnen HF & VUC, Tue Sanderhage for at drøfte integration af indvandrere, og hvad det er vigtigt at være opmærksom på, når området i den kommende tid skal forhandles i Folketinget. Ifølge Tue Sanderhage skyldes den manglende bæredygtighed på beskæftigelsesområdet først og fremmest strukturer, der gør det svært at samarbejde på tværs af de systemer, der skal hjælpe fx indvandrere med at få et arbejde. Det handler om komplekse udfordringer, som ofte vil kræve komplekse løsninger for at lykkes. Fx nytter en ansættelse ikke meget, hvis de basale sprogfærdigheder eller it-færdigheder ikke er på plads. Og et uddannelsesforløb nytter ikke meget, hvis borgeren ikke kan se meningen med det. Løsningen er ifølge Tue Sanderhage kombinerede og fleksible indsatser, som er lidt mere besværlige at gennemføre og kræver, at kommunen, uddannelsesområdet, og erhvervsliv planlægger sammen.

Det er svært at få nok unge til at søge ind på erhvervsuddannelserne – og de som bliver optaget, er der udfordringer med at fastholde. Spørgsmålet er, om svaret på udfordringen skal findes på erhvervsuddannelserne, i folkeskolen eller på de nye forberedende grunduddannelser, FGU. Vi har i denne podcast ringet til direktør i FGU SV, Gert Møller, for at blive lidt klogere på den samfundsopgave, FGU er sat i verden for at løse, om der er noget erhvervsuddannelserne og folkeskolen kan lære af den nye sektor, og hvordan det optimale samarbejde med den unge i centrum skal fungere

Emnet for denne podcast er kvaliteten på danske videregående uddannelser set i et internationalt perspektiv. Hvordan vi klarer os i forhold til resten af verden, og om vi overhovedet har data, som gør det muligt at undersøge området? For at finde ud af det, har vi ringet til Tobias Høygaard Lindeberg, udviklingschef i tænketanken DEA.

Internationale studerende på danske videregående uddannelser er et tilbagevendende emne på den politiske debatscene. Er det en overflødig udgift, at internationale studerende kan få dansk SU, eller er det en god investering for vores samfund? Vi har i denne podcast ringet til chef for vejledning og internationalisering på Erhvervsakademi Dania, Lise Bøgild-Jakobsen for at komme lidt tættere på problematikker og udfordringer i forbindelse med internationalisering af vores uddannelser. Vi spørger, om de udenlandske studerende kun kommer til Danmark for at få en gratis uddannelse og dansk SU, hvad betyder det for danske studerende at kunne læse på engelsk og være i et studiemiljø med internationale studerende, og om vi gør det nemt nok for internationale studerende at vælge Danmark til som et land man har lyst til at slå sig ned i. Lise Bøgild Jakobsen er ikke i tvivl om, at der er plads til både danske og internationale på arbejdsmarkedet og som borgere i vores samfund.Hvordan klarer vi os i forhold til resten af verden, og har vi overhovedet data, som gør det muligt at undersøge området? Vi får også en vurdering af, hvor der er plads til forbedringer. Hvem kan fx involvere sig mere i dialogen og udviklingen af vores uddannelser, og hvordan kommer området op på den politiske og strategiske dagsorden? Hvad skal der til for at skabe en højere grad af dansk deltagelse i internationale undersøgelser, og hvordan styrkes den datamæssige infrastruktur.

Studerendes mistrivsel er en kompleks problemstilling, som flere undersøgelser og rapporter understreger vigtigheden af at tage alvorligt. Spørgsmålet er, hvordan man så gør det, når der skal studeres uden mulighed for at se sine studiekammerater eller møde op på uddannelsesintuitionerne. Vi har i denne podcast ringet til Sanne Kjær, afdelingsleder for Studenterrådgivningen for studerende på videregående uddannelser, for at blive klogere på, hvad de mange måneders mangel på fysisk undervisning og sociale arrangementer i forbindelse med studiet gør ved studerende. Vi får også vurdering af Uddannelses og Forskningsministeriet idekatalog til bedre trivsel, som blandt andet foreslår digitale fester, coronabuddies og trivselskaptajner. Til sidst får vi Sanne Kjærs bedste råd til studerende og uddannelsesinstitutioner for at undgå mistrivsel i en svær tid som nu.

Lene Augusta Jørgensen, rektor på professionshøjskolen UCN, om regeringens udmelding om, at velfærdsuddannelser i højere grad skal udbydes udenfor de store byer. Hør Lene Augusta Jørgensens bud på, om uddannelser flere steder i landet får Danmark til at hænge bedre sammen, og hvordan det giver bedst mening at bruge uddannelsespolitik til at løse udfordringen med at skabe et mere sammenhængende Danmark.

Anja Weier Olesen, selvstændig rådgiver om strategi og ledelse, om udviklingen på uddannelsesområdet. Uddannelsesinstitutionerne har de seneste 20 år mærket konsekvenserne af en styring, der ikke tager hensyn til den virkelighed, institutionerne skal ruste sig selv, medarbejdere og studerende til. Det har haft konsekvenser, men heldigvis er der er lys forude, mener Anja Weier Olesen, som er medforfatter på et inspirationsoplæg om emnet. Oplægget kan hentes som e-bog

Axel Hoppe, centerchef på CIU, Center for IT i undervisningen, om de udfordringer og potentialer der er med online-undervisning. Siden foråret 2020 har det på grund af corona været en meget brugt undervisningsform både i folkeskolen, på ungdomsuddannelser og videregående uddannelser. Hør Axel Hoppes bud på, om coronaens krav til onlineundervisning er et benspænd eller en unik mulighed for at udvikle den måde undervisning foregår på.

Lars Kunov, direktør for Danske Erhvervsuddannelser, DEG, om bæredygtighed og uddannelse, og hvordan erhvervsuddannelserne kan bruge verdensmålene som indgang til brancher, der vil tage ansvar for samfundsudvikling i en mere bæredygtig retning. Ifølge Lars Konov er det en udfordring, at der konkret kommer til at mangle arbejdskraft til at montere de klimaløsninger, som skal omstille samfundet.

Tomas Kepler, formand for gymnasieskolernes lærerforening, om elevfordeling på landet gymnasier. To af de store udfordringer er, at de unge har tendens til at fordele sig på de gymnasier, hvor der er flest som ligner dem selv, og at mange unge søger ind på gymnasier i de større byer. Sat på spidsen handler det om en central model eller junglelov. Hør Tomas Keplers bud på, hvor frit gymnasievalget er i dag, og den reelle forskel på gymnasierne.