DiscoverMægtige Middelalder
Mægtige Middelalder
Claim Ownership

Mægtige Middelalder

Author: Thomas Heebøll-Holm

Subscribed: 108Played: 1,642
Share

Description

Mægtige Middelalder er en podcast, hvor middelalderforskere taler om den magiske, mystiske, mærkelige og frem for alt mægtige middelalder. I modsætning til andre historiepodcasts, så er kilderne - altså tekster, billeder, bygninger osv. i centrum. Her præsenterer og fortolker forskerne kilder, de selv arbejder med. I podcasten inviterer vi altså lytteren med ind i det et af historiefagets fædre, Kristian Erslev, kaldte historikerens laboratorium.Vært: Thomas Heebøll-Holm, lektor i Middelalderhistorie på CML, Syddansk Universitet - SDU

Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

36 Episodes
Reverse
Dies Medievalis 2023

Dies Medievalis 2023

2023-05-3155:16

Årets Dies Medievalis løb af stablen 22 maj. Dies Medievalis – Dies blandt venner – er blevet til i samarbejde mellem historie på SDU og Nyborg Slot, og det er vores fælles årlige middelalderdag, hvor landets middelalderforskere mødes for at fremlægge deres forskningsresultater for offentligheden. Desværre er der et begrænset antal pladser, og de blev hurtigt solgt. Dermed gik mange glip af årets Dies. Det vil vi gerne råde bod på, og derfor optog jeg et par af årets foredrag, Det første er af Lars Kjær, der taler om Valdemar den Stores Danmark belyst ud fra Hertug Buris’ stiftelsesbrev for Tvis Kloster fra 1163. Det andet er Mia Münster-Swendsens foredrag om Trund/Thrugotsen-slægten og hvad vi egentlig ved om den.N.B. Tilmelding til Dies medievalis 2024 åbner først næste år, så mere travlt har I heller ikke ;-)  Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
I denne episode tager vi fat på den første danske helgenkonge, nemlig Knud den Hellige. Men hvordan blev han overhovedet en helgen? Det taler jeg med Kim Esmark, lektor i middelalderhistorie på RUC om. Vi runder det at blive helgengjort omkring år 1100, og i særdeleshed skal vi tale om ildprøven - det ritual, der afgjorde og beviste om en person nu virkelig var en helgen. Og så runder vi spørgsmålet om, hvor vigtig Roms og pavens godkendelse egentlig var for, om man var "en rigtig helgen".Artiklen/bogkapitletKim Esmark, ”Hellige ben i indviet ild – den rituelle sanktifikation af kong Knud IV, 1095”, i Hans Jacob Orning, Lars Hermanson og Kim Esmark (red.), Gaver, ritualer, konflikter – et rettsantropologisk perspektiv på nordisk middelalderhistorie. Oslo: Unipub 2010, s. 161-210.KildetekstenPassio sancti Kanuti regis et martiris, filologisk introduktion, latinsk tekst og dansk oversættelse i M.Cl. Gertz, Knud den helliges martyrhistorie (København 1907).En anden artikel om samme sag med vægt på counternarratives og sideblik på stridende tolkninger af Knud i moderne historisk fiktionslitteratur”Spinning the Revolt. The Assasination and Sanctification of an 11th Century Danish King”, i Henrik Jensen (red.), Rebellion and Resistance, Pisa: Cliohres.net 2009, s. 15-32. Om retsantropologi”Det rettsantropologiske perspektivet innenfor europeisk middelalderhistorie” [i samarbejde med Hans Jacob Orning og Lars Hermanson], i Hans Jacob Orning, Lars Hermanson og Kim Esmark (red.), Gaver, ritualer, konflikter – et rettsantropologisk perspektiv på nordisk middelalderhistorie. Oslo: Unipub 2010, s. 5-38. Den bedste all round introduktion til middelalderens helgenkultBartlett, Robert, Why Can the Dead Do Such Great Things? Saints and Worshippers from the Martyrs to the Reformation (Princeton: Princeton University Press, 2013) Om forfalskede kanonisationer i SkandinavienHaki Antonsson, ‘False Claims to Papal Canonisation of Saints: Scandinavia and Elsewhere’, Mediaeval Scandinavia, 19 (2009), 171-203 Helgenildprøvens teologiske kontekst og rationalitetHead, Thomas, ‘Saints, Heretics, and Fire: Finding Meaning through the Ordeal’, in Monks and Nuns, Saints and Outcasts. Religion in Medieval Society, ed. by Sharon Farmer and Barbara H. Rosenwein (Ithaca and London: Cornell UP, 2000), pp. 220-38 Kongehelgener og deres funktioner i de nyligt omvendte dele af Europa 10.-11. årh.Klaniczay, Gábor, Holy Rulers and Blessed Princesses: Dynastic Cults in Medieval Central Europe (Cambridge: Cambridge University Press, 2002) Miraklet i middelalderkristendommenWard, Benedicta, Miracles and the Medieval Mind: Theory, Record, and Event, 1000-1215 (Aldershot: Scolar Press, 1982)  Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
Mægtige middelalder – om hedenskab dengang og i dagLa grande finale! I dette tredje afsnit af mini-serien om kristningen af Danmark stiller Mia Münster-Swendsen og værten skarpt på, hvad kilderne til omvendelsen af danerne egentlig fortæller. Vi snakker især om Adam af Bremen, og om hvor svært det er egentlig er at tolke 1000 år gamle skriftlige kilder. Og så tager vi en åbenhjertig diskussion af nutidens store interesse for Odin. Hvad er det egentlig Odin fascinationen handler om og er fortidens hedenske religion overhovedet noget, der har noget positivt at sige os idag?Litteratur:Allan A. Lund (overs.), Adam af Bremens krønike, Højbjerg: Wormianum, 2000. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
Vi er nået til afsnit 2 i mini-serien om Odin, kristningen af Danmark og den tidlige middelalders historie. I denne episode taler jeg med Martin Wangsgaard-Jürgensen, redaktør på Danmarks Kirker på Nationalmuseet, om hvad den kristne tro egentlig var for en størrelse i perioden 800-1000, hvilken rolle den spillede for karolingerne og hvorledes Kristus blev afbilledet i kunsten. Som lytteren vil opdage, så var kristendommen - og dermed Kristus fremstillingen - noget anderledes, end hvad vi forestiller os i dag.I afsnittet omtaler Martin en række afbildninger af Kristus på korset, og de kan ses på Mægtige Middelalders Facebook side eller på Instagram profil.Litteratur:Shirin Fozi & Gerhard Lutz (eds.), Christ on the Cross: The Boston Crucifix and the Rise of Monumental Wood Sculpture, 970-1200 (Studies in the Visual Cultures of the Middle Ages) (Brepols 2020) Celia Chazelle, The Crucified God in the Carolingian Era: Theology and Art of Christ's Passion (CUP, 2007). Jörn Staecker, Rex regum et dominus dominorum: Die wikingerzeitlichen Kreuz- und Kruzifixanhänger als Ausdruck der Mission in Altdänemark und Schweden (Lund Studies in Medieval Archaeology 23. Stockholm 1999) Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
"Harald konge bød gøre disse kumler efter Gorm sin fader og efter Thyra sin moder - den Harald som vandt sig Danmark al og Norge og gjorde danerne kristne"En ny tv-serie på DR, "Gåden om Odin" stiller spørgsmålstegn ved identiteten af figuren på Jellingestenen. Er det i virkeligheden Odin, og ikke Kristus, vi ser på stenen? Og hvilken betydning har Odin har for Danmark, og hvor stammer han egentlig fra? Værten på Gåden om Odin synes ikke at være i tvivl: Det er Odin vi ser i Jellinge. På Mægtige Middelalder er vi noget kede af den udlægning, og i tre særafsnit tager vi derfor spørgsmålet om Odin, kristningen af Danmark og den tidlige middelalder under kærlig behandling.I dette første afsnit snakker jeg med Lars Kjær, Northeastern University i London, om de politiske omstændigheder omkring kristningen af Danmark, og om særligt de tyske ottoneres betydning.Lytteren skal også vide, at der nu vil være reklamer midt i afsnittet - såkaldte mid-rollers. De skal hjælpe med at finansiere podcastgrej og lignende. Da det er første afsnit, hvor jeg benytter mid-rollers kan det godt være at der kommer en pause på en 10-15 sekunder efter reklamen. Det skyldes at jeg ikke helt har kørekort til reklameopsætningen endnu, men skriv endelig på Mægtige Middelalders Facebook og Instagram profil eller på maegtigemiddelalder@gmail.com, hvis I oplever problemer :-)N.B. i afsnittet kommer jeg fejlagtigt til at sige, at Harald Klak blev omvendt i 840erne. Det passer naturligvis ikke. Harald Klak blev omvendt i 826.Litteratur:Michael H. Gelting, "The Kingdom of Denmark" in Christianization and the Rise of Christian Monarchy: Scandinavia, Central Europe and Rus' c. 900-1200. Berend, N. (red.). Cambridge: Cambridge University Press, 2007. s. 73-120.Michael H. Gelting, "Poppo's Ordeal: Courtier Bishops and the Success of Christianization at the Turn of the First Millenium" in Viking and Medieval Scandinavia, 6, 2010. s. 101-133.Grabowski, Antoni. The Construction of Ottonian Kingship: Narratives and Myth in Tenth-Century Germany, Amsterdam: Amsterdam University Press, 2018.  Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
Hellig Nils af Aarhus er ikke særligt kendt udenfor Aarhus. Han er ikke en gang en "rigtig" helgen, og hans helgenlevned er med Hans Olriks ord tegn på "at åndslivet i Danmark efter Valdemarstiden dalede dybt"! Men passer det virkelig? Det undersøger Lars Kjær og jeg i dagens episode. Så lyt med, når vi taler om, hvordan Nils' historie giver nye perspektiver på Valdemarernes historie, og hvordan Nils' lillebrors politiske intriger forhindrede, at Nils blev helgenkåret. Og så afslører vi hvilken forbindelse, der er mellem vellugten fra Hellig Nils' legeme og lugten af Ceres bryggerierne i Aarhus. Lyt med her: (bemærk, Mægtige Middelalder har skiftet podcast udbyder. Hvis I oplever problemer er I meget velkomne til at kontakte mig på Facebook https://www.facebook.com/MaegtigeMiddelalder Instagram https://www.instagram.com/maegtige_middelalder eller på e-mail: maegtigemiddelalder@gmail.com )Litteratur:Hans OIrik, Danske helgeners levned  København, 1893-94, S. 291-316Helge Paludan, 'Skt. Clemens og Hellig Niels. Fromhedsliv og politik i Århus stift omkring 1190', in Kongemagt og samfund i middelalderen. Festskrift til Erik Ulsig på 60-årsagen 13.2, red. P. Enemark et al. (Arusia-historiske skrifter 6), 41-53.Svend Clausen, 'Hellighed og magtspil. Helgenkåringens vanskeligheder i Danmark efter 1234', Historisk Tidsskrift 109 (2009), 305-36. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
I perioden 1460-75 udkæmpede Rosenkrantz-slægten og Lage Brok Danmarkshistoriens mest kendte fejde. Denne fejde handlede måske nok om ret til jord og magt over bønder i Østjylland, men den handlede også i lige så høj grad om danske adelslægters magt og om Kong Christian I's forsøg på at spille dem ud mod hinanden. Dagens gæst er Jeppe Büchert Netterstrøm, lektor på Aarhus Universitet, og i denne  episode tager han os på en særdeles grundig tour gennem danske fejder og adelskultur i 1400-tallet.Litteratur: Konrad Barner, Familien Rosenkrantz's Historie. I. Fra de ældste Tider til Begyndelsen af det 16de Aarhundrede (1874). (diplomerne fra 10 nov. 1460 og 27. aug. 1464)Netterstrøm, Jeppe Büchert og Bjørn Poulsen (eds.), Feud in Medieval and Early Modern Europe, Aarhus University Press, 2007.Bøgh, Anders og Jeppe Büchert Netterstrøm: ”Biskop Jens Iversen Lange og hans tre røde roser”, red. Søren Bitsch Christensen og Nina Javette Koefoed: Århus i Verden (2006), s. 13-30 Netterstrøm, Jeppe Büchert: ”Biskop, borgerskab og adel – magtkampe og vold i 1400-tallets Århus”, Århus Stifts Årbøger, 93 (2010), s. 33-47 Netterstrøm, Jeppe Büchert: Fejde og magt i senmiddelalderen. Rosenkrantzernes fejder med biskop Jens Iversen og Lage Brok 1454-1475 (2012).https://www.facebook.com/MaegtigeMiddelalderhttps://www.instagram.com/maegtige_middelaldere-mail: maegtigemiddelalder@gmail.com Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
Det sidste kongemord - 1286

Det sidste kongemord - 1286

2022-12-0901:08:45

Hvem myrdede kong  Erik  d. 5 Klipping? Det får vi nok aldrig svar på, men her kommer nogle kvalificerede gæt på denne, den mest berømte af dansk middelalders  true crime stories. For det har jeres vært nemlig skrevet en lille bog  om ved navn Det sidste kongemord - 1286. Derfor er rollerne i podcasten byttet om for denne gang er værten Lars Kjær, og Thomas Heebøll-Holm er gæsten, der fortæller om sin bog. Så hvis I vil høre mere om mysteriet om mordet på Erik Klipping i Finderup, så lyt med her!Litteratur:- Thomas Heebøll-Holm, Det sidste kongemord  - 1286 (Aarhus Universitetsforlag,  2022).Disclaimer:  Jeg kommer til  at sige, at det er hertugen af Sachsen, der er de danske kongers allierede. Det er en fortalelse. Det er hertugen af Braunschweig.https://www.facebook.com/MaegtigeMiddelalderhttps://www.instagram.com/maegtige_middelaldere-mail: maegtigemiddelalder@gmail.com Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
Middelalderens rummer masser af mystiske og forunderlige ritualer, og påske-ritualet Depositio Christi er et af dem. Ritualet er morbidt, men hvad er det, og hvad har det at gøre med en menneskestørrelse Kristus-figur fra senmiddelalderens Kerteminde? Det vil dagens gæst, Martin Wangsgaard-Jürgensen - redaktør på Danmarks Kirker - hjælpe os med at forstå. Så tune in, og find ud af, hvad Depositio Christi er, hvad det fortæller om et centralt ritual i påsken. og hvorfor det ikke skal betragtes som et skuespil.Litteratur:- Martin Wangsgaard-Jürgensen, 'Deposition Crucis in Medieval Scandinavia: Sculptures and Written Sources', under udgivelse.- Ulla Haastrup, ’Medieval Props in Liturgical Drama’, Hafnia: Copenhagen Papers in the History of Art, vol. 11 (1987), ss. 133-70.- E. K. Chambers, The Mediaeval Stage (London: Oxford University Press, 1903), 2 vols.; Karl Young, The Drama of the Medieval Church (Oxford: Clarendon Press, 1933), 2 vols.Vilhelm af Æbelholt vita (helgenlevned) findes i: Olrik,  Hans Danske helgeners levned i oversættelse, København, 1894. https://archive.org/details/danskehelgeners00overgooghttps://www.facebook.com/MaegtigeMiddelalderhttps://www.instagram.com/maegtige_middelaldere-mail: maegtigemiddelalder@gmail.com Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
Den 14 oktober udkom en ny, flot biografi om Valdemar I med titlen "Valdemar den Store. Borgerkrigens barn". I den anledning har jeg haft en samtale med bogens forfatter, Lars Kjær, lektor på New College of the Humanities i London, om hans portræt af Valdemar den Store. Vi skal snakke om bogen, og vi taler i særdeleshed om de steder, hvor Lars udfordrer det gængse billede af Valdemar. Og så skal vi tale om, hvordan man overhovedet skriver en biografi om en middelalderkonge. Så lyt med og læs bogen - eller gør det omvendt rækkefølge - for i samtalen får Lars lov til at uddybe nogle pointer, der ikke er med i bogen.0:00-29:00 Bogens fortælling29:00-51:10 Hviderne, indenrigspolitik og Valdemar51:10-1:04:00 Valdemar og udlandet1:04:00-1:25:00 Biografi og SaxoLitteratur:Lars Kjær "Valdemar den Store. Borgerkrigens barn", Gad, 2022.https://www.facebook.com/MaegtigeMiddelalderhttps://www.instagram.com/maegtige_middelaldere-mail: maegtigemiddelalder@gmail.com Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
I slutningen af 1100-tallet sejlede en flok danske stormænd ud for deltage i det 3. korstog, der havde til formål at generobre Jerusalem fra sultan Saladin. De sejlede ud gennem Nordsøen, men en storm smadrede deres skibe, og de overlevende transportere sig over land fra Frisland til Venedig og derfra med skib til det Hellige Land. Men da de ankom var korstoget overstået. Danernes færd var en eklatant fiasko. Eller var det nu også det? Og hvis det var en fiasko, hvorfor så bruge dyr pergament til at skrive historien? Det og meget andet søger jeg og mine gæster, Karen Skovgaard-Petersen, direktør på Dansk Sprog- og Litteraturselskab (DSL), og Kurt Villads Jensen, professor i historie på Stockholms Universitet, at give svar på. så lyt med, når vi diskuterer en af dansk middelalders mest gådefulde og fascinerende tekster. https://www.facebook.com/MaegtigeMiddelalderhttps://www.instagram.com/maegtige_middelaldermaegtigemiddelalder@gmail.comBølgeeffekter fra Zapsplat.comLitteratur:- Karen Skovgaard-Petersen, A Journey to the Promised Land  (Museum Tusculanum Press: København), 2001.- Gert Jensen, De uheldige korstogshelte (Vendsyssel Historiske Museum), 2012.- Svenungsen, Pål Berg, En kort introduksjon til korstogene (Cappelen Damm Akademisk), 2020.- Carsten Selch Jensen, Gud vil det. En lille bog om korstogene (Vandkunsten: København), 2020.https://www.facebook.com/MaegtigeMiddelalderhttps://www.instagram.com/maegtige_middelaldere-mail: maegtigemiddelalder@gmail.com Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
Relikvier og  helgendyrkelse har altid undret den protestantisk-skolede moderne dansker. Men i denne episode vil vi tage relikvie- og helgendyrkelsen seriøst, når vi dykker ned i historien om den grædende Madonna fra Karup og Sankt Hjælp fra Kliplev. Og for at gøre det ekstra svært os selv, så har indeholdt de to ikke engang relikvier! Forvirret? Det er der ingen grund til, for dagens inviterede, Mads Vedel Heilskov, post.doc. på Courthauld Institute i London, guider os med sikker hånd gennem senmiddelalderens danske helgenkult.https://www.facebook.com/MaegtigeMiddelalderhttps://www.instagram.com/maegtige_middelaldermaegtigemiddelalder@gmail.comLitteratur:Mads Vedel Heilskov, 'Living Matter in Medieval Denmark', Croix, Sarah og Mads Vedel Heilskov, eds. Materiality and Religious Practice in Medieval Denmark (Turnhout:  Brepols 2021), s. 147-180.Martin Wangsgaard Jürgensen, 'Altering the Sacred Face', Bücker, Andreas et al. eds. Resonances: Historical Essays of Continuity and Change (Turnhout:  Brepols 2021), s. 77-106.Ebbe Nyborg og Verner Thomsen, 'Fra Paris til Sneslev: de ældste danske krucifikser og helgenbilleder', Nationalmuseets arbejdsmark (1993), s. 164-81. https://www.facebook.com/MaegtigeMiddelalderhttps://www.instagram.com/maegtige_middelaldere-mail: maegtigemiddelalder@gmail.com Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
Mange af Danmarks byer har deres oprindelse i middelalderen, og rigtig mange af dem kender vi for alvor fra Kong Valdemars Jordebog fra år 1241. I denne episode taler jeg med Bjørn Poulsen, professor på Aarhus Universitet, om netop Jordebogen, og hvad den kan fortælle om de danske middelalderbyers liv og udvikling. Så lyt med, når vi taler om Jordebogen, de danske byer, kongernes omrejsende hof, og hvad det egentlig kostede altsammen.https://www.facebook.com/MaegtigeMiddelalderhttps://www.instagram.com/maegtige_middelaldermaegtigemiddelalder@gmail.comLitteratur:·       Nielsen, O., red. (1873), Liber Census Daniæ. Kong Valdemar den Andens Jordebog (PDF), København: G.E.C. Gads forlag.·       Aakjær, Svend, red. (1943), Kong Valdemars jordebog, vol. 1, København: Samfund til udgivelse af gammel nordisk litteratur.·       Kristensen, Hans Krongaard og Bjørn Poulsen, Danmarks byer i middelalderen, Aarhus, 2016.https://www.facebook.com/MaegtigeMiddelalderhttps://www.instagram.com/maegtige_middelaldere-mail: maegtigemiddelalder@gmail.com Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
Saxo skriver i sin Danmarkskrønike, at han  trækker på de islændernes viden om fortiden. Men hvad var forbindelsen med Danmark og Island omkring år 1200?  Og  hvad  betyder de danske kongesagaer for overleveringen af de islandske sagaer? I dagens episode taler jeg med lektor Agnes Agnorsdottir om netop dette emne. Så lyt med, når vi taler Danmark og Island både på Saxos tid og omkring år 1600, da sagaerne fik en revival i de danske og svenske kongers magtkamp om Norden. https://www.facebook.com/MaegtigeMiddelalderhttps://www.instagram.com/maegtige_middelaldermaegtigemiddelalder@gmail.comLitteratur:- Fortalen i Saxo Grammaticus Gesta Danorum-  Agnes S. Arnórsdóttir, ”Danske dronninger i de islandske sagaer” i Jeppe Büchert Netterstrøm og Kasper H. Andersen (Reds.), Dronningemagt i middelalderen - festskrift til Anders Bøgh (Aarhus, 2018).- Jomsvikingernes saga. Oversat og redigeret af Helle Degnbol og Helle Jensen (København, 1978).- Knytlingesaga. Knud den Store, Knud den Hellige, deres mænd, deres slægt. Oversat af Jens Peter Ægidius (København, 1977).- Skjoldungernes saga: Kong Skjold og hans slægt, Rolf Krake, Harald Hildetand, Ragnar Lodbrog, Redaktion og oversættelse af Karsten Friis-Jensen og Claus Lund (København, 1984).https://www.facebook.com/MaegtigeMiddelalderhttps://www.instagram.com/maegtige_middelaldere-mail: maegtigemiddelalder@gmail.com Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
Filmen The Northman har haft premiere for en lille måneds tid siden. Den har min gæst, Lasse Sonne, lektor på Saxo-Instituttet på Københavns Universitet, og jeg set. Den er mod vores forventninger fremragende, så lyt med, når vi diskuterer, hvordan filmen bruger kilder som Saxo Grammaticus og islandske sagaer, og hvorfor vi som middelalderhistorikere synes det er en god historisk film! Så se filmen og lyt med, når vi – med spoilers – taler os igennem instruktør Robert Eggers mesterlige epos!https://www.facebook.com/MaegtigeMiddelalderhttps://www.instagram.com/maegtige_middelaldermaegtigemiddelalder@gmail.comLitteratur:  - Saxo Grammaticus’s historie Amleth findes i Gesta Danorum bog 3 og 4. - Beowulf – bilingual edition (Seamus Heaney, red.), London, 1999. -Podcast om Raoul de Cambrai  https://tis-but-a-scratch-fact-and-fiction-about-the-middle-ages.buzzsprout.com/1925107/10357363-my-favorite-medieval-epic-a-tale-of-violence-vengeance-and-betrayal- The Northman Ending and Mysteries Explained https://www.denofgeek.com/movies/the-northman-ending-explained/- A Shakespearean Study Guide for The Northman (meget woke) https://lithub.com/a-shakespearean-study-guide-for-the-northman/https://www.facebook.com/MaegtigeMiddelalderhttps://www.instagram.com/maegtige_middelaldere-mail: maegtigemiddelalder@gmail.com Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
Findes der nogen litteratur fra Danmarks middelalder udover Saxos Danmarkshistorie? Ja, selvfølgelig gør der det, men den har traditionelt været skjult i obskure udgivelser  fra omkring år 1900. Og det er skam! Men det vil et nyt projekt på Det Danske Sprog- og Litteraturselskab (https://dsl.dk) råde bod på med en række nyoversættelser af danske klassikere fra middelalderen. I dagens episoder taler jeg derfor med nogle af redaktørerne, Simon Skovgaard Boeck og Peter Zeeberg om projektet og hvordan man "oversætter" middelalderdansk til moderne dansk.https://www.facebook.com/MaegtigeMiddelalderhttps://www.instagram.com/maegtige_middelaldermaegtigemiddelalder@gmail.comLitteratur:Tekster fra Danmarks middelalder og renæssance 1100-1550 - på dansk og latin https://tekstnet.dk/front-page Persenober  og Konstantianobis https://tekstnet.dk/persenober-og-konstantianobis/1En middelalderlig love story  https://haandskrift.ku.dk/motm/en-middelalderlig-love-story/Simon Skovgaard Boeck "Kalkars ordbog: Sådan talte danskerne for 700 år siden" https://www.kristeligt-dagblad.dk/kronik/kalkars-ordbog-saadan-talte-danskerne-700-aar-siden  https://www.facebook.com/MaegtigeMiddelalderhttps://www.instagram.com/maegtige_middelaldere-mail: maegtigemiddelalder@gmail.com Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
I 1100-tallet blev rigtig mange  af Danmarks kirker grundlagt. Og de blev bygget i romansk stil. Men hvad  betyder romansk stil egentlig? Og er det overhovedet et særligt nyttigt begreb for den arkitektoniske stil i Danmark? Det har Line Bonde, bygningsinspektør på Danmarks Kirker på Nationalmuseet, netop færdiggjort et ph.d.-projekt om. I denne episode taler vi derfor om romansk stil, og om hvordan Lines afhandlings udfordrer vores forståelse af det romanske  i de danske kirker.  Så lyt med, og bliv klogere på dette gamle begrebs historie.https://www.facebook.com/MaegtigeMiddelalderhttps://www.instagram.com/maegtige_middelaldermaegtigemiddelalder@gmail.comLine Bondes afhandling bærer titlen: Challenging the Romanesque: Reconsidering Approaches to the Rural Parish Church of Twelfth-Century Denmark Den kan hentes her: https://we.tl/t-KzuyzFqg8u (bemærk gratis version af wetransfer, så linket udløber)Litteratur:N.L. Høyen, Niels Laurits Høyens Skifter, bd. II (Kbh., 1871-1874)Fritz Uldall, ”Om de danske Landsbykirker og deres Istandsættelse", Kirkehistoriske Samlinger, 2. rk. 4 bd. (1867)J.B. Løffler, Udsigt over Danmarks Kirkebygninger fra den tidligere Middelalder (Kbh., 1883)Kristian Erslev, Historisk Teknik: den historiske Undersøgelse fremstillet i sine Grundlinier (Kbh., 1911)Erik Arup, Danmarks historie, 3 bd. (Kbh,. 1925-1955)Mouritz Mackeprang, Vore Landsbykirker. En Oversigt, 2. udg. (Kbh., 1944)Danmarks kirker http://danmarkskirker.natmus.dk/Olaf Olsen, "Rumindretningen i romanske landsbykirker”, Kirkehistoriske Samlinger, 7. rk. (Kbh., 1967) Dorte Gert Simonsen, ”Kildekritik, traditionsforvaltning og begrænsning. Et svar til Sebastian Olden-Jørgensen”, Historisk Tidsskrift 101: 2 (2013)Otto Norn, At se det usynlige. Mysteriekult og ridderidealer (Kbh., 1982)Martin Wangsgaard Jürgensen, Ritual and Art Across the Danish Reformantion: Changing Interiors of Village Churches, 1450-1600https://www.facebook.com/MaegtigeMiddelalderhttps://www.instagram.com/maegtige_middelaldere-mail: maegtigemiddelalder@gmail.com Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
Vi bringer her en sær-episode, der omhandler baggrunden for krigen i Ukraine. Både min gæst, Mia Münster-Swendsen - lektor i historie på RUC, og jeg blev forfærdede da Rusland for snart to uger siden påbegyndte sin ulovlige invasion af Ukraine. Men da den første forfærdelse havde lagt sig begyndte vi også at tænke: Hvordan kunne Putin retfærdiggøre invasionen overfor russerne? Hvilken rolle spiller historien og ikke mindst middelalderen heri? Ikke så lidt, som det vil vise sig denne udsendelse. Så lyt med når Mia og jeg taler om middelalderens betydning for Vladimir Putins verdenssyn, og hans motiver for at invadere Ukraine.https://www.facebook.com/MaegtigeMiddelalderhttps://www.instagram.com/maegtige_middelaldermaegtigemiddelalder@gmail.comLitteratur:Vladimir Putin "On the Historical Unity of Russians and  Ukrainians"https://en.m.wikisource.org/wiki/On_the_Historical_Unity_of_Russians_and_Ukrainians?fbclid=IwAR1XR5qDLO3t5N6u-laOjVQvJPw90vpJYTggPyHGXhGjzBDB-cHs6U31SDYMartine Amalie Krogh og Mikkel Vuorela "Putin bruger historieskrivning som et våben mod Ukraine. Men hvad er den virkelige historie? Information, 26 februar, 2022. https://www.information.dk/moti/2022/02/putin-bruger-historieskrivning-vaaben-ukraine-virkelige-historie?lst_srs&fbclid=IwAR2226sUVAiGUYFLHIT0dzls_j7JTZrnDSLv6D4lr3zl53gyhwiB2j3km5whttps://www.facebook.com/MaegtigeMiddelalderhttps://www.instagram.com/maegtige_middelaldere-mail: maegtigemiddelalder@gmail.com Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
I denne episode er jeg i Kalundborg. Her taler jeg med Martin Pavon, museumsinspektør på Museum Vestsjælland om den fantastiske Kalundborg Vor Frue kirke. Kirken er fra omkring år 1200, og den er en del af Hvideslægtens netværk af kirker i Midt- og Vestsjælland. I episoden fortæller Martin både om kirkens enestående konstruktion, og om Hviderne, og deres rolle  i udformningen af kirken. Og  så kan man se billeder af kirken på Mægtige Middelalders Instagram og Facebook profiler. Så lyt med, og bliv klogere på dette pragtfulde bygningsværk fra middelalderens Vestsjælland.https://www.facebook.com/MaegtigeMiddelalderhttps://www.instagram.com/maegtige_middelaldermaegtigemiddelalder@gmail.comLitteratur:Hugo Johannesen: Kalundborg Vor Frue Kirke, Danmarks Kirker: Holbæk amt, Nationalmuseet 1996, s. 3017-3298. http://danmarkskirker.natmus.dk/uploads/tx_tcchurchsearch/Holbaek_3016-3298.pdf Hugo Johannesen: Vor Frue Kirke – bygherre og betydning. Menneskers Veje – Kulturhistoriske essays i 100-året for Kalundborg Museum, 2013, Red. Lisbeth L. Pedersen, s. 178-196.  https://docplayer.dk/110971618-Menneskers-veje-kulturhistoriske-essays-i-100-aaret-for-kalundborg-museum-kalundborg-museum-redaktion-l-pedersen.htmlHugo Johannesen: Vor Frue Kirke, Kalundborgs Historie. Bind 4. Specialartikler, bilag, noter og registre, 1992, s. 13-57.Søjler fra Middelhavet:  Norn, Otto. Vandrende søjler. SFINX nr. 4, 1983, s. 143-146.Beretning om danernes færd til det hellige land - udgivet og oversat i Jørgen Olrik (overs.): Krøniker fra Valdemarstiden. København, 1901. s. 117-175. https://archive.org/details/krnikerfravalde00olrigoog/page/n8/mode/2upRiddere i Danmark: Thomas Heebøll-Holm, "Saxo og 1100-tallets danske krigskunst. Riddere, armbrøster og tyskere" i Per Andersen og Thomas Heebøll-Holm  (reds.), Saxo og hans samtid.  Aarhus, 2012. s. 116-32.https://www.facebook.com/MaegtigeMiddelalderhttps://www.instagram.com/maegtige_middelaldere-mail: maegtigemiddelalder@gmail.com Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
Denne gang handler det om ærkebiskop Anders Sunesen (ca. 1167-1228), den mægtige Absalons nevø og efterfølger i ærkestiftet Lund. Torben Kjersgaard Nielsen , lektor på  Aalborg Universitet, taler i denne episode om hvad brevene fra en dansk delegation til  Rom i januar 1206 kan  fortælle os både om Anders Sunesens forhold til den nok mest magtfulde pave i middelalderen, pave Innocent III (pave 1198-1216),  og om hverdagsproblemer i højmiddelalderens Danmark. Så lyt med, når vi snakker om en kvinde, der forsøger at et undgå ægteskab med en spedalsk og om trælle (eller tjenere), der tæsker en gejstlig for at få en tur til Rom.https://www.facebook.com/MaegtigeMiddelalderhttps://www.instagram.com/maegtige_middelaldermaegtigemiddelalder@gmail.comLitteratur:Danmarks Riges Breve 1. række, 4 bind, nr. 107-114.Anders Sunesen. Hexaëmeron. Oversat ved H. D. Schepelern, Gad, 1985.Torben Kjersgaard Nielsen, "Archbishop Anders Sunesen and Pope Innocent III: Papal Privileges and Episcopal Virtues" in Archbishop Absalon of Lund and His World. Friis-Jensen, Karsten : Skovgaard-Petersen, Inge (reds.), Roskilde, 2000. 113-32.Torben Kjersgaard Nielsen, "Henry of  Livonia on Woods and Wilderness" in Crusading and Chronicle Writing in the Medieval Baltic Frontier: A Companion to the Chronicle of Henry of Livonia. Tamm, M., Kaljundi, L. & Jensen, C. S. (red.). Aldershot, 2011. s. 157-178.Torben Kjersgaard Nielsen, 100  Danmarkshistorier  - Dannebrog 1219 , Aarhus, 2019. https://www.facebook.com/MaegtigeMiddelalderhttps://www.instagram.com/maegtige_middelaldere-mail: maegtigemiddelalder@gmail.com Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
loading
Comments (1)

Stev

Det er lidt synd at lydkvaliteten halter.

Sep 28th
Reply
Download from Google Play
Download from App Store