DiscoverPilestræde
Pilestræde
Claim Ownership

Pilestræde

Author: Berlingske

Subscribed: 1,426Played: 130,734
Share

Description

Berlingskes nyhedspodcast. Siden 1765 har avisen holdt til i Pilestræde, så lyden af Pilestræde er lyden af Berlingske. Værterne interviewer og udfordrer Berlingskes egne profiler og journalister, så lytteren får nye perspektiver på aktuelle temaer, analyser med kant og samtaler med substans.

1350 Episodes
Reverse
Smil. Bliv stående. Lign en vinder. Sådan stod der ved sidste års landsmøde i Venstre-formandens teleprompter. Men som alle ved, har det knebet gevaldigt med alle tre ting lige siden. Og når Troels Lund Poulsen møder baglandet igen på Venstres landsmøde i Herning denne weekend, får han brug for mere end lidt peptalk fra en taleskriver. For er der flere stemmer i grøn troværdighed end i de landmænd, som Venstre er ved at skræmme væk? Gæster: Bent Winther, Berlingskes politiske kommentator, og Mia Gleerup Fallentin, politisk journalist, Berlingske Vært: Jacob RosenkrandsSee omnystudio.com/listener for privacy information.
Fire og et halvt års krig har ætset sig ind i ansigtet på Volodymyr Zelenskyj. Det mener Berlingskes sikkerhedspolitiske korrespondent, Simon Kruse, som mødte præsidenten i forbindelse med hans besøg i København.  Et besøg, der kom lidt ud af det blå, imens fredsforhandlingerne fortsætter i Abu Dhabi mellem Rusland, Ukraine og USA. Men det var også en Zelenskyj, der klarere end nogensinde signalerede, at Ukraine ikke længere vil tale Donald Trump efter munden.  Gæst: Simon Kruse, sikkerhedspolitisk korrespondent på Berlingske. Vært: Mathias Bundgaard.See omnystudio.com/listener for privacy information.
Han sammenlignede Donald Trump med Adolf Hitler. Siden blev han præsidentens højre hånd. Og nu er han ved at løsrive sig lidt igen. J. D. Vance har længe været et varmt bud på en kommende præsident, men efter sidste uges afklapsning ved midtvejsvalget er hans favoritværdighed dalet betragteligt. Så hvad gør J.D. nu? Gæst: Birgitte Borup, international kommentator på Berlingske Vært: Mathias BundgaardSee omnystudio.com/listener for privacy information.
På en næsten fuldt automatiseret bilfabrik i Kina står Danmarks erhvervs- og konkurrencekraftsminister, Martin Lidegaard, med opspærrede øjne og åben mund. »Han ligner en mand, der er blevet ramt af virkeligheden,« lyder det fra Berlingskes Asienkorrespondent, der er med på ministerbesøget i Kina.  En virkelighed, hvor Kina er langt fremme og drømmer om endnu flere kunder i butikken.  Landet er ikke til at ignorere, men det er en udfordring for Europa.  Gæst: Alexander Sjöberg, Berlingskes Asienkorrespondent Vært: Julie Lindhardt HøimarkSee omnystudio.com/listener for privacy information.
I flere europæiske storbyer har fredelige studenterprotester mod dårlige uddannelsesvilkår og høje leveomkostninger udviklet sig til vold og hærgen i gaderne. Men ikke i Serbien, af alle lande. Her er det nemlig lykkedes en fredelig og demokratihungrende studenterbevægelse at afsætte landets mangeårige autoritære præsident, Aleksandar Vucic. Men hvad er planen nu, hvor Vucic er væltet? Hvad gør en protestbevægelse, når protesten rent faktisk er blevet hørt? Gæst: Emil Rottbøll, Berlingskes Ruslandskorrespondent Vært: Mathias BundgaardSee omnystudio.com/listener for privacy information.
loading
Comments