Discover
Mystiske og magiske natureventyr

Mystiske og magiske natureventyr
Author: Natureventyr
Subscribed: 8Played: 15Subscribe
Share
© 2023 Mystiske og magiske natureventyr
Description
Varm op til eventyr i naturen med stednære fortællinger fra hele landet. Appen Natureventyr præsenterer eventyr, som vi har skrevet til børnevenlige ruter i den danske natur. Med appen i hånden går I fra kapitel til kapitel og hører en lydfortælling, der er skrevet unikt til den enkelte rute. I denne podcast-serie kan I opleve eventyret hjemme fra sofaen, i bilen, på ladcyklen eller i den hemmelige hule. God fornøjelse!
41 Episodes
Reverse
I eventyret følger I pigen Dicte, som elsker fugle og derfor tager på tur til Hastrup Plantage for at kigge på fugle med sin nye kikkert. Men Dicte opdager snart, at en strid mellem skovens magiske væsner er brudt ud i lys lue. Et dyrebart æg er forsvundet, og nu må Dicte afsted gennem skoven for at løse mysteriet om det forsvundne æg og skabe fred mellem skovens væsner igen.Skrevet og indtalt af: Katrine BilleIllustration: Kaspar SivertsenLyddesign af: Linda Johnsen
I eventyret følger I pigen Laura, som må ud på en hæsblæsende tur gennem skoven for at finde sin lillebror. Han ligger nemlig ikke og sover i klapvognen, hvori Laura i stedet finder en troldeunge! Lauras lillebror er nemlig blevet skiftet ud. Nu må Laura og troldeungen sammen forsøge at finde tilbage til troldenes skov, så troldeungen kan komme hjem, og Laura kan få sin lillebror tilbage. På vejen møder de mange mystiske væsner, som både hjælper og snyder dem. Hvem kan de stole på? Og kan et barn og en troldeunge egentlig blive venner?Skrevet og indtalt af: Katrine BilleIllustration: Kaspar SivertsenLyddesign af: Linda Johnsen
I eventyret følger I pigen Erika, som brændende ønsker sig et dukkehus med fire soveværelser, swimmingpool og et brusebad med rigtigt vand i. Men da Erika er den mellemste af fem søskende, er der ikke råd til så dyre gaver. Men så møder Erika alfen Rosa, som kan spinde guld af sit hår, og de to indgår en aftale. Hvis Erika hjælper Rosa med at skaffe sit alfe-hus tilbage fra mosekonen, vil Rosa give Erika så meget guld, at hun kan købe dukkehuset.Vil det mon lykkes at få Rosas hus tilbage fra mosekonen, og er et dukkehus med fire soveværelser det vigtigste i verden, når det kommer til stykket?Skrevet og indtalt af: Katrine BilleIllustration: Kaspar SivertsenLyddesign af: Linda Johnsen
I eventyret følger I drengen Pelle, som gerne vil være mesterdetektiv, men indtil videre har han intet mysterium, han kan løse. Det ændrer sig, når Pelle møder elverkongen, som fortæller, at hans datter, elverpigen Pil, er forsvundet. Der lyder også uhyggelige hyl i skoven, og så er der lige den kæmpestore sten, som ingen ved, hvor er kommet fra. Det lyder som et vaskeægte mysterium. Vil det mon lykkes Pelle at opklare sagen?Skrevet og indtalt af: Katrine BilleIllustration: Kaspar SivertsenLyddesign af: Linda Johnsen
I eventyret følger I pigen Astrid, som kender skoven som sin egen bukselomme. Men en dag opdager Astrid, at noget ikke er, som det plejer at være. Den ellers så fredelige skovheks er gået amok og hiver både nye og gamle træer op af skovbunden og vælter dem omkuld i skoven. Hvorfor er heksen så vred? Det er der ingen I skoven, der ved, så nu er det op til Astrid at finde skovheksen og standse hende, inden hele Marielundsskoven er revet op med rode. Skrevet og indtalt af: Katrine BilleIllustration: Kaspar SivertsenLyddesign af: Linda Johnsen
I eventyret følger I drengen Anton, som frygtelig gerne vil være lige så sej, stærk og modig som byens legendariske kanonkonge John Holtum, der kunne gribe kanonkugler med maven. Det må nemlig helt bestemt give mange venner, og dem kunne Anton godt bruge nogle af i sin nye klasse. Anton tager derfor ind i parken for at finde heksen, der eftersigende kan få ønsker til at gå i opfyldelse. Heksen sender Anton ud for at finde vigtige ingredienser til en trylledrik, og Anton får snart følgeskab af de to alfer Ukrudt og Urtestøv, som snart lærer Anton, hvad der er det allervigtigste, når man gerne vil have nye venner. Skrevet og indtalt af: Katrine BilleIllustration: Kaspar SivertsenLyddesign af: Linda Johnsen
I eventyret følger I drengen Otto, som elsker at lede efter fossiler på Østerstrand. Men en dag kaster havfruerne en forbandelse, som får vandet til at stige, så hele stranden bliver oversvømmet. Mens vandet stiger og stiger, må Otto finde ud af, hvorfor havfruerne oversvømmer stranden, og ikke mindst hvordan han bryder forbandelsen, inden hele Fredericia bliver oversvømmet. Skrevet og indtalt af: Katrine BilleIllustration: Kaspar SivertsenLyddesign af: Linda Johnsen
Eventyret foregår i skoven, ved Køge Marina. I eventyret følger I pigen Ena, som møder troldmanden Tofus. Tofus skal holde en fernisering for sin magiske pyramide, men han er kommet til at trylle to pyramider frem, og så har de hver kun halvdelen af den magi, som de burde have. Tofus og Ena må nu samle magien i den ene pyramide, inden den store fernisering. Når de mon at samle magien i tide? Lyt med og find ud af det.Skrevet af : Maja ThygesenIllustration: Kaspar SivertsenIndtalt af: Christian EimingLyddesign af: Linda Johnsen
I dette eventyr følger vi byfolkets modigste dreng, Haakon. Han må afsted for at finde ud af, hvad det er for en lyd, der kommer fra Dyndet Sø. På vejen møder han en pige fra dyndet. Mon hun er så farlig, som rygterne blandt byfolket siger? Sammen må de hjælpes ad med, at opklare årsagen til lyden fra søen og finder undervejs ud af, om det er muligt for byfolk og dyndfolk at være venner. Lyt med og hør hvordan det går.Skrevet af: Maja ThygesenIllustration: Kaspar SivertsenIndtalt af: Christian EimingLyddesign af: Linda Johnsen
På Svendstrup Gods, som ligger lige i nærheden af Kimmerslev Sø, arbejdede der engang en pige, som hed Clara. I skal nu med hende på eventyr, for at hente sin far på den nærliggende kro. Men for at komme ned til kroen, må Clara forbi søen hvor den farlige Nøkken bor. Undervejs får hun hjælp af sin ven, frøen Frederik og den venlige heks Ulla.Skrevet af: Maja ThygesenIllustration: Kaspar SivertsenIndtalt af: Christian EimingLyddesign af: Linda Johnsen
Pigen Karen tager i dette eventyr ud i Ørre Plantage, for at finde egnens lærer Iver, som er forsvundet på mystisk vis. Undervejs får Karen følgeskab af den indremissionske dreng Johannes. Det bliver et kapløb med tiden for at finde Iver i tide, så han kan stå for indvielsen af det nye forsamlingshus i Ørre. Eventyret tager afsæt i de store forandringer, som Ørre Sogn gennemgik i slutningen af 1800-tallet. Hedeopdyrkning, folkeoplysning og religiøse retninger ændrede Ørre fra en landsby med spredte bebyggelser på heden til et driftigt sogn med forsamlingshus, missionshus, plantager, skytteforening og gymnastikforening. En af Ørres mest betydningsfulde mænd i denne periode var lærer Iver Kristensen Holmgaard. Han var grundtvigianer og dybt engageret i lokalsamfundet. Han var desuden en af initiativtagerne til opførelsen af forsamlingshuset i Ørre, som blev indviet 14. august 1889.Skrevet af: Stine Theilmann MaigaardIllustration: Kaspar SivertsenIndtalt af: Christian EimingLyddesign af: Linda Johnsen
I dette eventyr skal I høre om Line, der vil ud og finde sin onkel. De plejede at gå ture sammen i parken ved Birk hver uge. Men en dag kom Lines onkel ikke, og det gjorde han heller ikke ugen efter eller ugen efter igen. Lines onkel var simpelthen sporløst forsvundet. Line savnede sin onkel meget, så hun besluttede sig for at finde ham. Hun ville lede i parken, for det var onklens yndlingssted. Undervejs møder hun spændende udfordringer og små alfer, der må hjælpe hende i hendes søgen på onklen.Skrevet af: Maja ThygesenIllustration: Kaspar SivertsenIndtalt af: Christian EimingLyddesign af: Linda Johnsen
I dette eventyr, skal I med hunden Otto ud for at løse mysteriet om, hvor hans lækre kødben er blevet af. Undervejs møder han pigen Tusnelda, der har mistet sin kæreste. Sammen begiver de sig ud på eventyr hvor de møder både seje og farlige væsner. Mon det lykkes Otto og Tusnelda at få både kødben og kæreste tilbage? Eventyret udspiller sig i området ved Knudmosen - et stort naturområde, som både rummer birkeskov og gammel mose.Skrevet af: Maja ThygesenIllustration: Kaspar SivertsenIndtalt af: Christian EimingLyddesign af: Linda Johnsen
I dette eventyr følger I drengen Anker, der er taget med sin 100 år gamle oldefar ud til Lyngvig Fyr. I jagten på en sepiaskal til oldefarens samling, går Anker ud gennem klitterne og ned mod stranden, hvor han snart opdager, at en stor kaskelothval er strandet. Sammen med hugormen Hugo må Anker nu kalde på kystens vogter, den sagnomspundne Vesterhavfrue, for at hjælpe den strandede hval. Vil det lykkes at få hvalen fri, eller må Anker vække en af de enorme sandtrolde, der efter sigende bor under sandet i klitterne?Skrevet af: Stine Teilmann MaigaardIllustration: Kaspar SivertsenIndtalt af: Christian EimingLyddesign af : Linda Johnsen
I skal nu med pigen Alexandra på en mærkværdig og farefuld rejse gennem en fortryllet skov. Her ender en gemmeleg galt, og Alexandra befinder sig nu pludselig ganske alene i den store, mystiske skov, hvor stemmer hvisker i træerne. På egen hånd må Alexandra nu gennem skoven for at finde sin klasse igen. Undervejs går det op for Alexandra, at skoven er forhekset, og med hjælp fra snogen Sonja og spætten Sebastian må Alexandra ud for at stoppe en ond troldmand og redde skoven. Eventyret udspiller sig i det kuperede terræn i skoven ved Ejstrup Søerne, hvor der er masser af gamle, skulpturelle træer, dybe dale og et utal af små søer. Skrevet af: Stine Teilmann MaigaardIllustration: Kaspar SivertsenIndtalt af: Christian EimingLyddesign af: Linda Johnsen
Kom med på eventyr!Dette eventyr tager jer med på en tur rundt i området omkring det tidligere Enslevgård.I skal høre et eventyr der er inspireret af det spændende område, hvor man har fundet beviser på, at der engang fandtes en klan - den man i dag kalder Bjørneklanen. Klanen holdt til ved Kainsbakke, dengang den var omgivet af vand. I kommer I gennem skoven og op forbi en lille høj ved Golfbanen, hvor der er en flot udsigt over Grenaa.I eventyret følger I pigen Klara, som på en klassetur møder en mystisk stenalderdreng. Drengen kommer fra Bjørnenklanens Ø og har ved et uheld taget shamanens plads i en ånderejse. Nu må Klara hjælpe drengen med at finde ånden fra den store, brune bjørn, så han kan komme hjem igen. Skrevet af: Stine MaigaardIllustration: Kaspar SivertsenIndtalt af: Christian EimingLyddesign af: Linda Johnsen
Hør fortællingen om Isdronningen, der så gerne ville finde solens kræfter. Hun havde nemlig hørt, at solens kræfter var det bedste til at varme et koldt og stolt hjerte op. Følg med på et eventyr, der er skrevet til en rute i Øregårdsparken - en lille bypark midt i Hellerup. Eventyret om Isdronningen bringer børnene rundt i parken på jagt efter solens kræfter. Parkens forskellige statuer fører børnene videre til næste spor, og turen ender på en virkelig god legeplads. Her i podcasten kan I dog bare læne jer tilbage og forestille jer, at I er lige der, hvor eventyret foregår.Eventyret er lavet i samarbejde med Gentofte Kommune.Skrevet af: Amalie Lyngbo QuistIllustration: Celine BardramIndtaling: Christian Eiming
Dette eventyr tager jer på en tur rundt i Bytoften - et arkæologisk område i det sydlige Langeskov, som rummer levn fra 2000 års Danmarkshistorie. I eventyret skal I med vikingedrengen Asgot ud på en farefuld færd. Asgot er ramt af lungesygen, men han nægter at acceptere sin skæbne og drager ud til mosen for at bede guderne om det røde skjold, som kan beskytte ham mod sygdom. Undervejs får han hjælp af sin søster Birla og høvdingens hest Dorma. Eventyret er udviklet i samarbejde med Kulturregion Fyn.Skrevet af: Stine Teilmann MaigaardIllustration: Kaspar SivertsenIndtaling: Christian Eiming
Dette eventyr er skrevet til en rute rundt i det kuperede terræn i Trunderupskoven ved Assens, men i denne podcast kan I opleve det hjemme fra sofaen. I fortællingen rejser I til det magiske land Vatlandi, hvor I skal hjælpe pigen Cecilia med at overbringe et helligt sværd til den gode Kong Magnus. Med det hellige sværd skal Kong Magnus vinde kampen over den onde konge Gorka, der har besat Vatlandi med sin hær af soldater og trolde. Sammen med uglen Ulrikke må Cecilia på en farefuld rejse gennem skoven, der vrimler med Gorkas soldater og trolde. Eventyret er udviklet i samarbejde med Kulturregion Fyn.Skrevet af: Stine Teilmann MaigaardIllustration: Kaspar SivertsenIndtaling: Christian Eiming
På dette eventyr skal I med til Søbygaard og Søby Volde på Ærø. Herudspillede sig engang en mægtig spøgelsesballade, da den hvide dame Leonora forlod sin kælder under slottet for at finde sin elskede møllerdreng Svend. Umiddelbart ville man tænke, at ingen ville savne et spøgelse. Problemet er bare, at selvom de fleste slotte har et spøgelse, så har de kun ét. Og hvis et spøgelse forlader et helt perfekt slot, så står der masser af andre spøgelser klar til at flytte ind. Det kan skabe en mægtig ballade, som troldmandslærlingen Tatonka skulle finde en en løsning på.Eventyret er udviklet i samarbejde med Kulturregion Fyn.Skrevet af: Dennis Teilmann MaigaardIllustration: Kaspar SivertsenIndtalt af: Christian Eiming