DiscoverØKOPOD
ØKOPOD
Claim Ownership

ØKOPOD

Author: Økologisk Landsforening

Subscribed: 0Played: 0
Share

Description

Podcasten, der skærer ud i pap og lyd, hvordan vi får flere og bedre økologiske varer på hylderne.
6 Episodes
Reverse
Hvordan reformerer vi en slikkultur, der er domineret af farvestoffer? Det konstruktive spørgsmål er den skrigrøde tråd i sidste episode af vores slikpodcast.Vi hænger ud i hyggens højborg - Jeppe Trolle Linnets kolonihave. Som antropolog har han forsket i hyggekulturen, og han kommer med bud på, hvorfor farvestoffer og fredagsslik klistrer til hinanden.I løbet af besøget i have B8 får du en blandet pose af refleksioner om og konkrete forslag til, hvordan du og jeg kan skabe en farvestoffri og mere balanceret slikkultur med økologimærket som kompas.Serien i tre episoder vil gerne have dig til at reflektere over mængderne og kvaliteten af det slik, du og dine børn spiser. Med 6,6 kilo om året har danskerne verdensrekorden i at spise vingummier, syrlinger og andet slik. Over 98 procent af slikket er konventionelt, som må indeholde farvestoffer. Stoffer, der måske, måske ikke kan skade vores helbred.Podcasten er produceret med støtte fra Fonden for Økologisk Landbrug.
Bør vi være bekymrede over de farvestoffer, der får det konventionelle slik til at lyse op? Det får du svar på i episode to. Mød blandt andet toksikolog Lisbeth E. Knudsen, der klart anbefaler at købe dit slik økologisk, fordi det er uden farvestoffer.Vi starter ud hos Katrine Tuborg. Hun er forhandler af økologisk bland selv-slik, og som økologi-fan savnede hun en fest i slikskålen "uden en masse kemi".Du får også historien om farvestoffet E 171. EU forbød det, da det viste sig, at det kan skade vores DNA og være kræftfremkaldende. Det tager dog mere end halvandet år at udfase E 171. Alt for langsomt, ifølge Stine Vuholm fra Forbrugerrådet Tænk.Serien i tre episoder vil gerne have dig til at reflektere over mængderne og kvaliteten af det slik, du og dine børn spiser. Med 6,6 kilo om året har danskerne verdensrekorden i at spise vingummier, syrlinger og andet slik. Over 98 procent af slikket er konventionelt, som må indeholde farvestoffer. Stoffer, der måske, måske ikke kan skade vores helbred.Podcasten er produceret med støtte fra Fonden for Økologisk Landbrug.
Filippa på ti år og hendes klassekammerater shopper slik i vilde farver på en helt almindelig fredag. Børnene skal spise fredagsslik sammen - og teste økologisk og konventionelt slik over for hinanden i både en blind- og visuel test. Foretrækker de slik i pangfarver frem for det mere afdæmpede look på økologisk slik, der ikke må indeholde farvestoffer? En ekspert i smagstest følger vores test, og han efterlyser slik farvet og lavet med flere originale råvarer, end i det konventionelle bland selv-slik.Serien i tre episoder vil gerne have dig til at reflektere over mængderne og kvaliteten af det slik, du og dine børn spiser. Med 6,6 kilo om året har danskerne verdensrekorden i at spise vingummier, syrlinger og andet slik. Over 98 procent af slikket er konventionelt, som må indeholde farvestoffer. Stoffer, der måske, måske ikke kan skade vores helbred.Podcasten er produceret med støtte fra Fonden for Økologisk Landbrug.
9-årige Filippa får en lille opgave i det store samfundsdrama om at få mere gang i kredsløbet af næringsstofferne fra vores madaffald ud til øko-markerne. Filippa skal tegne økologernes ønskedrøm. Hendes tegning skal vise, hvordan kredsløbet bør se ud i fremtiden - frem for i dag, hvor det meste madaffald går op i flammer i kommunernes forbrændingsanlæg.Mens Filippa tegner, taler hendes far med Casper Laursen fra Innovationscenter for Økologisk Landbrug. Casper Laursen arbejder for at øge recirkuleringen fra by til land og forklarer, at det er win-win-win at bioforgasse madaffaldet: 1. Økologerne får god gødning. 2. Vores samfund bliver mere bæredygtigt. 3. Vi gør os mindre afhængige af gas fra Rusland.Podcasten er produceret med støtte fra Fonden for Økologisk Landbrug.
På vores rejse i madaffaldets fodspor får du ørene helt ind i motorrummet hos Horsens Bioenergi. Her giver biomassechef Jacob Wagner Jensen dig flere pædagogiske svar på spørgsmålet: Hvorfor er et biogasanlæg pivsmart set med de økologiske briller på?Journalisten har en pose "morgenbrød" med frisk madaffald med til anlægget, og vi følger madaffaldets vej gennem anlægget til den afgassede gødning, økologerne gerne vil bruge. Undervejs breaker Jacob Wagner Jensen en nyhed, der får journalistens begejstring til at boble lige så meget som biomassen: De åbner snart en ren økologisk linje i anlægget.Podcasten er produceret med støtte fra Fonden for Økologisk Landbrug.
Filippa på ni år og hendes far tager dig med på en rejse på sporet af dit madaffald. Lyt til, hvordan vi kan starte et kredsløb fra bord til jord, hvor økologisk landbrug kan få langt mere nytte af danskernes madaffald end i dag, hvor meget madaffald går op i flammer i forbrændingsanlæg. I første ud af tre episoder besøger vi bl.a. Filippas bedstefar i Vejle Kommune, der har haft madaffaldets grønne førertrøje på siden 1988. Vi runder kommunens  genbrugsplads for at høre, hvad andre kommuner kan lære af Vejles gode eksempel, når vi fra nytår 2023 alle skal udsortere madaffald. Podcasten er produceret med støtte fra Fonden for Økologisk Landbrug.
Comments 
Download from Google Play
Download from App Store