Verden ifølge Seriemagasinet

Astrofysiker Michael Linden-Vørnle er gæst og medvært i den her episode, hvor vi er landet til SCI-FI-CON i Arena Randers.Som dreng oprettede han i en tidlig alder en UFO-klub. Og da han i konfirmationsgave fik en stjernekikkert og samme dag fik øje på planeten Saturn, var han solgt.Himmelrummet og tegneserier har gennem årene spillet en stor rolle for astrofysikeren, der betegner sig selv som en blanding af geek og nørd.I 80'erne spillede det uforklarlige en rolle i Seriemagasinet, der i maj lancerede en ny serie i bladet om UFO-gåder.Den store interesse for UFO'er var kommet i kølvandet på Steven Spielbergs film 'Nærkontakt af tredje grad', der få år tidligere havde haft dansk premiere.Interessen for væsener fra det ydre rum nåede et højdepunkt i de år, men nu er interessen for flyvende tallerkener kommet tilbage.

Galleriejer Peter Hartung og Tom Kampman holder den gode tradition med at lave en juleepisode sammen ved lige.De forsøger at bevare den gode stemning ved at forkæle sig selv og lytterne med noget godt juleknas.Denne gang er det i form af SM-signaturserien Steve Roper & Mike Nomad, som var meget langtidsholdbar.Kunstneren Roy Lichtenstein fandt endda serien så interessant, at han skabte pop art ud af en frame fra en af seriens søndagssider.Kunstnerens brug af motiver fra tegneserier er i de her år genstand for meget debat, bla. i form af en ny dokumentarfilm, der tager livtag med Lichtensteins værker.Værten og Peter Hartung snakker om, hvorvidt det er muligt at fortolke kunstværket 'I Can See the Whole Room...and There's Nobody in It', når det i realiteten stammer fra Steve Roper & Mike Nomad-serien.

Uhyggen driver ned ad væggene i den her episode, der er optaget til Blodig Weekend-filmfestivalen på Nørrebro i København.Gæst og medvært er den her gang forfatteren Kenneth Bøgh Andersen, der er aktuel med den grafiske roman '78 grader', som er tegnet af Lars Gabel.Kenneth Bøgh Andersen begyndte i en tidlig alder at interessere sig for horror i form af Stephen Kings romaner og Berni Wrightsons tegneserier.Som 15-årig begyndte han selv at skrive historier, og hans stædighed/tålmodighed gennem årene har gjort ham til en af Danmarks bedst sælgende forfattere.Kenneths interesse for Wrightson bliver vakt til live igen med historien 'Gargoil hver nat', der er en del af Seriemagasinet nr. 239.Det bliver også til en snak om både Dracula, Frankenstein samt Jekyll og Hyde og det dilemma, der ligger i at lave genfortællinger af de gamle historier.Og så undrer vært og gæst sig over, hvorfor SM-redaktøren i sin tid syntes, at det var action for alle pengene at lave en quiz om forsikringspolicer i bladet.

Bogforum Comics i Bella Center på Amager i København er rammen om fejringen af 50-års jubilæet for tegneseriefestivaler i Danmark i den her episode, som ovenikøbet er nummer 50.Gæst og medvært er Benni Bødker, som bla. er forfatteren bag Homunculus, Julebestiariet og Occidentens Stjerne.Benni var som dreng en stor samler af Fantomet. En figur som også slog sine folder på siderne i Seriemagasinet.I Danmark var Fantomet-bladet blevet lukket i 1954 ud fra den udbredte tro på, at den var med til at gøre børn til vaneforbrydere. På trods af at Fantomet bekæmpede forbrydere.I Enghaveparken i København blev der afbrændt en figur af Fantomet, og i magasinet Folkeskolen blev der skrevet, at myndigheder skulle nægte valuta til import af det bras.I Sverige derimod kunne læserne ikke få nok af Fantomet, og her udviklede den skandinaviske model af figuren sig til en socialdemokratisk helt, der forsvarede 'folkhemmet' og velfærdsstaten.

Til CPH Zine Fest på Blågårdens Bibliotek i København snakker Tom Kampman og tegneserieskaberen Johan F. Krarup om behovet for en faderfigur i teenageårene.Johan står bag den grafiske roman 'Det må du selv om' om hans tidlige teenageår i Middelfart.Den handler om fraværet af pejlemærker i hjemmet, og om hvordan karatelæreren Karsten bliver et mandligt forbillede for Johan - og så alligevel ikke.Det bliver også til en snak om tegneseriefiguren Vakse Viggo, der ikke har så meget til overs for autoriteter.Og så bliver der trukket en linje fra datidens samlingssted for tegneseriefans, SM Børsen, til nutidens Zine Fest på Nørrebro.

Der er i år 50-års jubilæum for tegneseriefestivaler i Danmark, og derfor er den her episode optaget på Nørrebronx Tegneseriedage i København.Gæst og medvært er tegneren Henriette Westh, der står bag serien Dortheas overlevelser.Henriette opfandt Dorthea, da hun var 10 år gammel. Serien blev første gang trykt for et større publikum, da den var en del af tegneserieantologien Danske Striber nr. 2 i 1983.I 1988 udkom der et helt album med Dorthea, men det var først helt fremme i 2020, at det næste eventyr med heltinden blev udgivet.I det album, 'Dødslisten', er Dorthea på forsiden i gang med en halsbrækkende jagt på toppen af et tog i fuld fart hen over skinnerne.På forsiden af Seriemagasinet nr. 221 fra 1977 er der også et opgør i gang i høj fart. Tom Kampman og Henriette Westh snakker derfor om gode historier, der foregår ombord på et tog.De kommer også ind på figuren Natacha, som var en del af Seriemagasinet og blandt de favoritserier, Henriette havde som ung.

I år er der 50-års jubilæum for tegneseriefestivaler i Danmark, og derfor er den her episode optaget på årets ArtBubble-festival i Aarhus.Gæst og medvært er tegneren Karsten Mungo Madsen, der bla. har stået bag tegneserierne 'Nannas drøm' og 'Scrapbogen'.I 70'erne fik hans mor et angstanfald og led sidenhen kraftigt af OCD. For at kunne leve op til sin mors ritualer, blev han begrænset i sin bevægelsesfrihed.Efter skole kunne han enten opholde sig på sit værelse eller hos kammerater. Derfor sad han rigtig meget på sit værelse og tegnede, hvis han da ikke var til fodbold eller spejder.Karsten opholdt sig også rigtigt meget på biblioteket, hvor han læste alt, hvad der var af tegneserier og børne- og ungdomsbøger.I 70'erne kom Seriemagasinet også ind i hans liv, og han elskede at læse fodboldtegneserier - bla. Bankhurst's Barske Bold Børger og Rovers.I episoden kommer Tom Kampman og Karsten Mungo Madsen ind på, om BBBB i virkeligheden var et spark i den nationale britiske selvforståelse.

Medværten på den her episode, Jakob Stegelmann, stod i 1982 for en serie på DR, der hed Så er der forfilm. Den bestod af gamle seriefilm fra biograferne.Der var op til flere cliff hanger-film med i serien, bla. Jens Lyn og Kobbermaske.Serien stødte dog ind i både dårlige anmeldelser og ringe seertal. Så er der forfilm blev derfor lagt ned efter blot to sæsoner.Selvom serien bød på gamle film, var den forud for sin tid, for Steven Spielberg og George Lucas skulle snart gøre cliff hanger-fænomenet populært igen med Indiana Jones-filmene.På samme måde var Seriemagasinets signaturserie Kerry Drake også forud for sin tid. Tilbage i midten af 1960'erne var serien nemlig allerede woke.

I 1989 planlagde bandet Back to Back at få The Spirits skaber, Will Eisner, til at lave coveret til deres album Crack Street.Det lykkedes ikke, men Morten Remar og Nis Bøgvad ville stadig gerne have en illustration til coveret, der var i Will Eisners stil.Govert Lund, der på det tidspunkt arbejdede på designbureauet Mand Over Bord, blev sat på opgaven.Morten Remar fortalte om tilblivelsen af coveret i 4. episode af Verden ifølge Seriemagasinet, og i den her special kan du møde Govert Lund.

Værten og gæsten, Paw Mathiasen, har kendt hinanden siden 15-års alderen. Men der er gået årtier imellem, at de rent fysisk har set hinanden.I herreværelset snakker de om, hvordan opvæksten i Nyborg og på Amager har været med til at danne dem.Der bliver også set tilbage på et blomstrende undergrunds bladmiljø i Danmark og snakket om fremtiden for tegneserieudgivelser.

Tegneren og forfatteren Gorm Transgaard er taget et smut fra Costa Rica i Mellemamerika til herreværelset i Helsingør.Det bliver til en snak om, hvordan Seriemagasinet og tegneserier generelt har fået ham til at søge ud i verden.

Det første nummer af Seriemagasinet udkom blot 23 år efter, at Anden Verdenskrig var afsluttet. Det var en periode, hvor mange følte, at vi havde overlevet nazibacillen.Derfor var en stor del af indholdet om Anden Verdenskrig humorserier som Messy Schmidtt eller tekstsider om slag og strategiske valg under krigen.Jakob Melander er medvært, og i episoden trækker vi en parallel linje mellem krigsserierne i SM og hans nye roman, Sarons rose, hvor hovedpersonen Sigga Freitag er vokset op i skyggen af koncentrationslejren Sachsenhausen.Lydklippet i episoden med dialog fra Sarons rose er indlæst af Martin Gries-Rosenthal og Sarah Boberg.

Efter to årtier, hvor stadig flere serieblade er forsvundet fra det danske marked, introducerer Shadow Zone nu udgivelsesrækken Shadow Zone Serier.De første numre er på gaden, og det er oplagt for Verden ifølge Seriemagasinet at grave ned i, hvorfor de sort/hvide serieblade er tilbage.I episoden fortæller Bjarne Bonde Kristensen om baggrunden for de nye udgivelser og vi snakker om serierne i den nye udgivelsesrække.

Journalist Kristian Bang Larsen er lige kommet hjem til Danmark efter et års ophold i Japan.I episoden tager han sammen med Tom Kampman tilbage til Japan igen i form af en flytur med Johnny Hazard.Sammen er de med til at løse samuraisværdets gåde, og der bliver set på sammenhængen mellem en klassisk avisstribe som Hazard og japansk manga.

I 1976 præsenterede Seriemagasinets redaktør Uno Krüger læserne for undergrundstegneserien Flipkompa'niet.Det var startskuddet til de amerikanske undergrundsseriers indtog i Danmark, som i høj grad blev anført af Gilbert Shelton og Robert Crumb.Filmskribenten Christian Monggaard har netop udgivet interviewbogen 'I Can't Do Pretty' med Robert Crumb.I episoden snakker Tom Kampman og Christian Monggaard om, hvordan de amerikanske undergrundsserier har været med til at forme dem.

Bonusepisode til Verden ifølge Seriemagasinet 40, som indeholder en oplæst version af novellen Mission: Dræb Jesse James fra Seriemagasinet nr. 141 fra 1973.

1973 var året, hvor filmene Eksorcisten og Westworld havde premiere, og vi i Danmark oplevede et jordskredsvalg, hvor nye partier stormede ind i Folketinget.I Cool Valley i USA får Craig Frank på samme tidspunkt sat en brat stopper for barndommens tilværelse, da et flystyrt ændrer både hans og byens dagligdag.Det har han skildret i den grafiske roman Cool Valley.1973 er derfor omdrejningspunktet i den her episode, hvor Craig Frank, som bla. også har instrueret animationsfilmen Rejsen til Saturn, er medvært.

I 1976 sendte en trofast Seriemagasinet-læser, Lars Dahl, en tegneserie ind til bladet om den skøre slange KA.I de første striber af serien medvirkede bladets redaktører, Uno Krüger og Per Sanderhage, som figurer.Serien blev en fast del af bladet. Det blev i alt til 21 vitser i Seriemagasinet med den skøre slange.Nu, næsten 45 år senere, udkommer historierne om KA ....den skøre slange som album.

For tegneren Johan Nørgaard Pedersen har Seriemagasinet og tegneserier altid spillet en stor rolle.Da han fik konstateret muskelsvind og kom i kørestol, fik tegneserierne en endnu større betydning i hans liv.Han gik i gang med historier om Bill Nash - en barsk kriminalkommisær i Chicago Politis drabsafdeling.Serien, som han skabte tilbage i 1995, er en rejse ind i Johans sind og en udlevelse af drømme.

USA gisper efter vejret. Raceuroligheder præger landet efter George Floyd mistede livet i forbindelse med en arrestation.Den sorte befolknings vrede i USA kom for alvor fysisk til udtryk, da Black Power-bevægelsen blev en realitet i 60'erne.I 1974 satte Seriemagasinet fokus på raceforskellene med en kort novelle i essayform, Black Power - det er mig!, og en markant forside.