Discover
Supertanker
Supertanker
Author: DR
Subscribed: 2,015Played: 40,206Subscribe
Share
© DR
Description
Supertanker på P1 giver et filosofisk perspektiv på emner, som de fleste af os kender fra vores eget liv.
Det kan være store beslutninger, komplekse livsovervejelser eller helt almindelige forsøg på at få et moderne liv til at hænge sammen med arbejde, fritid og familie. Med udgangspunkt i filosofien og idéhistorien er Supertanker et program, der skaber tid til eftertanke og refleksion.
Vært: Carsten Ortmann.
Hør alle afsnit i DR Lyd.
Det kan være store beslutninger, komplekse livsovervejelser eller helt almindelige forsøg på at få et moderne liv til at hænge sammen med arbejde, fritid og familie. Med udgangspunkt i filosofien og idéhistorien er Supertanker et program, der skaber tid til eftertanke og refleksion.
Vært: Carsten Ortmann.
Hør alle afsnit i DR Lyd.
219 Episodes
Reverse
Politikere taler ofte om vigtigheden af sammenhængskraft i Danmark. Men hvad er det egentlig? Hvordan opnår vi den? Hvor ligger den gyldne balance mellem ensretning og polarisering? Og kan vi få for meget af den nationale lim?
Medvirkende: Kristina Bakkær Simonsen Lektor i statskundskab, Aarhus Universitet og Nicolai Krejberg Knudsen Lektor i filosofi, Aarhus Universitet.
Tilrettelægger og vært: Carsten Ortmann.
Vi har brug for tavshedsfrihed - ved siden af ytringsfriheden. Vi har brug for at blive bedre til ikke at sige noget. Og lytte. Måske melde ærligt ud, at vi ikke har et svar på eller en mening om det, der bliver talt om. Tavshed kan være andet end passivitet. Det kan være opbyggelighed.
Medvirkende: Ejvind Hansen Docent på Danmarks Medie og Journalists Højskole, underviser/forsker i demokratisk offentlighed og den gode samtale.
Tilrettelægger og vært: Carsten Ortmann.
Den amerikanske politiker Bernie Sanders mener, at vi har været virkeligt gode til at bekæmpe ekstrem fattigdom, men meget dårlige til at bekæmpe ekstrem rigdom. Ser vi konsekvenserne af det i dag, hvor velhavende enkeltpersoner også får stor magt? Bør vi arbejde internationalt på et skattesystem for at fordele velstanden bredere? Eller er det bare misundelse, som får nogen til at tænke i de baner?
Medvirkende: Christian Olaf Christiansen professor i idéhistorie, Aarhus Universitet.
Tilrettelægger og vært: Carsten Ortmann.
I gamle dage blev "hekse" udsat for fysisk tortur og brændt. I dag føler nogle sig udsat for heksejagt i form af psykisk tortur og shitstorme online. "Brænder" vi stadig hekse (m/k), og er dét i virkeligheden samfundets immunsystem, der reagerer på fjendtlig indtrængen i samfundskroppen?
Medvirkende: Louise Nyholm Kallestrup professor i senmiddelalder og tidlig moderne historie, Syddansk Universitet og Jesper Sørensen dr. phil., lektor i religionsvidenskab, Aarhus Universitet.
Tilrettelægger og vært: Carsten Ortmann.
Vi ser os selv i spejle flere gange i døgnet; retter på tøjet og håret og sikrer, at vi er den, vi gerne vil være. Og vi tager selfies. Spejlbilledet - refleksionen - er en vigtig del af vores identitetsdannelse, men det kan måske også få for meget magt? Og er det overhovedet mig, når det er spejlvendt?
Medvirkende: Søren Larsen Ph. D. fra Cornell University i tyske sprog, litteratur og psykoanalyse og Mette Sandbye professor i fotografistudier og moderne kultur, Københavns Universitet.
Tilrettelægger og vært: Carsten Ortmann.
En ny lov om organdonation har fået hundredtusinder af danskere til at tage stilling - men også flere end før til at sige nej. Er det respekt for den enkeltes selvbestemmelse eller blot en kæberasler til alle dem, der venter på et nyt organ? Og styrker loven friheden, eller manipulerer den os i virkeligheden gennem skjulte standardindstillinger?
Medvirkende: Andreas Albertsen, lektor ved Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet. Pelle Guldborg Hansen, adfærdsforsker, Roskilde Universitet.
Tilrettelægger og vært: Carsten Ortmann.
Generation Z (født 1995-2012) har mindre sex end generationerne før dem. Skyldes det verdenssituationen, internetporno og perfekthedskultur? Eller snarere nye seksualitetsformer og øget kvalitetsbevidsthed? Eller skifter den generelle sexlyst bare i historiske bølger?
Medvirkende: Clara Filippa Damgaard Andersen GenZ'er og medstifter af sexshoppen Peech og Christian Graugaard læge , professor i almen sexologi, Aalborg Universitet, medinitiativtager til Projekt SEXUS i samarbejde med Statens Serum Institut.
Tilrettelægger og vært: Carsten Ortmann.
Skal en kagemand hellere hedde en "kageperson"? Og er en aktuel amerikansk reklame for cowboybukser i virkeligheden slet skjult racediskrimination? Den offentlige debat bliver jævnligt afsporet af spændende enkeltsager. Men er det bevidst, når "nyheder" bliver brugt som politisk distraktion og indgår i en magtkamp om holdninger?
Medvirkende: Matthias Dressler-Bredsdorff journalist, forfatter, filosof og Camilla Mehlsen medieanalytiker og forfatter.
Tilrettelægger og vært: Carsten Ortmann.
Vores huse vokser. Vi river ned og bygger nyt og større, samtidig med at vores byer vokser og bliver tættere. Og måden, vi bor på, har enorm betydning for, hvordan vi har det, og om vi kan enes. Den franske arkitekt, byplanlægger og filosof Le Corbusier talte om "bomaskinen", som han ville optimere til bedst mulig menneskelig trivsel. Har du et godt liv i din bomaskine?
Medvirkende: Karl Christiansen arkitekt, professor emeritus v Arkitektskolen, Aarhus og Niels Bjørn urbanist, ph.d. i urban kompleksitet, forfatter.
Tilrettelægger og vært: Carsten Ortmann.
Siden Big Bang for over 13 milliarder år siden har universet udvidet sig i en kæderække af logiske begivenheder hinsides vores kontrol. Men hvis alt sker på grund af noget, som er sket før, ændrer alting sig så konstant, og er fx vores frie vilje så bare en illusion?
Medvirkende: Morten Grønborg, filosof og forfatter.
Tilrettelægger og vært: Carsten Ortmann.
Hvordan er din drøm om et godt, meningsfuldt og måske endda lykkeligt liv? Hvad er nødvendigt? Hvilke muligheder er reelt til stede? Og kan drøm, nødvendighed og mulighed overhovedet mødes? Måske har Junglebogens livsglade bjørn Baloo svaret.
Medvirkende: Vincent F. Hendricks, professor i formel filosofi ved Københavns Universitet.
Tilrettelægger og vært: Carsten Ortmann.
Kunstig intelligens kræver enorme mængder energi til computerne. Så har techskam afløst din flyskam og kødskam? Eller tænker du, at AI nok skal løse vores udfordringer med energiforbrug og CO2-udledning mere bæredygtigt, end vi selv kan tænke os til? Kan man overhovedet tale om grøn og bæredygtig tech?
Medvirkende: Jesper Balslev docent på Erhvervsakademi København, phd. i teknologifilosofi, forfatter og Brit Ross Winterheik professor i Menneskecentreret Digitalisering, DTU.
Tilrettelægger og vært: Carsten Ortmann.
Vi kigger hovedrystende på Det Hvide Hus og den amerikanske regerings utallige tiltag i disse tider og tænker "Hvad har de gang i?" og "Er de alle sammen blevet vanvittige?" Der sker ting i USA lige nu, som ændrer det amerikanske samfund og påvirker resten af verden mere, end mange europæere bryder sig om. Hvem hjælper den udvikling på vej, hvor stod de, før Trump blev indsat, og har de ændret standpunkt?
Medvirkende: Sofie Rud USA-kommentator TV 2, journalist og Jørn Brøndal professor og leder af Center for Amerikanske Studier, Syddansk Universitet.
Tilrettelægger og vært: Carsten Ortmann.
Hvad får fodboldfans til at kæmpe (næsten) til døden for deres hold? Hvorfor lader de sig vie i Maradona-kirken? Eller går til psykolog for at blive deres afhængighed af holdet kvit? De færreste fællesskaber er så identitetsskabende som fodbold. Det er næsten som familie eller kirken.
Medvirkende:
Arnela Muminovic,sportskommentator, DR.
Ulrik Ortmann, gymnasielærer og specialist i argentinsk fodboldfankultur.
Asker Hedegaard Boye, redaktør Weekendavisen, forfatter, fodboldentusiast, idéhistoriker.
Fodboldanalfabet, tilrettelægger og vært: Carsten Ortmann.
Hvis vi lever efter klassiske dyder som visdom, mod og loyalitet, vil trivselskrise, parforholdskrise og andre kriser i vores velbefindende måske fylde mindre. Men kan vi overhovedet finde de klassiske dyder frem i en turbulent verden fuld af forjættende tilbud? Og skal nogen bestemme, hvad vi bør og gør?
Medvirkende: Alexander Sokol ; Forfatter og filosof, dydsetisk rådgiver ved Tænketanken Prospekt.
Vært: Carsten Ortmann.
Kunstig intelligens er væltet ind i vores liv. Betyder det, at vi glemmer at stille spørgsmål til hinanden og nøjes med at stille dem til maskinerne og AI? Og kan maskinen overhovedet svare på menneskespørgsmål? Ændrer AI vores undren, vores søgen efter viden og vores kommunikation?
Medvirkende: Pia Lauritzen filosof, forfatter, foredragsholder.
Tilrettelægger og vært: Carsten Ortmann.
De fleste af os er online, men er vi egentlig os selv, når vi "lever" på nettet gennem likes, kommentarer og algoritmer? Og gør det en forskel, om vores tilstedeværelse er med eget navn og profilfoto eller camoufleret bag aliasser og avatarer?
Medvirkende: Søren Peter Langkjær Bojsen, filminstruktør, virtuel opdagelsesrejsende, cand. mag. i moderne kultur og kulturformidling, Københavns Universitet og Lone Koefoed Hansen, lektor v. Afdelingen for Digital Design og Informationsvidenskab, Aarhus Universitet.
Tilrettelægger og vært: Carsten Ortmann.
Bibelen er skrevet af mænd, til mænd og for mænd. Mænd har domineret (af latin, dominus=herre) kirken fra begyndelsen. Men hvordan placerer det kvinderne? Er de kun mødre, hustruer, skøger og troldkvinder? Eller er der kvinder i fortællingerne, som handler og har initiativ og betydning?
Medvirkende: Sisse Marie Kromann ; religionshistoriker, stifter af vidensuniverset, kvindernesreligionshistorie.dk. Daniel Kjer ; præst, filosof.
Tilrettelægger og vært: Carsten Ortmann.
Selv om vi har lært klokken, kan tid være svært at forstå eller forklare. Hvornår begyndte den? Går den kun fremad? Og hvorfor føles det nogle gange, som om den enten slæber sig afsted eller forsvinder alt for hurtigt?
Medvirkende: Troels Harmark fysiker, lektor i teoretisk fysik ved Niels Bohr Instituttet, forfatter og Peter Øhrstrøm professor emeritus, Informationsvidenskab, AAU.
Tilrettelægger og vært: Carsten Ortmann.
Skal politik styres af, hvad folket synes? Også hvis det strider mod videnskabeligt påviste fakta? Hvad ved vi egentlig, og hvad betyder det, at vi har ret til viden?
Medvirkende: Helle Porsdam Professor i Historie og Kulturelle rettigheder, Ph.d & dr.phil., KU. Unesco chair og Philip Larsen cand.scient.pol., underviser DPU, AU. Adjunkt HTX. Forfatter.
Vært og tilrettelægger: Carsten Ortmann.



