BYLYD
Claim Ownership

BYLYD

Author: bylyd

Subscribed: 15Played: 141
Share

Description

BYLYD er Danmarks første podcast om stederne, vi bor og lever i – storbyen, forstaden og landsbyen.
96 Episodes
Reverse
Den danske afdeling af Arkitekter Uden Grænser får mange henvendelser fra arkitekter, der ønsker at lægge et stykke frivilligt arbejde i organisationen. Vi tilbyder mening, fortæller direktør Anton Ryslinge som bud på, hvorfor så mange arkitekter lægger gratis arbejde hos AUG. Vi følger et hold frivillige arkitekter, der rejser til Ukraine for at hjælpe en lokal NGO med at forbedre deres ringe og utilstrækkelige rammer. Vi følger dem fra den indledende planlægning, over første dialog med deres ukrainske partnere, holdets rejse til Ukraine, og efter hjemkomsten deres skitsering af det, som skal blive en væsentlig forbedring af arbejds- og levevilkår for de involverede ukrainere. Medvirkende: Anton Ryslinge, Kristoffer Lund Larsen, Anna Mircsev. m.fl. Tilrettelæggelse og klip: Niels Bjørn og Maiken Vibe Bauer Interview: Niels Bjørn Feltoptagelser, musik og mix: Maiken Vibe Bauer  
Arkitekt Boris Brorman Jensen sagde sit job op som forsker og underviser på arkitektskolen og proklamerede, at han ville bruge resten af sit arbejdsliv på aktiv naturgenopretning. Sammen med sin kollega antropolog Peter Andreas Christensen, der bl.a. har lavet borgerdrevet vandløbsgenopretning i England, gik han i gang med et kæmpe projekt, at føre landskaberne og oplandet omkring Skjern Å tilbage til dets naturlige tilstand. Dvs give plads til vandet igen. Ikke dræne jordene, så der kan dyrkes korn, men lade det blive sump og våde enge, som det engang var, og som det med de stigende vandmasser på grund af klimaforandringerne kan blive igen. Vi skal stoppe med at tæmme vandet, siger de, og har opbygget en forening af lokale ildsjæle og aktører, der aktivt kæmper for en kæmpestor naturgenopretningsplan. Medvirkende: Boris Brorman Jensen, Peter Andreas Christensen Tilrettelæggelse og interview: Niels Bjørn og Maiken Vibe Bauer Klip, produktion og lyd: Maiken Vibe Bauer Visuelt arbejde: Dindy Systems Stor tak til Dj Fat Cheese for vandig musikkomposition til outro Tak til Statens Kunstfond, Realdania og Dreyers fond for støtte til serien.
Vi har godt 1,1 millioner parcelhuse i Danmark. Det svarer til 40 % af alle boliger i Danmark. Alligevel er parcelhuset for mange arkitekter svære at arbejde med. De fleste af husene er tænkt til en familie, men er man enlig eller et par uden børn, kan det opleves for stort. Samtidig er der mange af de oprindelige og grundlæggende sunde og fine parcelhuse fra 1960erne og 1970erne, der rives ned og erstattes med hurtigtopførte typehuse, der ofte har en langt ringere kvalitet, men er endnu større. Begge dele er dårligt for klimaet, og i det her afsnit stiller vi ind på to arkitekter, Line Stougaard og Louise Heebøl, der på forskellige måder har taget kampen op for at bevare enfamiliehusene og udvikle dem til de behov, som mennesker har, så vi undgår at nedrive gode huse og nyopføre, hvilket er den helt store klimasynd. Begge er en del af Byggestop Nu-bevægelsen og bruger aktivt deres stemmer og arkitektfaglighed på at gøre opmærksom på problemer i måden, nogle dele af byggebranchen agerer på. Medvirkende: Line Stougaard og Louise Heebøll Tilrettelæggelse, interview og klip: Niels Bjørn og Maiken Vibe Bauer Produktion og kompositioner: Maiken Vibe Bauer  
Den lille tegnestue Djernes og Bell har gennemført et af de mest konsekvente, nyere renoveringsprojekter ved Hedeskov. Deres tilgang om kun at benytte lokale materialer, der allerede findes på grunden, i jorden, eller som vækster, har både skabt et meget smukt resultat og krævet store kræfter fra både dem og deres bygherre. Bygningsreglementet og andre strukturer omkring byggeriet er nemlig ikke gearet til at understøtte brug af materialer, som ikke er industrielt fremstillet, fordi de ikke er enkle at måle på ift bæreevner, brandsikkerhed, mv. I afsnittet besøger vi også arkitekt Niels Christian Nielsen, der har lukket den tegnestue, hvor han var partner i årtier, fordi han ikke længere kan være med til at opretholde en klimaskadelig branche. I stedet dedikerer han sin tid til at lære om jorden og regenerativt landbrug og har etableret et sted med sin partner, Lisbet Wolthers, hvor de to arkitekter bruger deres faglighed på at plante skov, dyrke æbler og drive et minijordbrug på regenerative måder. Medvirkende: Justine Bell, Jonas Djernes, Niels Christian Nielsen og Lisbet Wolthers Tilrettelæggelse: Niels Bjørn og Maiken Vibe Bauer Interview og klip: Niels Bjørn Lydkomposition, musik og mix: Maiken Vibe Bauer
Den spanskfødte arkitekt, David Garcia, har gennem en usædvanlig karriere tidligt i sit arbejdsliv fået indblik i, hvor miljøproblematisk byggebranchen og nogle tegnestuer agerer. På et tidspunkt stopper han op og skifter spor. Han begynder at uddanne arkitekter til en radikalt anden måde at agere i verden på som arkitekt, hvor man tager ansvar og udvikler konkrete løsninger i samarbejde med lokale befolkningsgrupper på problemer, der stammer fra ekstreme vejr- og klimasituationer, affødt af klimaforandringerne. BYLYD følger David Garcia og et hold af studerende over et semester, hvor de samarbejder med lokale i Mexico om løsninger i en ekstremt tør region i Yucatan. Medvirkende: David Garcia, Kiana Eshraghi Borojenin og Connor Brisolari Tilrettelæggelse: Maiken Viber Bauer og Niels Bjørn  Interview og klip: Niels Bjørn Lydkomposition, lyddesign og mix: Maiken Vibe Bauer
loading
Comments