DiscoverHvorfor taler vi ikke bare om det?
Hvorfor taler vi ikke bare om det?
Claim Ownership

Hvorfor taler vi ikke bare om det?

Author: Hvorfor taler vi ikke bare om det?

Subscribed: 12Played: 256
Share

Description

Hvorfor taler vi ikke bare om det?
Podcasten hvor vi tager fat på alle de emner, tanker, situationer mv. der ofte føles for pinligt, skamfuldt eller tabubelagt til at sige højt.

Vi taler om alt fra de små hverdagsdilemmaer til de store, svære emner – og du er inviteret med!

Vi vores egne historier, men vi får også besøg af gæster, der tør åbne op, og vi giver plads til lytterberetninger, der inspirerer og skaber fællesskab.

Denne podcast er din safe zone, hvor vi nedbryder skam og tabu.

Så lyt med, bliv inspireret, og lad os sammen normalisere tabu, stigmatiseringer og alt derimellem

Hvorfor taler vi ikke bare om det?
92 Episodes
Reverse
Hvad sker der egentlig, når vi rammer et nyt årti – og hvorfor kan et tal pludselig få os til at gøre status over hele livet? I dette afsnit taler Tenna og Sarah om at runde 40 og om alle de synlige og usynlige forventninger, der følger med alderen. Burde man have fundet den rigtige? Fået børn? Købt hus? Gjort karriere? Have styr på økonomien – og på sig selv? De taler om samfundets tidslinje, frygten for at være “bagud”, kvinders og mænds forskellige møde med aldring og om de valg, vi både træffer og fravælger undervejs. Men måske handler det at blive ældre også om noget helt andet: mere frihed, bedre grænser, større selvaccept og mindre behov for at leve op til andres forventninger. En personlig, varm og ærlig samtale om alder, livsvalg og om at fejre det liv, man faktisk lever – frem for det liv, man troede, man skulle have.
Hvorfor er tøj til piger ofte kortere, mere tætsiddende og nogle gange dyrere end tilsvarende tøj til drenge? Og hvad lærer vi egentlig børn om køn, krop og ansvar, længe før de selv er gamle nok til at stille spørgsmål ved det? I dette afsnit ser Tenna og Sarah nærmere på forskellene mellem pige- og drengetøj – fra pasform, længder og farver til markedsføring og seksualisering. For hvis piger senere får at vide, at de skal klæde sig anderledes for ikke at “sende de forkerte signaler”, hvorfor producerer og sælger vi så allerede fra barndommen tøj, der fremhæver deres kroppe mere? Vi taler om den dobbeltstandard, der opstår, når ansvaret placeres hos pigerne: for deres tøj, deres kroppe og i værste fald også for andres grænseoverskridende handlinger. Og vi spørger, om det ikke er på tide at flytte ansvaret derhen, hvor det hører hjemme – hos den, der handler – og samtidig se kritisk på de normer og den industri, der er med til at forme vores syn på piger og drenge helt fra barnsben.     Vil du være vores næste gæst, som er med til at nedbryde skam og tabu, hvor du kan være anonym, eller har emner og spørgsmål du gerne vil have vi tager op, så skriv til os, vi står klar til at tale om det, så vi sammen nedbryder skam og tabu.   Nyt afsnit hver torsdag!   Info: TikTok: @hvorfortalerviikkebareom Insta: https://www.instagram.com/hvorfortalerviikkebareomdet? Facebook: https://www.facebook.com/share/15vv2DDj5y/?mibextid= Mail: [email protected]
I dette afsnit møder vi Carina igen – nu nogle måneder efter diagnosen. For hvordan er det egentlig gået, når frygten for CPAP-maskinen er blevet til en helt almindelig del af hverdagen? Vi taler om tilvænningen til masken, de praktiske udfordringer, rengøring, rejser og alt det, man måske ikke lige tænker over, når man får besked på, at man fremover skal sove med CPAP. Men vi taler også om det, der fylder bag masken: identitet, skam, andres blikke og forestillingen om, hvem der “får” søvnapnø. Og ikke mindst om, hvad behandlingen faktisk har betydet for Carinas søvn, energi og hverdag. For måske er det værste ikke masken – men alle de forestillinger, vi har om den.   Vil du være vores næste gæst, som er med til at nedbryde skam og tabu, hvor du kan være anonym, eller har emner og spørgsmål du gerne vil have vi tager op, så skriv til os, vi står klar til at tale om det, så vi sammen nedbryder skam og tabu.   Nyt afsnit hver torsdag!   Info: TikTok: @hvorfortalerviikkebareom Insta: https://www.instagram.com/hvorfortalerviikkebareomdet? Facebook: https://www.facebook.com/share/15vv2DDj5y/?mibextid= Mail: [email protected]
I dette afsnit inviterer vi Carina ind til første del af hendes historie om søvnapnø. Det starter med nogle mistænkelige snorkeoptagelser på en søvn-app – og ender med undersøgelser, søvnmålinger og en diagnose: svær søvnapnø. Carina fortæller om tiden fra den første mistanke til at få diagnosen sort på hvidt, og om de tanker og følelser, der følger med. For hvad gør det ved én pludselig at opdage, at ens søvn påvirker kroppen langt mere, end man anede? Vi taler om skyld, skam og bekymringerne ved udsigten til at skulle sove med CPAP-maske – men også om håbet om mere energi, færre hovedpiner og en bedre livskvalitet. Dette er første del af Carinas historie. I næste afsnit møder vi hende igen 3–4 måneder senere og hører, hvordan det faktisk er gået.     Vil du være vores næste gæst, som er med til at nedbryde skam og tabu, hvor du kan være anonym, eller har emner og spørgsmål du gerne vil have vi tager op, så skriv til os, vi står klar til at tale om det, så vi sammen nedbryder skam og tabu.   Nyt afsnit hver torsdag!   Info: TikTok: @hvorfortalerviikkebareom Insta: https://www.instagram.com/hvorfortalerviikkebareomdet? Facebook: https://www.facebook.com/share/15vv2DDj5y/?mibextid= Mail: [email protected]
I dette afsnit taler vi om mental sundhed – og om hvorfor det stadig kan være svært at sige højt, når livet gør ondt. Vi deler personlige erfaringer med sorg, terapi og de perioder, hvor man ikke bare kan tænke sig ud af det, man står i. Vi taler om sammenhængen mellem krop og sind, om grænser, relationer og om at mærke efter, før man har presset sig selv for langt. For hvornår skal vi kunne klare tingene selv – og hvornår er det faktisk tid til at række ud? Vi taler om stigmaet omkring mental mistrivsel, om værdien af at blive mødt og lyttet til og om de små ting, vi selv kan gøre for at passe bedre på os selv og hinanden. Og ikke mindst om, hvorfor det aldrig burde være tabu at bede om hjælp.   Vil du være vores næste gæst, som er med til at nedbryde skam og tabu, hvor du kan være anonym, eller har emner og spørgsmål du gerne vil have vi tager op, så skriv til os, vi står klar til at tale om det, så vi sammen nedbryder skam og tabu.   Nyt afsnit hver torsdag!   Info: TikTok: @hvorfortalerviikkebareom Insta: https://www.instagram.com/hvorfortalerviikkebareomdet? Facebook: https://www.facebook.com/share/15vv2DDj5y/?mibextid= Mail: [email protected]
loading
Comments