Discover
r8Dio FREE
r8Dio FREE
Author: r8Dio
Subscribed: 2Played: 12Subscribe
Share
Description
Danskere har stemt, og her får du r8Dios bedste af de bedste. En perlerække af programmer GRATIS til dig, der enten er ny i r8Dio, og vil se hvad det er for en størrelse, eller dig, der har været med længe, men har brug for en opkvikker i dine yndlingsafsnit.
12 Episodes
Reverse
Sagen er bøf, afsnit 5. I dag skal Søren K. Villemoes og Mikkel Andersson grille ged, hvilket også danner grundlag for, at denne udgave af Sagen er bøf er en ekstra lang en af slagsen. For sådan en ged skal have god tid. Men heldigvis er lang tid i Sørens kolonihave på Amager blot lig med endnu mere tid til at dykke ned i dagens emne, som er, hvorvidt der er gået ged i Europa. Emnet bliver til efter konsultation med programmets redaktør, Frederik Cilius, og derfra går snakken på Europas tilstand, eventuelle opstand og også tilblivelse.See omnystudio.com/listener for privacy information.
En Gonzo skifter spor, afsnit 24. Vi skal advare om både pølsesnak og dressingracisme i dette eksklusivt lange program. For mens manager Rasmus Bruun og hans eneste klient - kaosjournalisten René Fredensborg - venter på at blive udredt af en specialpsykolog i voksenpsykiatri, er det også tid til det svære opkald til Nr. Nebel Brugs angående den 109 kroner dyre fængselsmedister. Andre spørgsmål presser sig også på. Forstår lytterne, at de er udsat for sin egen ananas i egen juice? Er Rasmus Bruun kommet så tæt på René Fredensborg, at han ikke længere kan gennemskue, om han bliver løbet om hjørner med? Heldigvis kan specialpsykologen hjælpe med at evaluere parrets dynamik og i det hele taget mentalisere stormfulde relationer. Det skal hurtigt vise sig, at René kommer med såkaldte forandringsudsagn i en samtale, der ikke indeholder nogen kvikløsninger. Vi skal forbi den 8. dødssynd og rette op på selvforholdet, træne det blide blik og tale om afhængighedssyndromer, misbrugsmønstre og dobbeltskam. Det handler om at få lavet et godt blandingsbatteri om den varme og den kolde hane, om det tempererede, det nuancerede og det adækvate. Gæst: Rasmus RevsbechSee omnystudio.com/listener for privacy information.
Vandvognen, sæson 1, afsnit 11. Niels bliver kaldt Niller af sin kone og venner, men resten af Danmark kender ham som rapperen Niarn. Som så mange andre blev han introduceret til alkoholrussen til en fest i folkeskolen, hvor nogen venners forældre var ude og rejse. Men derfra ligner Niels' historie med alkohol og stoffer ikke de flestes. Hør om rapperens vilde rejse fra dobbelt A til en stille tilværelse i Hvidovre i dette afsnit af Vandvognen.'Vandvognen' er leveret i samarbejde med Skuldborg Bryghus.See omnystudio.com/listener for privacy information.
Hverdagsmagi, afsnit 6. Det er dælme blevet varmt i Danmark. Og det betyder blandt andet, at hyldeblomsten er klar til høst. Derfor vil Charlie vise Simon, hvordan man laver en form for hyldeblomst-bitter med masser af æblecidereddike og hård honning. Og så bliver der lagt kort for lytteren, Tine. Hun føler, det er tid til noget nyt i karrieren, men skal hun tage springe, hvilket spring, og hvordan. For at få et lidt mere fyldestgørende svar, bliver der ringet op til Tine, og sammen med kortene og Charlie kommer hun forhåbentlig tættere på et svar. See omnystudio.com/listener for privacy information.
4.-5. salsproblematikken, afsnit 3. Flere kilder fortæller uafhængigt af hinanden, at Mads Brügger ikke ville ses på 4. sal på Hauser Plads. Tilmed mener René, at Mads Brügger er af den holdning, at René er bedst, når han holdes udenfor. Derfor er det nu tid til at besøge Frihedsbrevets chefredaktør og finde ud af, om han er problematikkens skurk. Men det skal vise sig, at nye og endnu vildere beskyldninger bliver smidt på bordet.See omnystudio.com/listener for privacy information.








