29. juli - Fuld fart med 1000 hestekræfter og en motorsportslegende
Description
I dag er en dag i motorsportens navn. Vi starter dog stille og roligt med et behageligt interview af Niels Ove fra Blink og Baghaven. De sender filmen Youth på storskærm, og udover en fremragende filmoplevelse, kommer der også et godt interview ud af snakken om filmen. Aksel får besøg af bil-instagrammeren Christian, der har profilen @skagencarspotting. Profilen, der har adskillige fede biler på sin side, lever op til sit navn. Det får vi en god snak med Christian om. Kærlighed i Klitterne-pigerne bidrager med mere naturlige hestekræfter, når vi fortsætter deres hesterygs-reportage. Dagen slutter også med hestekræfter, når Tom Kristensen tager en snak med Esben og Aksel om hans forhold til Skagen og motorsportens relation til Skagens kunstnere.



