325 Det betyder din menneskelige kapacitet
Description
Denne episode er første del om menneskelig kapacitet. Hvad er det for en kapacitet, vi står med som menneske? Hvordan kan den udvikles? Hvorfor er det godt at have meget menneskelig kapacitet?
Og hvordan bliver den egentlig lavet, og hvordan bliver den taget fra os igen?
Kapaciteten bliver udviklet af modgang, men det bliver også udviklet af medgang.
Hvis man kigger lidt på, hvad der skal til for at udvikle vores menneskelige kapacitet og vedligehold, så kan man sige, at der er nogle hovedoverskrifter.
En af dem er at være selvreflekterende, at være selvbevidst, at man er nysgerrig på sig selv.
At vedkende sig, eller acceptere, at man er med en eller anden kapacitet, at man gør ting på nogle bestemte måder, at man måske godt kunne tænke sig, at man gjorde tingene på nogle andre måder.
Selvreflektion er jo nøglen til, at vi kan forstå, hvorfor vi gør sådan, som vi gør, men også
at forstå, at vi gør det, vi gør, og det har en konsekvens for os selv og andre mennesker.
Vi skal have lyst til at lære noget og udvikle os, så hvis vi skal have øget vores menneskelige kapacitet eller udnytte vores fulde potentiale, så skal vi jo i gang med noget træning.
Men træning er rigtig, rigtig, rigtig svært at kaste sig ud i, hvis man ikke ved, hvad man skal træne.
I næste episode handler det om menneskelig kapacitet og Enneagrammet.
Links