#46 NÆSTE SKRIDT: Christel Trøstrup og den narrative coachende samtale - i naturen
Description
Christel Trøstrup er en stjerne ind i naturens indvirkning og påvirkning i sundhedsvæsenet. Hun er også en stjerne i forhold til narrative samtaler med ledere. Og de emner folder vi ud i perspektiv til det regenerative felt.
Vi taler om Weick, Scharmer, Bateson narrative samtaler, VisionWalks, patienters gavn af naturen, naturen som terapeut og meget mere.
Og så har Christel en ret vild øvelse, hvor der indgår et træ. Det er en øvelse som er lidt anderledes end man lige regner med. Den finder du i slutningen af podcasten.
Det du får med fra denne podcast er:
- En forståelse for narrative samtaler
- Et eksempel på hvordan et træ kan fortælle historier
- En guide til at finde ro i naturen
- Hvad vil det sige at besinde sig
- Hvad Bateson egentlig mener
- Det hemmelig sted hvor du kan finde østershatte
I denne episode refererer vi til Gregory Batesons arbejde, især hans begreber om tid, sted, relation og indhold, som findes i hans værk "Steps to an Ecology of Mind" (1972). Bateson undersøger, hvordan vi forstår og organiserer information gennem relationelle systemer, og hvordan disse begreber er centrale for menneskelig kommunikation og betydning.
Og så kommer vi omkring, om det at arbejde naturbaseret, er “flippet” eller “hokus pokus”.
Det er det IKKE!
Det er kun os - Kristine Karlshøj og Christel Trøstrup, der vandrer rundt i skoven med blå kjoler på - som er flippede. Ikke teorierne og ikke metoderne.
Glæd dig til en sjov og fin samtal med Christel Trøstrup, og læs gerne noget af det materiale som hun har skrevet. Der er henvisninger til værker med Christel Trøstrup lige her:
Trøstrup, C. & Stelter, R. (2022). Naturen som terapi. I: Winther, H. m.fl. Kunst, krop og terapi. Munksgaard.
Trøstrup, C. (2018) Recap – rehabilitering for cancerramte patienter og deres partner. Ph.d.-afhandling. KU Science.
Jeg fortæller på et tidspunkt i podcasten om VisionWalk, hvor jeg arbejder med at gøre indtryk til udtryk.
Det kan du læse mere om i dette blogindlæg: https://www.karlshoej.co/naar-haanden-taenker-og-legen-leder-os-videre/
Er du klar til at tage din egen VandreCoaching?
VandreCoaching er for dig der gerne vil vandre samtidig med at du bliver coachet på udfordringer eller udvikling i dit lederskab og dit arbejdsliv. Book din VandreCoaching på www.vandrecoaching.dk
Du finder Christel Trøstrup på www.friborgen.dk
Du finder Kristine Karlshøj på www.karlshoej.co og www.vandrecoaching.dk
HOLDET BAG
Podcasten NÆSTE SKRIDT er redigeret af Kim Kierkegaard, og musikken er komponeret af musiker Frederik Vedersø. Din vandreværtinde er Kristine Karlshøj.
Læs mere om Karlshøj & Co og VandreCoaching