#66 - Når forskellighed forstyrrer… og det faktisk er det bedste, der kan ske!
Description
Når vi taler om ADHD og autisme, handler samtalen alt for ofte om udfordringer – men hvad nu, hvis forskellighed faktisk er din virksomheds største styrke?
I denne episode af Mission Læreplads, produceret i samarbejde med College360, taler vi med Charlotte Holmer Kaufmanas, direktør for uddannelse ved Hans Knudsen Instituttet, om hvordan man som leder, mester eller kollega kan skabe plads til flere typer hjerner på arbejdspladsen.
Charlotte deler erfaringer fra over 100 danske virksomheder og giver konkrete råd til, hvordan struktur, tydelighed og forventningsafstemning ikke bare hjælper lærlinge med ADHD og autisme – men løfter hele holdet.
Det handler ikke om diagnoser. Det handler om mennesker – og om at turde lade forskellighed forstyrre lidt mere. For det er faktisk muligt at dygtiggøre sig på området – og gribe forskelligheden som en reel fordel.



