Idéen til denne ode blev til under en samtale med pigen i skoven … vi fik denne enestående, lille tanke om, at livet begynder, når det lille fosters hjerte slår sit første slag. Det er bare så sødt, og det griber mig og rører mig at skrive og læse oden … og ved du hvad: Så behøver jeg ikke mere.

Men det er også den trøstende tanke om, at vi er her for en grund … fordi vi gennem det at være noget for andre udvikler os selv. Og når tiden er inde til at drage videre, sker det uden sorg … vores ånd glæder sig til rejsen hjem til kosmos, hvor den kan fordøje og undersøge den megen nye lærdom, før et nyt lille hjerte igen kalder på den.

Læs oden eller klik på pilen herunder for at lytte.

Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.