Kan vi undgå at fortolke? Skal vi undgå at fortolke? Eller er fortolkninger er noget vi laver hele tiden? Hvordan er det muligt at være objektiv, hvis vi hele tiden fortolker? Er objektivitet egentlig blot den ramme som vi tolker indenfor? Er vi i vores tilstræbelse på objektivitet i virkeligheden ved at tale det fortolkende subjekt (os mennesker) ud af ligningen? Og hvis det er tilfældet, hvad så?