Velkommen til fjerde del af Lille Klode, en musikalsk podcast og et verdensmålsværk, lavet af Jacob Knudsen til Vejle med hjælp fra byens borgere og medarbejdere.

Om lidt skal I høre den fjerde sang i værket. Det er en spoken word melodi med title Mit slogan om økologi og efter sangen vil vi tage jer med på en lille tur bag om værket. God fornøjelse.

Så hvis der er håb, hvad skal der så til? Et skridt? Et vink? Et smil? En handling?

Jeg tænker en handling vil være en god idé. Men hvad er en handling?

Og hvis jeg finder på en handling, er det så den rigtige handling? Kan en handling blive for lille eller for stor? Er der noget der er en tilpas handling? Bare så man ikke kommer til at bruge alle handlingerne med det samme. Der kunne jo blive brug for nye handlinger senere. Og ikke mindst hvor skal handlingen starte fra og hvem skal være med.

Tag nu dette rum i kælderen hvor jeg sidder. Her er vaskemaskine, tørretumbler og en gammel radio. Her kan man sidde i fred for verden, men man kan også inviterer verden ind. Jeg kunne inviterer alle til at få vasket deres tøj hos mig, men hvis nu alle i verden kommer, kan vi ikke være her. Heller ikke selvom vi inddrager kældertrappen.

Jeg kunne tænde for radioen og lukke verden udenfor ind. Jeg kunne stille ind på mellembølge eller langbølge og opfange signaler fra Radio Monte Carlo og Radio BBC. Lede efter glemte signaler fra Rusland eller Indonesien. Måske er der stadig nogen der sender radio fra Kamtjatka eller Jakarta.

Engang kunne man stille ind på Radio Luxembourg og Danmarks Radio Kalundborg. 

Man kan sådan set stadig stille ind på Kalundborg. De sender blot ikke andet end et pausesignal. På en måde et fint billede på verdenen som den er lige nu. Men det betyder så desværre også at selv om jeg stiller ind på verdenen, så sker der ikke noget. Det bliver altså ikke til en handling. Ja, altså i tilfælde af at en handling skal føre til noget.

Måske jeg bare skal starte i det små. Jeg kunne skrive et brev til verden. Hvis verden altså vil læse det. Jeg kunne råbe fra en plads med min megafon. Jeg kunne råbe et digt eller et slogan. Ja, et slogan kunne være en god idé. Et der kan redde verden. 

Det ville være at handle...

Engang deltog jeg 

i en Slogankonkurrence

Det var en af de her 

slogankonkurrencer

hvor man kunne vinde noget 

man ikke havde brug for

i et blad man ikke læste

I kender dem godt

de her blade man ikke læser

Jeg vinder dem aldrig,

de her konkurrencer 

om noget jeg ikke har brug for

i blade jeg ikke læser

Jeg vandt heller ikke den her

Måske de bare ikke ku’ li’

mit slogan om økologi?

Det var ellers et godt slogan

hvis I spørger mig

Økologi, det kan vi li’

lød det kortfattet

og i sin enkelthed

Men det ku’ de så ikke li’

Altså mit slogan om økologi

Når jeg tænker over det

tror jeg ikke det var fordi

de som sådan

ikke ku’ li’

økologi

De ku’ blot ikke mit li’

mit slogan om økologi

Ja, og så måske fordi 

konkurrencen ikke handlede 

om økologi

men om en bank 

og økonomi

I det blad jeg ikke læser

og nu ikke længere kan li’