Velkommen til femte del af Lille Klode, en musikalsk podcast og et verdensmålsværk, lavet af Jacob Knudsen og Vennelyst Radioteater til Vejle med hjælp fra byens borgere og medarbejdere.

Om lidt skal I høre den femte og sidste sang i værket. Det er sangen Endnu en morgen på Vestbanevej og efter sangen vil vi tage jer med på en sidste lille tur bag om værket. God fornøjelse.

Dette er erindringen...

Hvis alt er godt eller bliver det, er det vigtigt at huske det. Det kan lyde fjollet eller banalt, men når noget lykkes, skal det huskes og egentlig starter det med barndomserindringen. Man kan klare meget med en god barndomserindring.

Noget af det fra min barndom har jeg glemt...

Alle har ret til gode minder

Fra barndommen

Fra legen

Fra gaden...

...hvor legen foregik

Her er en sang om at pakke et barndomshjem ned og tage de erindringer med man kan huske.

Der var meget jeg ikke kunne huske, men I takt med at jeg fandt på noget at huske, dukkede der alligevel noget op. Noget der var rigtigt

1. vers:

Endnu en morgen på Vestbanevej

blandt børn der vågner og står op til leg

Uden skelen til hvem der må være med

eller ej

Du hopper ud af sengen og løber ud

i en regnfuld have fyldt med Fløjlsblomst og kartoffelskud

Og det føles lunt når morgenluften 

møder din hud

Omkvæd:

Og selv om regnen falder

med kæmpe dråber

Står du midt i haven

og håber

at den aldrig stopper

men fortsat øser

sin duft af sommer

ned over dig

1. Vers

Elektrisk mimedans i Sejlersko

Drives hen over gaden som et stakato Tableau 

Mens det sitre på Ghettoblasterens 

bankende bas

Det er endnu et optrin ved 1000 ting (No.1)

Du ser dem danse til Kraftwerk og Rock Steady Crew

Og det får dig til at tænke på David Bowie 

og Marcel Marceau

Omkvæd:

Du gemmer dig i skyggen 

Og smiler genert

da de dansende hænder

rækker ud mod dig

Men du ranker ryggen

Og spjætter kækt

uden at tænke på

om du kan danse eller ej

1. Vers

Endnu et minde på Moldevej

over plænen og dit ungdommelige kontrafej

pakkes hastigt ned i kassen

med ukurant grej

og det du husker fortoner sig

og ender som fotos med sort-hvide nuancer af leg

taget i hast med dit kodak instamatic 

kamera

Omkvæd:

Du kigger ud

af vinduet mod plænen

og spejder efter Lisbeth

og de andre fra gaden

Men alt du ser

under aftensolen 

er spurve der flyver

på jagt efter mad

Epilog: Dette er en epilog

Dette er en epilog...men også en prolog.

Epilog...prolog...epilog...prolog...prolog

Det der slutter, er også en start

Så når en historie slutter, er den aldrig rigtig slut

men blot kimen til en ny.