Digitaliseringsminister Caroline Stage har sat et ambitiøst mål for AI. Der skal spares 30.000 årsværk i det offentlige med kunstig intelligens frem mod 2035. Indtil nu er samlet facit dog 34,35 årsværk for hele landet.

En række aktindsigter viser dog, at måltallet er en ren politisk ambition. Konsulentfirmaet Boston Consulting Group, der af ministeren var sat til at regne på effektiviseringspotentialet, nåede frem til 20-25.000 årsværk. I 2023 blev der via økonomiaftalen mellem regeringen og kommunerne sat en ambition, der hed 10.000 årsværk i løbet af ti år. Her var sparemidlet dog bredt formuleret via implementering af »ny teknologi«.

Dansk digitalisering drives frem oftest af netop spareiver og produktivitetsgevinster, men hvor nemt er det for virkelighedens offentligt ansatte at indfri Djøf'ernes regnestykker?

»Det er en meget prognose- og scenarieorienteret måde at arbejde på. Og det er jo legitimt nok at sige, at vi har en presset offentlig sektor, og vi er nødt til at reducere, siger lektor i offentlig digitalisering Ursula Plesner fra Copenhagen Business School.

»Men hvis man gør det sådan lidt spekulativt og lidt scenariebaseret og på relativt lang afstand, er sådan en organisatorisk praksis, hvor der netop galt afsættes ressourcer til implementeringen osv., så får man problemer i en offentlig sektor, der skal løbe utrolig stærkt for at kompensere for, at tingene bliver skudt ind arbejdslivet på den måde.«

Vært: Peter Christian Bech-Nielsen, tech-korrespondent på Ingeniøren og Therese Moreau, journalist og lederskribent på Ingeniøren

Medvirkende: Ursula Plesner, lektor i offentlig digitalisering på CBS og Louise Olifent, journalist på Ingeniøren

Links

Kom bag kulissen på kæmpe AI-spareplan: Sådan trak regeringen 30.000 årsværk op af hatten