”Hvis vi pludselig skal til at fratage borgere deres grundrettigheder, fordi “politiet synes det er et effektivt værktøj”… Så er vi med stormskridt er på vej ind i en George Orwellsk verden”…

Sådan lyder det bl.a. i denne episode 24 fra generalsekretær I Advokatsamfundet Andrew Hjuler Crichton, da snakken faldt på retssikkerhed anno 2020.

Jeg spurgte Andrew, om han kunne tænke sig at være gæst her i podcasten, da jeg som bekendt ofte har talt med advokaterne om deres arbejde, men kun ganske sjældent har jeg egentlig drøftet de regler eller retningslinjer, om man vil, som advokaterne skal følge, når de varetager deres hverv. I det her afsnit drøfter Advokatsamfundets generalsekretær og jeg derfor de skrappe interessekonfliktsregler, som skal sikre advokaternes uafhængighed. Regler som i sidste ende er til for sikre borgernes retssikkerhed.

Det bliver derfor i dette afsnit også aktuelt at drøfte, hvorvidt adgangen til advokatmarkedet er for lukket. I dagens Danmark er det kun advokater, der må eje advokatvirksomheder, men hvad ville der ske hvis man "liberaliserede" reglerne, og gav eksempelvis revisionshuse eller forsikringsselskaber mulighed for at eje advokatvirksomheder? I England havde man en tilsvarende regel frem til 2011, hvor man fjernede den, men hvad har det haft af konsekvenser i England, og kan vi forvente lignende herhjemme?

Helt centralt og højaktuelt bliver vores samtale også, da snakken netop falder på retssikkerhed. For hvad er retssikkerhed overhovedet, og har vi efterhånden har levet i et samfund med retssikkerhed så længe, at vi har glemt hvordan et samfund UDEN retssikkerhed ser ud? Eller med andre ord… Er den intuitive fornemmelse for retssikkerhed under pres og hvorfor har vi et problem hvis politikerne og måske endda også advokaterne, i mindre og mindre grad lader sig arbejdsmæssigt motivere af retssikkerheden og kampen for denne? Advokatsamfundet offentliggjorde eksempelvis selv den 1. september i år en ny undersøgelse, som viste, at kun 28% af de adspurgte 356 advokatfuldmægtige finder sit "juridiske brændstof" i retssikkerhedens navn.

Hvorfor er det et retssikkerhedsmæssigt problem, når der eksempelvis sidste år kom et lovforslag om at mennesker, der har været dømt for pædofili, i en lang periode efter at have udstået deres straf ifølge forslaget skulle tåle, at politiet ville få mulighed for uanmeldt at gå ind og beslaglægge deres computere, se indholdet af mails osv. uden dommerkendelse?

Og skal vi virkelig som borgere i en retsstat acceptere politiske argumenter om, at politiet synes, at ”det er et effektivt værktøj”?

De fleste af os kan vel blive enige om, at retssikkerhed er for alle, om så man er lovlydig, kriminel, hjemløs eller med tag over hovedet, statsborger eller ej?

At retssikkerheden er presset i 2020 kommer næppe som en overraskelse for nogen, og det ER en naturlig følge af de indgreb vi har måtte acceptere som følge af en verdensomspændende pandemi. Men ser man bort fra selve pandemien et øjeblik, ja så vil man kunne opdage, at retssikkerheden de seneste år alligevel har været under pres. Andrew forklarer således, at man i en række love de sidste par år, har set et skred, hvor man ligeså stille er inde og begrænse borgernes rettigheder. Hvad der mere konkret ligger heri, taler vi om i afsnittet, hvor Andrew desuden fremhæver nogle eksempler for at understøtte sine pointer.

Det her er et afsnit om retsstatslige principper, grundloven, overvågning, retssikkerhed, advokat etik, hastelovgivning og mere til. På mange måder nogle emner og begreber der i nyere tid næppe har været mere aktuelle, end de er lige nu i disse dage.

Det her er Forbrydelse og Moral episode 24 med gæst Andrew Hjuler Crichton. Mit navn er Jacob Barckmann – Tak for din tid, og tak fordi at du lytter med. God fornøjelse.