“Man kan ikke bare sige pyt. Det kan man ikke sige til et menneske, der har været udsat for det her. Der er mange, som ville sige: “vær dog glad for din frifindelse. Gå hjem og fokuser på din familie og lev dit liv. Lad vær med at spilde det på at være vred”. Men det kan man ikke. Det kan man ikke.”

Sådan lyder det bl.a. i denne episode 32 af Forbrydelse og Moral fra forsvarsadvokat Naja Wærness, da vi taler om hendes klient Jens’ sag. En sag og en fortælling som Naja selv kalder “historien om en sigtet, men frifundet mand, der er ødelagt”. En sag hvor politi og anklagemyndighed, efter Naja og hendes klients opfattelse, subjektivt bøjede beviserne på trods af, at lige netop de instanser er underlagt et strengt objektivitetsprincip.

”I virkeligheden er det anklageren, der skal procedere på de objektive beviser og forsvareren, der kan være subjektiv. Dog selvfølgelig uden at finde på noget. Men jeg synes, at det var omvendt her”, lyder det bl.a. fra Naja.

I det her afsnit får du, kære lytter, lov til også at høre fra Jens selv. En mand der blev sigtet og tiltalt for bl.a. voldtægt. En mand som sad varetægtsfængslet i 1 år og 3 måneder. En mand som har mistet al tiltro til systemet og ikke mindst en mand, der på grund af anklagerne mistede kontakten til sin familie, og som i dag har svært ved at finde nogen som helst mening med det at være til. For hvad gør 1 år og 3 måneder bag tremmer ved en mand, der er uskyldig? Hvad er det for en vrede, han sidder med?

”Jeg er opdraget med, at politi, anklagemyndighed og retten er instanser, som vi stoler på. Sådan er jeg grundlæggende opdraget. Det gør jeg ikke mere”, lyder det bl.a. fra Jens Enevoldsen.

Det her er fortællingen om en kompliceret voldtægtssag… Om en læge og et menneske, der i dag vil have stillet flere konkrete personer, som har haft med hans sag at gøre, til ansvar for den måde, som sagen har været behandlet på. Det er en fortælling, om en kvinde der ad flere omgange trækker sine beskyldninger tilbage, uden at politi og anklagemyndighed ændrer kurs.

En fortælling om en uretfærdighed, som man ikke kan undgå at blive berørt af. Om store følelser og om det at blive frifundet for beskyldninger om voldtægt, uden at det føles som en frifindelse. For hvilken betydning har det overhovedet at blive frifundet, når alle og enhver undervejs og efterfølgende alligevel har dømt en? Hvis man alligevel i sit lokalsamfund og families øjne er konstant mistænkeliggjort? Det håber jeg, at du, som lytter med, vil få et indblik i, når du om lidt har hørt om Jens’ sag.

Jeg har valgt at lave det her afsnit selvom, at jeg ikke sædvanligvis fokuserer på konkrete sager. Når jeg alligevel har valgt at lave afsnittet sammen med Naja og Jens, skyldes det bl.a., at det bagved liggende budskab i mine øjne er værd at få ud. At vi lever i en retsstat, hvor en dom ideelt set burde have retskraft, forstået også på den måde, at Jens ikke længere burde blive mødt af mistro og mistillid, når han er frifundet. At han med andre ord ville blive renset for beskyldninger i det øjeblik, at frifindelsen faldt. Men sådan er det ikke. Vi lever i en retsstat, men det er ikke altid, at en dom har retskraft på den måde, som en frifundet person kunne tænke sig.

Jeg har desuden med det her afsnit til hensigt at fortælle Jens’ historie, ikke at sige noget om hvorvidt historien ift. efterforskningen, tiltalerejsning mv. er retvisende for andre voldtægtssager. Det kan jeg ikke udtale mig om.

Forsvarsadvokaterne har ikke altid et lige godt ry, men når man har hørt denne fortælling, tror jeg, at flere vil kunne forstå, hvad en forsvarsadvokat faktisk vil kunne gøre for det menneske, som pludselig tages til fange af systemet.

Det her er Forbrydelse og Moral episode 32 med Jens Enevoldsen og Naja Wærness Larsen. Mit navn er Jacob Barckmann. God fornøjelse.”