DiscoverEntertainmentrettenEpisode 62: Deepfakes – kan juraen følge med teknologien?
Episode 62: Deepfakes – kan juraen følge med teknologien?

Episode 62: Deepfakes – kan juraen følge med teknologien?

Update: 2025-09-09
Share

Description

I denne episode af Entertainmentretten drøfter vi deepfakes og hvordan det ved hjælp af AI er muligt at lave realistiske digitale efterligninger af mennesker. Når alle kan lave efterligninger i medier som film, musik og billeder åbner det for en række misbrugsmuligheder. Men teknologien indeholder omvendt også en række muligheder, hvis den bruges lovligt.



Den danske regering har netop fremsat et lovforslag om regulering af deepfakes i ophavsretsloven. Dermed bliver Danmark reelt det første land i verdenen som tager skridt til en egentlig lovregulering af deepfakes.



Vi har tre stærke gæster i studiet der giver en personlig, juridisk og politisk vinkel på et af tidens mest presserende emner:



- Divya Das, en af Danmarks mest fremtrædende og profilerede nyhedsværter. Divya har selv været udsat for deepfakes og kender konsekvenserne på nærmeste hold.



- Vibeke Borberg, advokat og en af Danmarks førende eksperter i medieret samt medforfatter til lærebogen Entertainmentretten, hvor Vibeke netop gennemgår personlighedsret og deepfakes.



- Marie Agerlin Lund, kontorchef i Kulturministeriet. Marie arbejde med den lovgivning der lige nu skal skabe rammerne for hvordan vi som samfund regulerer teknologien.



I podcasten gennemgår vi de regler som findes allerede. Det drejer sig bl.a. om straffelovens beskyttelse mod identitetstyveri, den kommercielle beskyttelse fra Buster Larsen-dommen og på databeskyttelsesreglerne. Er der overhovedet brug for en ny lov om spørgsmålet eller dækker de eksisterende regler det ikke fint allerede?



Vi drøfter afdøde personers beskyttelse og om vanskeligheden ved at håndhæve rettigheder, der ikke står klart i en lov. Vi stiller også skarpt på den rolle som platformene spiller.



Dernæst stiller vi skarpt på de menneskelige konsekvenser. Divya fortæller sin egen historie om at blive udsat for identitetstyveri via deepfakes. En fortælling om magtesløshed, men også om kampvilje. Vi taler om, hvor udbredt og alvorligt problemet er, og hvad det gør ved den, der rammes.



Samtalen bevæger sig derfra til regeringens nye forslag om lovregulering af deepfakes. Danmark er det første lande i verden, der tager skridtet. Marie gennemgår lovforslagets hovedelementer: Hvad er tanken med lovforslaget, hvorfor reglerne placeres i ophavsretsloven, hvordan man balancerer hensynet med beskyttelse overfor ytringsfriheden, om rettighederne kan overdrages og gå i arv. Og meget mere.



Der er kommet virkelig mange spørgsmål fra lytterne, som bliver besvaret i løbet af episoden



Deepfakes er ikke kun negative. Med samtykke kan teknologien give nye muligheder. Musikere kan fortsætte deres karrierer, selv efter døden. Filmfranchises kan leve videre med velkendte ansigter. Vi diskuterer, hvor grænsen går mellem muligheder og misbrug.



Og så en vigtig pointe til sidst: Divya har faktisk - efter lang tids kamp - fået stoppet de krænkelser, hun blev udsat for. Hvordan lykkedes det at få sat en stopper for krænkelserne?



Krediteringslisten:



Produceret af: DJ Noize.


Comments 
In Channel
Episode 46: AI vs. Artist

Episode 46: AI vs. Artist

2024-04-2301:11:51

loading
00:00
00:00
x

0.5x

0.8x

1.0x

1.25x

1.5x

2.0x

3.0x

Sleep Timer

Off

End of Episode

5 Minutes

10 Minutes

15 Minutes

30 Minutes

45 Minutes

60 Minutes

120 Minutes

Episode 62: Deepfakes – kan juraen følge med teknologien?

Episode 62: Deepfakes – kan juraen følge med teknologien?

Gorrissen Federspiel