DiscoverDet Forunderlige HjørneEpisode 8 - At finde sine skjulte talenter
Episode 8 - At finde sine skjulte talenter

Episode 8 - At finde sine skjulte talenter

Update: 2015-02-21
Share

Description

I dette afsnit af Det Forunderlige Hjørne møder vi Jesper, der arbejder med personlig branding og lever af, at hjælpe formidlere, behandlere og selvstændige med at finde deres unikke kant og potentiale frem, så de kan komme ud over kanten med deres budskab.

Jesper har selv prøvet, at gå karrierevejen inden for salg og marketing, men stod en dag og syntes ikke det gav mening, bare at sælge til folk uden at have en dybere mening med det.
Samtidig har han gemt sig bag fint jakkesæt, attachemappe og sin faglighed og turde ikke være sig selv, når han var på jobbet.
Han lærte, at for at kunne bevare arbejdsglæden, så kræver det, at man lærer sig selv bedre at kende og får brugt sine styrker og naturlige talenter aktivt...og at øve sig i at turde være sig selv, selv når man er faglig.

Jesper forstod at han manglede sin fars anerkendelse, samt at den dybe sorg over at miste ham i en tidlig alder, var med til at skabe perfektionisten i ham og gjorde at Jesper konstant søgte anerkendelse i sine omgivelser og gennem titler og høje stillinger.

Jesper tror også på, at hvis flere mennesker laver det de brænder for, så vil verden være et bedre og sjovere sted at være.

"I det øjeblik, at du slukker for "normerne" og tænder for "jeg gør det her fordi det føles rigtigt for mig"-knappen, så styrker du dit selvværd og finder modet til at gøre det du brænder for"

Jesper har erfaret, at selvom du har dygtiggjort dig i en branche og i en uddannelse og et fag, så kan du sagtens bære rundt på en masse usikkerhed, nervøsitet og egentlig ikke stole på du er god nok til det du gør.
Når du kæmper for at tilpasse dig og glemmer at lytte til hvad du egentlig brænder for, så risikerer du at være "normal" og at ingen gider lytte til dig.
Og det, ikke at stå ved sig selv, kan få dig til at gøre ting, som slet ikke passer til dig...
Når du går gennem livet og laver noget, som du ikke er "skabt" til og negligerer det du egentlig har mest lyst til at lave, så er der større risiko for at miste gnisten.

Vi har alle noget, som vi naturligt er gode til, noget vi bare gør fordi det jo er sådan vi er, og når du integrerer dét i dit arbejde, så tiltrækker du andre menneskers nysgerrighed og lyst til at købe, tale og have med dig at gøre...så du ikke bare bliver endnu en sælger, en der lægger låg på sig selv eller bare gør det som "man" gør fordi samfundet eller andre påvirker din indre kerne.

Vil du gerne opleve mere engagement, flere livlige snakke, mere arbejdsglæde og føle det du laver til daglig, giver mening, så vil du have stor gavn af at høre hvorfor du skal tale om det du tror på, gøre mere af det som du naturligt kan lide at gøre, samt lade verden se den du inderst inde er...

Brug dine skjulte talenter - det der er mest dig - i dit arbejde og dit privatliv.

Hør en meget inspirerende og personlig fortælling om at kombinere sin faglighed med det man naturligt har flair for og derved føle, man er det rette sted, nyder det man laver og tør at udfordre sig selv.

En stor tak til min gæst i denne episode for at ville dele og tusind tak til dig, der lytter med.

Du kan se mere om talkshowet herinde:
http://www.staytrue.dk/gratis-inspiration/talkshow-det-forunderlige-hjoerne/

DET FORUNDERLIGE: At have en far der er en super sej jægerpilot, at gå med jakkesæt og slips og kampsvede til møder selvom du hader at gå i tøjet, at bruge ble og blive voksen, en Hot Shots vending i luften, når du må skrive kvantefysik i panden for at få kærestens opmærksomhed, samt når tandpastatuben er klemt det forkerte sted.

SPILLETID: 1 time 38 minutter 31 sekunder
Comments 
loading
00:00
00:00
1.0x

0.5x

0.8x

1.0x

1.25x

1.5x

2.0x

3.0x

Sleep Timer

Off

End of Episode

5 Minutes

10 Minutes

15 Minutes

30 Minutes

45 Minutes

60 Minutes

120 Minutes

Episode 8 - At finde sine skjulte talenter

Episode 8 - At finde sine skjulte talenter

Adam Advaith - staytrue.dk - selvudvikling, trivsel & livsglæde