Er vi ved at uddanne en generation af algebraiske analfabeter?
Description
Matematik er et fag, der giver mange gymnasieelever sved på panden. Faget har en høj dumpeprocent, og mange undervisere oplever, at matematikfaget har en række grundlæggende udfordringer. For at blive klogere på, hvad matematikfaget fejler, og hvad der skal til for at fikse det, har Lærerværelset talt med to garvede matematiklærere: Anne Øhrstrøm, der er formand for Handelsgymnasiernes Matematiklærerforening og lærer ved Niels Brock, og Mikkel Rønne, der er formand for matematiklærerforeningen og lærer ved Gefion Gymnasium.
Anne og Mikkel var med i en ekspertgruppe, der har leveret en tyk rapport til Børne- og undervisningsministeriet, der sidste år satte gang i en matematikindsats for at styrke matematikundervisningen i grundskoler og på ungdomsuddannelser. Vi skal blandt meget andet tale om overgangsproblematikker, elevspredning, stoftrængsel og blackbox matematik.
Hvis du vil dykke mere ned i ekspertgruppens anbefalinger til at styrke matematikfaget, kan du læse mere i rapporten Fælles udvikling af matematik.