Ernæring står i skyggen: Her kan elitefodbold lære af cykelsportens metoder
Update: 2025-09-10
Description
Kost og ernæring spiller en afgørende rolle for præstation og restitution i sport. Mens fodbolden globalt har sat tempoet med store investeringer i mental træning, dataanalyse og performanceoptimering, halter sporten stadig bagefter på ernærings- og kostområdet sammenlignet med cykelsporten.
I denne udgave af GameChangers podcast kaster Morten Hostrup, lektor ved Institut for Idræt og Ernæring på Københavns Universitet, og Head of Physical Performance hos FC Nordsjælland, Anders Peter Lund, lys over, hvordan fodboldverdenen kan lære af cykelsportens tilgang til ernæring.
Cykelsporten har udviklet et avanceret, systematisk og individuelt tilpasset kost- og ernæringssystem, hvor præcision og forskning går hånd i hånd med praksis. Fodbolden har stadig et stykke vej at gå, men der er store perspektiver i at integrere cykelsportens erfaringer – fra samarbejde med ernæringsforskere til brug af apps og individuel vejledning.
En balanceret tilgang, hvor spillerne bevarer glæden ved sporten, men samtidig får adgang til nyeste viden og praktiske værktøjer, kan løfte præstation og sikre bedre restitution i en stadig mere krævende hverdag. På GameChanger finder du en ”tjekliste” over, hvordan du kan arbejde med ernæring.
Key-takeaways
Podcastvært og -producer: Peter Piil
Redaktør: Anne la Cour Thysen
Fodboldfaglig konsulent: Klavs Rasmussen.
Læs mere om GameChanger og få mere indhold på gamechanger.nu

- 81 procent af spillerne i Premier League følger ikke kost og ernæringsanbefalingerne fra UEFA
- Fodboldspilleres kost og ernæring er underrepræsenteret i forskningen: 250 studier er publiceret – til sammenligning er over 3.000 studier om cykelsporten publiceret
- Generelt er cykelsporten den idrætsgren, der er længst fremme med at ansætte specialister – særligt ernæringsfysiologer
- Tendensen i fodbold er investeringer på det mentale område, i datatracking og performanceanalyse, men knap så meget i kost og ernæringsområdet
- Især fodboldspilleres baglår har svært ved at restituere i et tæt program, hvorfor viden om rigtige ’byggematerialer’ til kroppen er essentiel
- For at optimere kulhydratindtaget før, under og efter kamp skal fodboldspillere i højere grad have en ”doseringsstrategi”
- Koffein og kreatin er kosttilskud med stærkest evidens for effekt, mens kan betragtes som ”trends”
- Klubber og akademier kan med fordel arbejde med ernæring som noget kulturelt og uddanne spillerne i en tidlig alder
- Fodboldspillere og -trænere kan lære meget af cykelsportens mentalitet og minutiøse praksis.
Podcastvært og -producer: Peter Piil
Redaktør: Anne la Cour Thysen
Fodboldfaglig konsulent: Klavs Rasmussen.
Læs mere om GameChanger og få mere indhold på gamechanger.nu
Comments
In Channel