Gud er en pige! Og Poptillægget er tilbage fra sommerferie
Description
Hele sommeren har der spredt sig en pige-feber med Charli xcx i spidsen. Og pludselig meldte en pige sig som præsidentkandidat, der med sit store grin er blevet demokraternes supervåben. Vi har siddet klinet til flow-tv’et, der i øvrigt har fået en renæssance, mens vi har set de mest imponerende præstationer fra pyntede piger, der sprinter, hopper og viser medaljerne frem - med sten på tænderne, lange negle, parykker og glitter. Internettet har vrimlet med memes med piger, der trækker på skuldrene over egen selvundergravende fjantethed med udsagnet »I’m just a girl«.
Pigethed er en ægte modmagt, som vi i denne sæsonstart af Poptillægget vil fable en masse om. Vi skal også tale om at sommerens popmusik er defineret af pige-soundtracks fra sangere som Chappell Roan, Sabrina Carpenter, Charli xcx, Billie Eilish og Taylor Swift.
Gæster og anbefalinger:
Eva Eistrup, kulturjournalist på Politiken: ’Chimp crazy’
Johanne Lerhard, journalist: ’Industry’ sæson 3
Sigrid Adamsson, oversætter og kritiker på Politiken: Celine Dion dokumentaren ’I am: Celine Dion’.
Vært: Lucia Odoom: Other People’s Clothes af Calla Henkel
Produceret af Sille Westphal og Katrine Lund
See omnystudio.com/listener for privacy information.