Hvorfor er Japan dog ikke gået statsbankerot?
Description
Et lytterspørgsmål lyder: "Hvordan er det muligt at tro på en fremtid for et land med verdens højeste statsgæld og en befolkning, som skrumper med næsten en million indbyggere om året?"
Det er et godt spørgsmål - og nu hvor Bank of Japan er begyndt at sætte renterne op, er tiden inde til at tale om Japan.
I dette afsnit af Makropuls dykker Lars og Steffen ned i Japans økonomiske gåde: Hvordan havnede landet i 20 års deflation og stagnation efter 1990ernes bankkrise? Hvad gjorde Premierminister Abe og centralbankchef Kuroda egentlig, da de vendte skuden i 2013? Og hvorfor sætter Bank of Japan nu renterne op for første gang i 17 år - samtidig med at yenen er den svageste siden 1990?
Lars gennemgår historien fra boblen, der bristede i 1990 over Abenomics' tre pile til dagens rentechok. Og spoiler: Der er faktisk god grund til bekymring, men måske ikke af de årsager, man umiddelbart tror.
Og endelig høre, hvorfor alt dette er vigtigt for de danske boligejere.
Lyt med når Lars og Steffen tager temperaturen på verdens mest gældstyngede udviklede økonomi.
Makropuls – produceret i samarbejde med Howden Danmark, Danmarks største uvildige rådgivningshus, der hjælper virksomheder med forsikring, pension, forebyggelse, skaderådgivning og overvågning af realkreditlån for private.
Læs mere på howdendanmark.dk
Podcast Brevkasse: podcast@howdendanmark.dk
Ny episode hver 14. dag.



