Læringsvenlige konferencer - hvorfor nu det? (del1/4)
Description
Læringsvenlige konferencer - del 1 af 4
Tid er kostbar, og læring er fantastisk, så hvordan skaber vi konferencer, der ikke kun informerer – men også forbinder og understøtter læring, der kan anvendes i praksis?
Netop det er temaet for miniserien om:
Læringsvenlige konferencer - konferencer hvor læring, relationer og mental sundhed går hånd i hånd.
En serie til dig, der deltager i, planlægger eller drømmer om konferencer (og andre større læringsfora), der rent faktisk gør en forskel – både i momentet og bagefter.
Hvad er Læringsvenlige konferencer og hvorfor er det nu vigtigt?
Konferencerne har det med at efterlade deltagerne mentalt overloadet og med noter, der aldrig rigtig bliver brugt!
I denne episode dykker vi ned i, hvordan konferencer kan designes, så de ikke blot fylder hovedet – men også engagerer deltagerne, på måder der styrker omsætningen af læringen.
Med udgangspunkt i mental kapacitet, relationel tryghed, involvering og brug af kropslig læring, undersøges, hvad det vil sige at skabe læringsvenlige konferencer.
I denne første episode hører du om:
-
Hvorfor har vi brug for at sætte fokus på 'Læringsvenlighed' på konferencer og i andre større læringsfora?
-
Hvad gør en konference læringsvenlig?
Fokus på mentalekapacitet, involvering, relationel tryghed og brug af kroppen som læringsforstærker. -
Hvad vil det sige at aktiverer kroppen i læringsprocesser?
Eksempler på konkrete øvelser og workshops, hvor teori og oplevelse smelter sammen. -
Indsigter fra deltagere og arrangører
Fire gæster deler deres erfaringer med en ny måde at mødes og lære på – og hvordan det skabte nærvær, fordybelse og forandring. -
Og ikke mindst, anbefalinger til dig der planlægger konferencer og lyttergave.
Værten er Petra Sofie Kempf, founder af Core Energy , ekspert i Embodied Leadership og kropslig læring i praksis: Petra-Sofie fortæller med afsæt i hendes mange års erfaring og interesse for læring i praksis. Hun inviterer os med ind i et felt, hvor læring ikke kun foregår i hovedet, men også med kroppen og mellem kroppe.
Gæsterne i episoden er:
Mads Bergendorff, ESG- og bæredygtighedskonsulent hos Lokaltog og Lea Gaulshøj Thomsen, Konsulent i SPARK.
De er begge flittige konferencegæster og har deltaget på konferencer hvor kroppen på forskellige måder er blevet aktiveret.
og
Charlotte Malassé, Chef konsulent, fra Faculty of Health and Medical Sciences, UCPH og Ulrik Brix CEO fra HR netværket NOCA.
De arrangerer begge konferencer og har benyttet sig af Petra-Sofies kompetencer på konferencer.
Tak for jeres bidrag.
Er du nysgerrig på hvordan kroppens potentiale kan aktiveres i konferencer og andre læringsfora: Kontakt Petra-Sofie Kempf på info@coreenergy.dk






















