Tage på arbejde, rejse på ferie, rydde op. Vi siger mange ting, som børn ikke ved, hvad betyder. De fleste børn tager det, som det kommer. Men ikke, hvis man er autist.

Derfor kan forældre bruge legen: Når man har prøvet at pakke syv par underbukser og badetøj i kufferten og rejst til Spanien i den anden ende af stuen, er det med ”at tage på ferien” pludselig konkret og til at forstå.

I er flere forældre, der har spurgt mig, om ikke jeg kunne lave et afsnit om autisme, fordi det godt kan være svært, når ens barn ikke bare lige leger ligesom andre børn. Det kan I tro! Her får I derfor én af landets stærkeste stemmer, Autismeforeningens formand Karina Bundgaard, der selv er mor til seks børn (!). For 10 år siden blev hendes femte barn udredt for autisme og - og pludselig forstod hun sit ældste barn og sig selv.

Karina deler ud af sjove (og vilde!) lege. Men først og fremmest er afsnittet en hyldest til at tage sig tiden, være nysgerrig og gå med det, ens barn viser. For hvad nu hvis ens barn bliver ved med at flytte rundt på kopperne, fordi det er tilfredsstillende at stable dem? Og kan bruge sin vedholdenhed og detaljefokus til at blive rigtigt dygtig til noget, hvis bare vi pakker sammenligningerne og forestillingen om en normal udvikling væk og siger lidt mindre nej og lidt mere ja. Stof til eftertanke også til dem, der ikke har et barn med autisme.