Når minoritetsdanske drenge finder lysten til skolen – med Laura Gilliam
Description
I dette afsnit af Gentænk – Bourdieu i praksis taler vi med Laura Gilliam, ph.d. og lektor i pædagogisk antropologi ved DPU, om minoritetsdanske drenges skoleliv. Laura fortæller, hvorfor nogle drenge finder og fastholder lysten til skolen, mens andre møder barrierer, der skubber dem væk.
Med begreber som illusio, situationelt og strukturelt rationale viser hun, hvordan klasse, etnicitet og læreres forventninger spiller sammen i drengenes møde med skolen – og hvordan skolens egne kulturer både kan åbne og lukke for faglig anerkendelse.
Afsnittet giver både et samfundsanalytisk blik på skolens selektionsmekanismer og et praksisnært perspektiv til lærere og pædagoger: Hvad skaber lyst til skolen – og hvad risikerer at tage den fra eleverne?



