Når vi er “ude i andre”
Description
I denne episode dykker vi ned i, hvad det betyder at være "ude i andre" – når vi vender vores opmærksomhed mod andres valg, liv og handlinger fremfor vores eget. Vi undersøger, hvorfor det ofte kan føles helt naturligt og nærmest beroligende for vores nervesystem at tale om andre eller fokusere på deres handlinger, og hvordan det kan give os en følelse af tryghed.
Men hvad koster det os egentlig? Når vores opmærksomhed konstant er vendt udad, mister vi kontakten med vores egen empowerment og giver faktisk noget af vores egen kraft væk. Vi udforsker, hvad der sker, når vi beslutter at “hente” energien hjem igen og opdager, at det, vi projicerer ud på andre, ofte har rødder i noget dybt inde i os selv.
Hvad gør vi så, når vi ser, at meget af det, vi ser i andre, i virkeligheden handler om os selv? Hvordan kan vi vende denne indsigt til vores fordel og begynde at arbejde med det, vi tidligere lagde ud? Lyt med, når vi ser på, hvordan vi kan bringe os selv hjem i os selv, og finde den kraft, vi ellers mister, når vi lader fokus være ude i andre.