Peder og powerkvinderne
Description
Medværter: Ann Grete Nørgaard og Simone Villumsen.
Denne uges podcast giver dig det bedste fra en uge, hvor en hel del seje powerkvinder har været med i morgenradioen!
Det er ikke som sådan et bevidst valg - men apropos valg, så er én af dem Viborgs kommende borgmester, Katrine Fusager Rohde. Hun var nemlig med på linjen morgenen efter valget - efter kun én times søvn.
Ugens medværter er også seje kvinder. Du kan bl.a. høre tidligere professionel håndboldspiller Ann Grete Nørgaard komme med sin uforbeholdne mening om alle reglerne for, hvordan man må udfylde en stemmeseddel. Derudover forsøger sexolog og parterapeut Simone Villumsen at hjælpe en af verdens bedste lyttere til at vinde i "Vælg Selv Quizzen".
Det bliver også til en snak med Line fra Bjerringbro, der har været med i Den Store Bagedyst - men sidste weekend røg ud, lige før finaleafsnittet. Og så kan du høre mere om Isabella fra Viborgs gode idé, der lige har været en opsigtsvækkende idékonkurrence - med en opsigtsvækkende præmie!
Endelig er nogle af de lyttere, der har været med i morgenradioen i løbet af ugen også kommet med her i podcasten; nemlig Lisa fra Rødkærsbro, Nadia fra Foulum og Simone fra Skørping.
Vært: Peder Toft.
See omnystudio.com/listener for privacy information.






