S2E5 “Jeg blev bedre til at acceptere de svære følelser” med Mette Fuglsang
Description
Mette stod i badet, mens hun rakte en våd arm ud efter et stykke chokolade. Og så endnu et. Og endnu et i frygt for at kæresten inde i stuen ville opdage hende i gang med en overspisning. Mette kæmpede i mange år med spiseforstyrrelsen BED, og levede et kaotisk liv i vekslen mellem perioder med restriktioner og overspisninger. En tid med mange turbulente følelser, kærestesorg og modløshed.
I afsnittet fortæller Mette om hvordan hun kæmpede sig ud
på den anden side, og hvordan hun med den rette støtte fandt roen i sig selv, maden og kroppen.
Mette er i dag rask af sin spiseforstyrrelse, har skrevet
to bøger og hjælper i dag andre i deres recovery fra BED og spiseforstyrrelser. Læs mere om Mettes arbejde på hende hjemmeside eller Instagram. Mette har skrevet to bøger om hendes oplevelser, som du finder her: En fri fugl og Der er lys i mørket
Hvis du har spørgsmål eller kommentarer til episoden, kan du skrive til os på Michelles Instagramprofil
@michelleskovblagdon eller på email michelle.sbl@hotmail.com.
Podcasten er udgivet i samarbejde med Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade. Deres rådgivning er åben for alle: https://spiseforstyrrelse.dk/raadgivning
Lige nu sætter foreningen fokus på den manglende behandlingskapacitet til mennesker med BED i det offentlige. Her er det nemlig kun 1 ud af 100, der kan få hjælp. Det er ikke godt nok. Støt ønsket om mere behandling ved at skrive under på foreningens underskriftindsamling: https://spiseforstyrrelse.dk/bed-ret-til-behandling
Tak til kommunikationsbureauet FRIDAY for lån af podcaststudie.