Sommerspecial med Anke Ter Beek Del 3 - Ridning skal da være sjovt!
Description
Vi er nået til det tredje afsnit i vores sommerspecial om varieret træning… Og i dette afsnit hopper vi op på hesten… Det skal nemlig handle om, hvordan du kan variere og optimere din træning, når du sidder i sadlen.
Berider og underviser Anke Ter Beek deler i dette afsnit konkrete tips til øvelser og aktiviteter som ikke alene kan styrke din hest fysisk, men også give dig en mere glad og veltilpas hest.
I dette afsnit skal det bl.a. handle om konditionstræning, hvordan du kan hjælpe din hest til få mere overskud i uvante situationer, og ikke mindst hvordan du gennem træning og det rigtige mindset, kan opnå større sammenhørighed med din hest. For i bund og grund skal ridning og træning være sjovt - Og det behøver ikke være så svært!
Denne podcast er udviklet af projektet Uanvendelig eller ridehest. Hvis du vil vide mere om projektet, der er drevet i samarbejde med Hestens Værn, så kan du følge med på vores facebook eller på vores website.
Og hvis du vil en tur med bag kulissen så er det på instagram det sker.