DiscoverInvestering på hjernenUafhængige rådgivere findes det - med Karsten Engmann Jensen
Uafhængige rådgivere findes det - med Karsten Engmann Jensen

Uafhængige rådgivere findes det - med Karsten Engmann Jensen

Update: 2023-12-19
Share

Description

Et stort mantra blandt investorer for tiden er at man skal gøre det selv. Spar omkostninger til rådgivere – det er bare en ekstra omkostning. Mellem ingen rådgivning og rådgivning i banken finder man de såkaldte uvildige rådgivere og sådan en er dagens gæst, Karsten Engmann Jensen.


Vi taler om behovet for uvildige rådgivere - for de fleste bankkunder er faktisk tilfredse med deres bank. Faktisk så tilfreds at de ville anbefale deres bank til deres venner.


Investerer du gennem investeringsfonde sker betaling for både pleje af formue og den generelle investeringsrådgivning, ofte som en procentsats i forhold til formuen. Det kunne f eks være 1,5 % for en aktiv aktiefond. Har man 100.000 koster det altså 1.500 kr. Har man derimod 100 mio koster det 1,5 mio. Afregningen sker ikke direkte mellem banken og kunden, men betales fra fonden til banken.


Desværre ved mange investorer ikke, hvor meget de reelt betaler, for den rådgivning de modtager i banken. For der udsendes ikke en faktura - udover den oversigt alle modtager en gang årligt over omkostningerne.


Der kan dog være mange penge at spare, ved at kigge grundigt på sine investeringer - eller ved at få en uvildig rådgiver, til at give depotet en grundig gennemgang. Det viser resultater af en aktivitet Karsten Engmann Jensen har lavet sammen med Forbrugerrådet Tænk.


- Foreløbig har vi sparet over 100 mio for Forbrugerrådets medlemmer.


Vil du prøve at få en "second opinion" fra en eller flere uvildige rådgivere omkring placeringen af din formue, lyder rådet fra Karsten Engmann Jensen:


- Tag fat i en 3-4 stykker og hør dem hvad det koster - spørg også ind til om det er en engangsomkostning, eller om det er en årlig omkostning fremover. For der kan være stor forskel på prismodellerne og også på hvor uafhængige de forskellige rådgivere er.


Det er nemlig ikke alle der er lige uafhængige - og Karsten Engmann Jensen får også lov til at svare på om han mener han er helt uafhængig.


Den udbredte løsning med provisioner, som de fleste banker bruger, har dog også en socialdemokratisk eller Robin Hoodsk side. For fjernes provisionen helt, vil det formentlig betyde at de mindst bemidlede vil møde dyrere investeringsrådgivning. Afregnes alt efter eksempelvis en timepris - og ikke i forhold til formuen - vil prisen være ens i absolutte termer for en med 100 mio og en med 100.000, men rådgivningen vil i relative termer i forhold til formuen, være dyrere for den lille formue. Det er en udfordring man kender fra bl a Holland og Storbritanien, hvor en række provisioner er gjort ulovlige.


Nyttige links:


Karsten Engmann Jensen anbefaler bogen Fooled By Randomness af Nassim Nicholas Taleb.


Du kan læse mere om Pengeministeriet her: https://www.pengeministeriet.dk/


Denne episode er redigeret af Marius Vanting Balle.



Comments 
00:00
00:00
x

0.5x

0.8x

1.0x

1.25x

1.5x

2.0x

3.0x

Sleep Timer

Off

End of Episode

5 Minutes

10 Minutes

15 Minutes

30 Minutes

45 Minutes

60 Minutes

120 Minutes

Uafhængige rådgivere findes det - med Karsten Engmann Jensen

Uafhængige rådgivere findes det - med Karsten Engmann Jensen

Jens Balle