DiscoverVeloropa Podcast
Veloropa Podcast
Claim Ownership

Veloropa Podcast

Author: Veloropa

Subscribed: 776Played: 56,237
Share

Description

Veloropa Podcast er for alle der elsker cykling. Vi vender aktuelle emner i cykelsporten - og ofte har vi interviews med danske og internationale cykelryttere eller gæster i studiet. Det faste panel består af vært Claus Elming, ekspert Kim Plesner og tidligere cykelrytter Stefan Djurhuus.
Veloropa Podcast præsenteres i samarbejde med elektronikkæden POWER, måltidskasser fra HelloFresh, NOVASOL sommerhusudlejning.
302 Episodes
Reverse
Mattias Skjlemose og mange andre af rytterne i Fleche Wallonne fik sig noget af et kuldechok, da hagl og sne ramte feltet og gjorde klassikeren ekstra hård. Den danske mester meldes dog klar til søndagens Liège-Bastogne-Liège, hvor Tadej Pogacar er farvorit og de fleste cykelfans ser frem til årets første duel mellem ham og verdensmester Mathieu van der Poel. Jonas Vingegaard er blevet udskrevet fra hospitalet i Baskerlandet og Remco Evenepoel melder, at han regner med at blive klar til Tour de France. Veloropa Podcast præsenteres i samarbejde med elektronikkæden Power, læs mere på avis.power.dk og Novasol sommerhusudlejning, novasol.dk/husejere
Jonas Vingegaard var blandt de hårdest medtagede i det voldsomme styrt i Baskerlandet Rundt. Vi gør status over skaderne og taler med vores sædvanlige Senior rutekorrespondent, Kasper Ankjærgaard, der til dagligt er læge, om Vingegaards muligheder for at blive klar til Touren. Mathieu van der Poel var igen helt suveræn og sikrede sig sit andet og Alpecin-Deceunincks tredje monument i år i Paris-Roubaix med et næsten 60 kilometer langt solohug. Amstel Gold Race køres i weekenden, vi kigger på favoritterne, danskerne og ruten. Og så er der drama i quizzen... Veloropa Podcast præsenteres i samarbejde med elektronikkæden POWER, Hello Fresh og Novasol.
Mads P blev lige offensiv nok i Flandern Rundt, der fik den ventede vinder i verdensmester Mathieu van der Poel. I Baskerlandet er både Mattias Skjelmose og Jonas Vingegaard med fremme, mens Roglic og Ayuso har været i asfalten. Vi kigger frem mod årets tredje monument, helvede i Nord, Paris-Roubaix, hvor Van der Poel og Mads P igen er blandt favoritterne. Veloropa Podcast præsenteres i samarbejde med elektronikkæden POWER, NOVASOL og PILLAR Performance. Få 15% rabat på pillarperformance.shop med rabatkoden Veloropa. Lej dit sommerhus ud på novasol.dk/husejere
Kæmpe drama i Dwars door Vlaanderen sendte Wout van Aert og Jasper Stuyven på hospitalet og Mads P i asfalten. Derfor er Mathieu van der Poel nu kæmpefavorit i søndagens Flandern Rundt. Men danske Michael Valgren er også ved at ramme formen og sammen med holdkaptajnen Alberto Bettiol, kan han måske være med til at få skovlen under den hollandske verdensmester på de flamske brosten. Vi varmer også op til Baskerlandet Rundt, der begynder mandag med Jonas Vingegaard, Mattias Skjelmose, Remco Evenepoel og Primoz Roglic på startlisten. Veloropa Podcast præsenteres i samarbejde med elektronikkæden POWER. Se den aktuelle tilbudsavis på avis.power.dk. Husk at støtte Veloropa Podcast ved at købe energiprodukter på pillarperformance.shop og brug koden Veloropa og få 15% rabat. Eller brug koden HF Veloropa og få rabat på dine første måltidskasser på hellofresh.dk.
Mads P gjorde det igen. Søndag vandt han den belgiske klassiker Gent-Wevelgem for anden gang i karrieren, da han slog den hollandske verdensmester Mathieu van der Poel i spurten. Van der Poel får hug i den belgiske og hollandske presse for sin taktik, mens Lidl-Trek roses for deres. Tadej Pogacar vandt fire af syv etaper i Volta a Catalunya og spørgsmålet er, om han er for suveræn til at det er interessant at se på? Vi kigger også på E3 Harelbeke, hvor Van der Poel til gengæld var helt suveræn med et historisk solohug på 43 km. Og så ser vi frem mod onsdagens Dwars door Vlaanderen, der fungerer som forret til søndagens Flandern Rundt. Støt Veloropa Podcast og få 15% i rabat ved at bruge koden Veloropa på pillarperformance.shop og spar næsten 1.200 kroner på dine fem første måltidskasser med koden HFVeloropa på hellofresh.dk
Jasper Philipsen vandt både Milano-Sanremo og Classic De Panne, mens Tadej Pogacar nærmest har gjort rent bord i Katalonien Rundt med en andenplads og to suveræne førstepladser i bjergene. Mads P kom tæt på i Sanremo, men får han nogensinde en større chance for sejr i årets første monument? Større chancer får han måske i weekendens brostensdouble, når vi kigger frem mod E3 Saxo Classic og Gent-Wevelgem, hvor Mathieu van der Poel og Wout van Aert står overfor hinanden for første gang i denne sæson. Støt Veloropa på 10er.dk eller ved at købe energiprodukter fra vores nye partner, PILLAR, på pillarperformance.shop - brug koden Veloropa og få 15% rabat.
Jonas Vingegaard vandt suverænt Tirreno Adriatico. I Frankrig blev det til en flot etapesejr og en samlet fjerdeplads i Paris-Nice til Mattias Skjelmose. Til gengæld skuffede Primoz Roglic fælt i sin debut for Bora, mens Remco Evenepoel heller ikke var så suveræn som ventet/frygtet i løbet mod solen, der blev vundet af Matteo Jorgenson. Lørdag køres årets første Monument, Milano-Sanremo. Vi kigger på ruten, favoritterne og danskerne i den næsten 300 kilometer lange klassiker. Tak fordi du støtter Veloropa Podcast på veloropa.10er.dk - uden jer, ingen podcast!
Tadej Pogacar vandt Strade Bianche efter et historisk, 81 km soloridt. Men hans dominans gjorde også løbet kedeligt og spørgsmålet er, om den italienske nyklassiker er gået for langt i ambitionerne om at blive et monument? I Paris-Nice fik Mattias Skjelmose og Lidl-Trek en lille lussing i holdtidskørslen, men dagen efter var danskeren tilbage i hopla, da han ikke bare fulgte, men overspurtede Remco Evenepoel på løbets første bjergetape. I Tirreno Adriatico præsenterede Jonas Vingegaard og hans Visma-mandskab en ny hjelm, der fik UCI til at genoverveje sit regelsæt og på landevejen er den danske Tour-stjerne sat under pres af det spanske vidunderbarn, Juan Ayuso.
Jonas Vingegaard var mindst ligeså suveræn som sidste år, da han gentog sejren i Gran Camino. Men hvor stærke er hans watt-tal lige nu sammenlignet med nogle af hans største præstationer sidste år? Visma-Lease a Bike gjorde rent bord i den belgiske åbningsweekend, men var der alligevel små sprækker i det hollandske panser? Arnaud De Lie er kommet i modvind i hjemlandet Belgien, efter han tirsdag kaldte Le Samyn for et lille lorteløb. Mattias Skjelmose er kommet godt fra start i sæsonen og har også fået sunget sig til en ny kontrakt med Lidl-Trek. Og så ser vi frem mod nyklassikeren Strade Bianche samt de to store etapeløb, Paris-Nice og Tirreno Adriatico.
Åbningsweekenden står for døren. Omloop og Kuurne varsler traditionen tro forår, brosten og klassiske, belgiske cykelløb. Herhjemme blev ruten til årets PostNord Danmark Rundt offentliggjort og overraskelsen var en holdtidskørsel. Overraskende var det også, at Mads P blev kåret til årets danske cykelrytter foran Jonas Vingegaard, der blev kåret til verdens bedste. Vi kigger på hvorfor det ikke er så unaturligt, at det skete. Og så kan du høre fra et af de fremstormende danske talenter, Simon Dalby, der er kommet godt fra start i denne sæson hos UnoX. Vi gennemgår også en række ryttere, som du måske skal holde et ekstra øje med i denne sæson.
Danmark har lagt bud ind på at afholde VM i 2029. Vi har kulturminister Jakob Engel-Schmidt med i dagens udsendelse, han sætter nogle ord og pris på de danske ambitioner. Mads Pedersen fortsætter med at vinde. Denne gang både en etape og samlet sejr i Etoile de Besseges. Spørgsmålet er, om Mads P på et tidspunkt overgår Rolf Sørensen som den bedste danske klassiker/endagsrytter og/eller han ender med flere sejre end Rolf i karrieren? Vi kigger også på det netop overståede VM i cross, hvor en suværen Mathieu van der Poel tog sin sjette guldmedalje.
Vi kigger på de 10 største transfers forud for 2024-sæsonen, vi kigger på de danske transfers og vi har også et udpluk af de mere iøjenfaldende holdskifter. Vi følger også op på årets første World Tour-løb, Tour Down Under.
World Touren er skudt i gang med Tour Down Under, hvor vi i kvindernes udgave fik årets første danske landevejssejr på øverste hylde, da Cecilie Uttrup Ludwig vandt 2. etape. Mændene startede i dag med en spurtsejr til Sam Welsford. Vi kigger på de kommende etaper og ser også frem mod duellerne mellem de fire store; Vingegaard, Pogacar, Remco og Roglic og på juleperiodens største nyheder i cykelsporten, heriblandt EM i banecyklen, der også bød på danske sejre og medaljer.
Hvem var de bedste danske og internationale ryttere i 2023? Hvad var de største og mest spektakulære præstationer? Veloropa Podcast kårer de helt rigtige vindere i en række forskellige kategorier og trækker lod om årets fedeste præmier blandt vores dejlige 10'er-støtter. Og så skal quizzen selvfølgelig også afgøres!
Vi har senior rutekorrespondent Kasper Ankjærgaard i studiet til en indledende snak om næste års Tour-rute og så kigger vi på de seneste transfers, hvor Nairo Quintanas tilbagevenden til Movistar springer i øjnene. Vi skal naturligvis også drøfte, om det var fortjent eller ufortjent, at Jonas Vingegaard vandt Velo d'Or.
Landevejssæsonen er forbi, det sidste World Tour-løb er kørt i Kina og vi gør status over, hvordan de danske World Tour-ryttere har præsteret i 2023. Ruten til næste års Giro d'Italia er offentliggjort og rygterne svirrer; vil Tadej Pogacar forsøge sig med en Giro/Tour-double?
Tadej Pogacar blev den tredje rytter i historien, der vandt Lombardiet Rundt tre gange i træk. Primoz Roglic fortsætter karrieren næste år hos Bora, efter han blev fritstillet hos Jumbo-Visma midt i snakken om en storfusion med Soudal-Quickstep. Men så snart Roglic var ude af døren, blev fusionsplanerne aflyst.
Jumbo-Visma og Soudal-Quickstep har til hensigt at fusionere. Det og Primoz Roglic' afsked med Jumbo er nu bekræftet, men puslespillet er langt fra færdigt. Til gengæld ligger det nu fast, at Mark Cavendish og Michael Mørkøv næste år genforenes på Astana. Vi ser frem mod årets to sidste klassiske løb; Lombardiet Rundt og Paris-Tours.
Vi har inviteret Mattias Skjelmose i studiet til et tilbageblik på hans fabelagtige gennembrudssæson og selvfølgelig for at se, om han kan baske Djurhuus og Plesner i quizzen. Vi taler om det netop overståede EM og om de seneste rygter om fusionen mellem Jumbo-Visma og Soudal-Quickstep.
Jumbo-Visma "gav" sejren til luksushjælperytteren Sepp Kuss. Men fortjener amerikaneren at vinde Vueltaen på den måde - og hvad betyder Jumbo-Vismas dominans for cykelsporten generelt og for det interne hierarki på det hollandske mandskab? Vi kigger også frem mod næste uges EM i Holland og naturligvis aldrig en Veloropa Podcast uden en dansk sejr!
loading
Comments (2)

Kristian Gjelstrup

Fed cykelpodcast

Jun 17th
Reply

Carsten Stengaard

Enestående cykelpodcast.

Apr 26th
Reply
Download from Google Play
Download from App Store