DiscoverSvært at tale om på Riget
Svært at tale om på Riget
Claim Ownership

Svært at tale om på Riget

Author: Rigshospitalet

Subscribed: 32Played: 267
Share

Description

Svært at tale om på Riget handler om de ting, vi skal blive bedre til at tale om i vores arbejdsliv. Episoderne tager udgangspunkt i virkelige historier fra hospitalet, og i podcast-studiet diskuterer ledere og medarbejdere, hvorfor det er svært at tale om, hvilke konsekvenser vores tavshed kan have, og hvordan vi kan gøre det lettere at tale om det svære på arbejdet. Udgangspunktet er begrebet psykologisk tryghed, som især handler om at skabe en kultur, hvor man kan tale om det svære ting. Så det gør vi. Redaktør: Morten W. Andersen, vært: Søren Svith
21 Episodes
Reverse
Hvad stiller du op som leder, hvis din arbejdsmiljørepræsentant medvirker til at skabe problemer med arbejdsmiljøet. Eller hvis du som medarbejderrepæsentant oplever, at det er din leder, der skaber problemerne?I denne episoder af Svært at tale om på Riget besøger vi arbejdsmiljøets maskinrum, nemlig arbejdsmiljøgruppen - eller trioen, som det hedder, hvis tillidsrepræsentanten er med. Medvirkende: Sygeplejerske og arbejdsmiljørepræsentant Pia Quaade Fleck, ledende oversygeplejerske Charlotte Illum og ledelseskonsulent Caroline Nik Marcussen.Vært: Søren Svith 
Hvorfor hører vi næsten udelukkende om mænd, der overskrider kvinders seksuelle grænser? Er de fordi mænd ikke har nogen grænser, der kan overskrides? Al seksuel opmærksomhed modtages så at sige med kyshånd. Eller er det fordi mænd ikke er så sarte -  de kan klare mosten?  I denne episode af Svært at tale om på Riget forsøger vi at punktere nogle myter om mænds oplevelser af uønsket seksuel opmærksomhed på arbejdet.Medvirkende: Ledende overlæge Anders Juul, fysioterapeut og tillidsrepræsentant Nina Sandholdt og ledelseskonsulent Caroline Nik Marcussen. Vært: Søren Svith.
Hvorfor kommer mange historier om seksuelle krænkelser først frem mange år efter, og hvorfor bliver de ved med at plage ofrene? I denne episode undersøger vi, hvad der ligger af skyld, skam og tabu bag tavsheden.Medvirkende: Ledende overlæge Morten Breindahl, læge og arbejdsmiljørepræsentant Gry Assam Taarnhøj og Mille Mortensen, der forsker i og rådgiver om krænkende handlinger. Vært: Søren Svith.
Aslak tror på nultolerancen overfor uønsket seksuel opmærksomhed, men Sidsel er skeptisk. Hun er heller ikke med på at afseksualisere arbejdspladsen, men det vil Aslak gerne. De er enige om, at man ikke skal være klam.I denne episode undersøger vi, om det er muligt at definere fælles grænser, når grænserne som udgangspunkt er individuelle og forskellige.Medvirkende: Ledende oversygeplejerske Sidsel Jessen og Aslak Balle Hansen, der er sygeplejerske og tillidsrepræsentant og ledelseskonsulent Caroline Nik Marcussen. Vært: Søren Svith.
Overlægen og den studerende, chefen og medarbejderen, den erfarne og den nye. Ulige magtforhold går igen i mange historier om uønsket seksuel opmærksomhed, og magtforholdet gør det endnu sværere at tale om for dem, det går ud over. Det er ofte bekymrede for konsekvenserne for deres karriere eller uddannelse, hvis de siger fra eller taler med andre om det.  Med udgangspunkt i en case og de medvirkendes egne historier taler vi om formel og uformel magt og magten til at definere andre.Medvirkende: Oversygeplejerske Tine Lundbak, intensivsygeplejerske Michael Madsen og ledelseskonsulent Lise Billund. Vært: Søren Svith.
MeToo har sat fokus på seksuelle krænkelser, men er det egentlig det samme som sexchikane og uønsket seksuel opmærksomhed? Og hvor kommer sexisme ind i billedet? I denne episoder navigerer to eksperter os igennem et kompliceret landskab, hvor grænserne ikke altid er til at få øje på. Medvirkende: Forsker og konsulent Mille Mortensen og ledelseskonsulent Morten Gade Jensen, Rigshospitalet. Vært: Søren Svith. 
Er det okay at vise sin faglige usikkerhed, når man er en uerfaren læge, sygeplejerske eller en anden ansat på hospitalet? Ja, vil de fleste erfarne nok svare, men mange af de nye i faget er ikke helt så sikre. Og de kan være bange for at blive til grin eller i sidste ende spænde ben for deres egen karriere.   De ved godt, at der mange steder bliver talt om, at der er "en udløbsdato for dumme spørgsmål".Medvirkende: I studiet er afdelingssygeplejerske Hanne Brøndum og overlæge Jesper Kjærgaard.  Desuden medvirker ledelseskonsulent Caroline Nik Marcussen. Vært: Søren Svith.
”Jeg troede, at jeg ved at vise udstrakt tillid, gjorde det bedste for min kollega og for det, jeg gerne ville opnå som nystartet leder. Men det var jo helt forkert.”  Sådan fortæller ledende overlæge Morten Breindahl om en situation, hvor han oplevede sig selv som konfliktsky. Hans historie danner udgangspunkt for denne episode, der handler om, hvordan berøringsangst kan holde os fra at give hinanden den nødvendige feedback. Medvirkende: Ledende overlæge Birgitte Diness,  ledende oversygeplejerske Pernille Preisler og chef for arbejdsmiljø og ledelsesudvikling Morten W. Andersen. Vært: Søren Svith.
Over grænsen

Over grænsen

2021-04-2227:45

”Det var noget af det allermest grænseoverskridende, jeg nogensinde har foretaget mig”. Sådan beskriver afdelingslæge Emma Possfelt-Møller det at gå til sin chef og tale om en chikanerende kollega. Med udgangspunkt i hendes historie diskuterer vi, hvorfor det er svært at tale om, når kolleger træder ind over ens grænser med hård tone, mobning eller lignende. Og hvordan vi kan gøre det lettere.Medvirkende: Ledende overlæge Jens Hillingsø, afdelingssygeplejerske Lone Jacobsen og ledelseskonsulent Morten Gade Jensen. Vært: Søren Svith.
"Selv 20 år senere kan jeg huske den her sag, for jeg kan ikke tilgive mig selv, at jeg ikke gjorde mig umage.” Sådan fortæller overlæge Christine Sølling, og hendes historie er udgangspunktet for denne episode om, hvorfor det er svært at tale om fejl på hospitalet.  Medvirkende: Kvalitetschef Kim Garde, ledende bioanalytiker Majbritt Wagner-Eckert og Mille Mortensen, der er er konsulent og forsker tilknyttet Københavns Universitet. Vært: Søren Svith.
De satans følelser

De satans følelser

2021-04-2124:10

”Jeg synes, at det var svært at sidde inde hos min oversygeplejerske og vrænge mine følelser ud.” Sådan fortæller afdelingssygeplejerske Ruben Krogh om en episode efter en konfrontation med en medarbejder. Hans historie er udgangspunktet for denne episoder, der handler om hvorfor det er svært at tale om følelser på hospitalet, om professionalisme og hvad det betyder for bl.a. samarbejdet, hvis vi gør som om følelserne ikke er der. Medvirkende: Ledende oversygeplejerske Karina Bruun og ledende overlæge Morten Ziebell. Søren Svith.
En dag i ambulatoriet med dobbeltbookninger på hver eneste tid følte overlæge Vibeke Brix Christensen, at hun sad ved et samlebånd, som bare kørte hurtigere og hurtigere. På vej hjem var hun svimmel, havde hjertebanken og var bekymret for at have begået fejl. Næste dag gik hun til sin leder. Hun sagde fra og blev hørt.Måske skal vi væk fra at se ansatte på hospitalet som en ressource, der skal udnyttes så effektivt som muligt – og i stedet se dem som mennesker med individuelle behov. Det er i hvert fald en ny trend i ledelse, som blandt andet er drevet af nye krav fra de yngre generationer. Krav som er svære at vende ryggen til, fordi de unge så vender ryggen til afdelingen og finder et andet job. Men hvordan skaber vi plads til at være menneske på arbejdet, og hvilke udfordringer og nye muligheder skaber det for lederne. Det tager vi fat på i denne episode af Svært at tale om på Riget.Medvirkende: I studiet er chefsygeplejerske Mette Marie Thomsen og cheflæge Nikolaj Eldrup. I øvrigt medvirker overlæge Vibeke Brix Christensen og ledelseskonsulent Mette Bærntsen.I redaktionen: Morten W. Andersen (redaktør) og Mette Bærntsen.Vært: Søren Svith 
Nogle af de patienter, der bliver indlagt på Rigshospitalet har sværere ved at begå sig blandt de hvide kitler end andre. Og nogle af dem er ikke så lette at få øje på for personalet. De har ikke nogen tydelig tegn på sårbarhed, men er måske enlige uden pårørende eller netværk og er ikke vant til at insistere på at blive taget alvorligt.Hvordan kan afdelingerne og de enkelte medarbejder blive bedre til at have øje for disse patienter og sikre, at de får lige så god behandling, som dem som har bedre forudsætninger for at begå sig i sundhedsvæsnet? Det taler vi om i denne episoder af Svært at tale om på Riget.Medvirkende: I studiet er chefjordemoder Trine Lind og chefsygeplejerske Janne Jakobsgaard. Øvrige medvirkende: Overlæge Ylian Liem og psykolog Anne-Mette Mohr.Tilrettelæggelse Katrina Pitt Winter og Søren Svith. Redaktør: Morten W. Andersen. 
Lasse søgte job på Rigshospitalet med skiftende vagter og ville samtidig spille teater i sin fritid. Til jobsamtalen fik han besked på at vælge, men efter et stykke tid i det nye job fandt han og lederen en ordning, hvor det alligevel kunne lade sig gøre.Lasse er en af de unge medarbejdere, der stiller nye krav til deres ledere og arbejdspladsen. De vil ikke indrette hele deres liv efter arbejdet, men kræver, at arbejdet også indretter sig efter dem.  Så hvordan møder en arbejdsplads som Rigshospitalet de unge i den nye virkelighed? Det spørger vi to unge om i denne episode af Svært at tale om på Riget. Medvirkende: I studiet er sygeplejerske Ida Marie Olsen og bioanalytiker Lasse Witt Wardil.  Øvrige medvirkende: Ledende bioanalytiker Randa Zo el-ghina, overbioanalytiker Sarah Buur Bendixen og ledelseskonsulent Mette Bærntsen.Redaktør: Morten W. Andersen. Vært: Søren Svith
”Det er svært at sidde overfor en patient, som siger nej tak til behandling, når jeg nu ved, at jeg kan gøre hende rask ved en operation. Det ligger så dybt i mig som læge at ville helbrede og hjælpe, og jeg får sådan lyst til at overtale hende til at få lov til at behandle hende.” Sådan fortæller overlæge Sofie Leisby Antonsen om en af de udfordringer, hun sidder med som læge i en afdeling, der arbejder med at inddrage patienterne mere i deres behandling.Denne episode af podcasten Svært at tale om på Riget handler om Fælles beslutningstagning også kaldet Sammen om valg.Selv om det virker indlysende, at patienternes ønsker og præferencer skal fylde mere, så udfordrer det også lægers og sygeplejerskers verdensbillede og det byder på konkrete dilemmaer i dagligdagen. Medvirkende: I studiet er teamansvarlig overlæge Lone Nørgård Petersen og cheflæge Kasper Aaboe. De øvrige medvirkende er overlæge Sofie Leisby Antonsen og overlæge Mikkel Rosendahl.Vært: Søren Svith
”Der vil altid være den her oplevelse af, at der er nogen over mig i det her system, som slet ikke forstår min hverdag”. Sådan siger chefsygeplejerske Mette Misfeldt om hverdagen som leder i en hierarkisk organisation som et hospital.Med hvad stiller du så op som leder, når du skal være med til at gennemføre beslutninger, du finder urimelige eller meningsløse? Hvordan præsenterer du det for dine medarbejdere, og hvordan får du markeret din uenighed overfor dine egne ledere?Det er emnet i dettte afsnit af podcasten Svært at tale om på Riget. Vi tager udgangspunkt i to historier. En fra coronatiden og en fra en afdeling ramt af mange års besparelser og effektiviseringer.Medvirkende: I studiet er chefsygeplejerske Mette Misfeldt og cheflæge Claus Munk Jensen. I øvrigt medvirker oversygeplejerskerne Lisbeth Prenter og Trine Lundbye samt chef for Arbejdsmiljø og ledelsesudvikling, Morten W. Andersen.Vært: Søren Svith
Ballade i storrummet

Ballade i storrummet

2022-11-2920:08

I gamle dage lå patienterne på seksmandsstuer, mens overlægen havde sit eget kontor. I dag er det omvendt. Patienterne har enestuer og overlægen sidder sammen med 17 andre i et storrumskontor. Det sidste er der ikke ubetinget begejstring for blandt alle lægerne på Rigshospitalet. Nogle steder fungerer det, men andre steder er der ballade i storrummet. Hvorfor er der det, hvad er konsekvenserne, og kan vi undgå det?  Det taler vi om i det her afsnit af podcasten Svært at tale om på Riget.Medvirkende: Chefsygeplejerske Helene Williams er i studiet sammen med cheflæge Henrik Røgind. Øvrige medvirkende er overlæge Jennifer Drejø og arbejdspsykolog Pia Dreyer.Vært: Søren Svith
Protester fra patientforeninger, storm i medierne og kritiske spørgsmål i Folketinget var noget af det, der mødte Lars Kjeldsen, da han som leder af Afdeling for Blodsygdomme måtte ty til prioritering af behandling med dyr medicin. Denne episode af Svært at tale om på Riget tager udgangspunkt i hans historie. I studiet er ledende overlæge Jens Hillingsø og ledende overlæge Jesper Erdal. De vil begge meget gerne blive bedre til at inddrage patienterne, så de undgår dyr behandling, som reelt ikke gavner dem. Og de er bekymrede for ligheden i sundhedsvæsnet. ”Vi skal sørge for at de stærke patientforeninger, der kan føre deres sager i medierne, ikke løber med alle ressourcerne”, siger Jesper Erdal.Professor Anne-Marie Gerdes, der er forhenværende formand for Etisk Råd bidrager også til udsendelsen. Hun blåstempler, at alder kan være et kriterium i prioriteringen, men mener ikke, at det kan stå alene.Vært: Søren Svith
Den ensomme leder

Den ensomme leder

2022-05-1023:34

Når du bliver leder og træder ud af det trygge kollegafællesskab står du alene. Du er uden for gruppen, alene med de upopulære beslutninger og har måske en urealistisk forestilling om, hvad du skal kunne klare. Derfor kan det være ensomt at være leder, men ensomhed rimer ikke rigtig på karriere og succes, så det er svært at tale om for mange. Medvirkende: I studiet er ledende oversygeplejerske Joy Christina Hult og ledende overlæge Morten Breindahl. Øvrige medvirkende er ledende oversygeplejerske Pernille Welinder,  afdelingssygeplejerske Maria Weile-Lund og chef for arbejdsmiljø og ledelse Morten W. Andersen.Vært: Søren Svith
Heidi Kirkeby gik ned med stress efter 1 ½ år som afdelingssygeplejerske. Hun er en af mange nye ledere på Rigshospitalet, som kun er i jobbet kort tid. Men hvorfor er det svært at starte som leder, hvilke tabuer står i vejen, og hvordan kan man lette presset på de nye ledere. Det det tager vi op denne episode af Svært at tale om på Riget.Medvirkende: Ledende oversygeplejerske Hanne Merete Pedersen, afdelingsleder Søren Ziebe, tdl. afdelingssygeplejerske Heidi Kirkeby og ledelseskonsulent Mette Bærntsen.Vært: Søren Svith 
loading
Comments 
loading
Download from Google Play
Download from App Store