DiscoverLasses Brevkasse
Lasses Brevkasse
Claim Ownership

Lasses Brevkasse

Author: Lasse Peter Laursen

Subscribed: 25Played: 439
Share

Description

Lasses Brevkasse er en brevkasse, der slet ikke er en brevkasse.
33 Episodes
Reverse
Brevkassen er draget sydover og ud på bøhlandet for at besøge filmmanden Peter “Ålen” Aalbæk. Til en samtale om hans økolandsby “Lille Syd”, og hvorfor den 67-årige Zentropa-stifter har brugt formuen på pløjemarker og fugle på taget i Sydsjælland, når han med lethed kunne gøre, hvad mange velhavende seniorer ofte gør: Købe sig en nybygget og problemfri lejlighed i ét af de københavnske prestigebyggerierne i nærhed til lufthavnen og rejse rundt og opleve verden i magelighed. 
Had på Reddit

Had på Reddit

2023-11-0340:44

Brevkassen bliver flittigt omtalt på det sociale medie Reddit, der vist mest er kendt for, at man helt anonymt kan dele ondsindede rygter og lufte den indre svinehund kvit og frit. Men måske er det fra fulde mennesker, børn og folk på Reddit, man skal høre sandheden? 
Her i Reservatet er det vidst ikke så meget wokeism at spore: Skolerne er kridhvide, kønsrollerne er langt hen ad vejen stadig anno 1950, drengene leger med biler og pigerne med dukker. Men wokeism fylder mange andre steder, og det er virkelig noget, der kan hidse folk op. Jeg vil gerne blive klogere på, hvad hulen det dersens wokisme sådan helt konkret går ud på. Derfor har jeg inviteret en langhåret hvid mand, der ved en masse om emnet, hjem til mig. Måske kan han give mig lidt indsigt. 
Ny bog af Lærke Kløvedal - om hendes bøvlede forhold til faderen, søfareren og eventyreren og et af mine idoler, Troels Kløvedal. Det giver anledning til tanker om min egen far Preben, og en konflikt vi havde i sidste uge. Og så er der også lidt om den senmoderne barndom, der vidst ikke har det så godt. 
Lidt om tid

Lidt om tid

2023-09-2906:16

Om tid, bekymringer, en gammel-klassefest og lidt musik.
I dag handler det om at pakke sydfrugterne og forlade hamsterhjulet i Danmark. Det er populært at sige jobbet op og tage på eventyr. Men holder det? Det vil jeg tale om i dag.
Daniel Åxman blev første gang omtalt, da flere medier påstod, at han havde købt en lejlighed til 425 millioner i Hong Kong. Og Åxman blev for alvor kendt, da han blev kærester med tidligere “Vild med dans”-vært og influencer, Christiane Schaumburg-Müller. Medierne var helt kåde og døbte Åxman “den mystiske milliardær”. Men hvor ved medierne fra, at han er milliardær? Det har jeg spurgt dem om.I dag skal vi tale lidt om mysteriet Daniel Åxman. 
Efter 10 måneders dvale er der liv at spore: Brevkassen er tilbage! Der er lidt forkølede nytårstanker med 8-9 måneders forsinkelse. Og så har Mads Aagaard Danielsen - ham der blevet fyret fra DR for en række krænkelser - ringet til mig og truet lidt. Men Mads Aagaard havde ikke været så grundig i sin research, og det gik ud over kvaliteten af hans trusler. Lyt med alle steder. 
Naturen med Knud Romer

Naturen med Knud Romer

2022-11-2501:11:25

Touranen er futtet en tur til Nyhavn, hvor jeg skal tale med forfatter Knud Romer om naturen. 
At sidde fast i hamsterhjulet: En lidt uklar størrelse, men det er vidst noget med en ensformig hverdag med arbejde og trummerum, man ikke rigtigt har lyst til, men der skal jo penge i kassen. Måske dækker det også over, at man valgte hjerteblodet fra. At man er gået på kompromis med drømmen, fordi man godt ved, at det at leve af hjerteblod ofte er et hårdt og svært liv - noget man ikke vil udsætte sig selv for og da slet ikke sine børn. I dag skal jeg tale med forfatter og TV- og podcastmand, Pelle Hvenegaard: Om at bryde med hamsterhjulet og prøve at gå sine egne veje. Om at være sammensat og den ene dag lave “Dagens Mand” og den næste diskutere dybe sager med Sørine Gotfredsen. Om at være barnestjerne, have et mørkt sind og blive far. 
I dag svinger minivanen forbi Nivå for at besøge sexolog og parterapeut, Carl-Mar Møller. Vi skal tale om, hvorfor mange mennesker er vrede, og hvorfor det næsten altid er mænd, der kan finde på at bruge farlig vold mod dem, de burde passe på.I den mere bløde afdeling går vi “hands on” og skal tale om Carl-Mars scoretricks, hvad det værste ved kvinder og mænd er, og hvorfor Carl-Mar ser sig selv som en farlig abe. 
Det er populært at være vegetar eller veganer, og enhver børnefamilie med respekt for sig selv skal som minimum have et par kødfrie dage om ugen. Marchordren lyder, at vi skal spise mere plantebaseret. Men skal vi nu også det? Min gæst i dag siger, at vi bliver syge af alt det kaninfoder, og at vi i stedet skal spise meget mere kød og mad fra dyreriget. Min gæst fortæller ligefrem, at hans skifte til en kost baseret på kød har kureret ham fra en meget alvorlig og arvelig gigtsygdom.Ja, det lyder lidt vildt, så det må jeg høre mere om. Jeg har Strange Skov med på en varm linje fra Lønneberg i Sverige: Strange er forfatter og har skrevet om, hvorfor flere og flere bliver syge af den mad, de spiser, og hvordan man måske kan undgå de frygtelige sygdomme ved at spise mere kød. 
På en kold og regnfuld efterårsdag er Brevkassen tøffet til søbadeanstalten Helgoland på Amager. Her skal jeg ud og bade med tidligere gæst i programmet, Signe Grønnebæk - hende med anoreksien og et solidt mod på at tale åbent og ærligt om sin sygdom og de mulige årsager til den.Men åbenheden og ærligheden faldt nogen for brystet, og efter sidste program blev nogen sure over, at vi mente, at anoreksi i høj grad er forældrenes skyld. Vi skal tale om at fortælle sin historie, selvom folk omkring en bliver tavse og sure og sådan noget stads. Og så skal vi tale meget mere om de kære forældre, og om hvordan en kærlig og nærværende hånd til et barn, der ikke er på toppen, kan ændre en masse til det bedre.Og så skal vi ud og bade!
I denne uge er Touranen igen startet op, og den rullende brevkasse er draget lidt nordpå til et nybygget rækkehuskvarter i Nivå. Og her havde jeg ærligt talt ikke regnet med at finde dagens gæst, hvis habitat i mere end 30 år har været landlige omgivelser på en gård i Nordsjællland. Men en voldsom ildebrand har sat en stopper for gården og de notoriske mandekurser, hvor man blandt andet kunne blive trukket nøgen gennem mudder og pløre af en gammel Ferguson-traktor.I dag skal jeg tale med parterapeut og provokatør Carl-Mar Møller. Vi mødes over smørrebrød og kage til en snak om barndom, om at miste sit livsværk, om aldrig at have fået børn, om kærlighed og om den svage, voldsomme og tavse mand, der er faret vild i det moderne samfund. Vi skal tale om at være en god partner og en god forælder, og jeg søger også lidt råd til kvalerne i eget liv fra den erfarne terapeut.
I denne uge er Brevkassen igen rullende, men vi bliver i Reservatets trygge rammer. Og det er passende: For det skal faktisk handle om Reservatet/Rigmandsghettoen/Whiskybæltet - området der starter nord for København og alt efter temperament kan gå helt op til Rungsted på den lange led og mellem motorvejen og Øresund på den korte.Ugens gæst er liebhaver-mægleren Lars Elbæk, der sælger nogle af Danmarks dyreste boliger. Han ved en masse om Reservatet.Vi skal tale om, hvem der bor her, hvorfor de bor her, og om det er nemt at blive integreret i Rigmandsghettoen. Og så vil jeg gerne vide mere om Lars, hans arbejde, barndom og livsfilosofi, og hvad vi ellers kan finde ud af at tale om.
Sidste år omsatte det sociale medie Only Fans for 40 milliarder kroner - det er mere end Jysk-koncernen! Der er mange penge i at sælge brugte underpermissioner, nøgenbilleder, sexvideoer og så videre.En af de mest populære Only Fans-profiler i verden tilhører danske Natascha Sofia, der i perioder tjener mere end Statsministeren her til lands. I dette afsnit tager jeg ud for at besøge Natascha til en snak om hendes forretning, om fordomme, barndom, mønsterbrud og om at finde sin hylde i tilværelsen - også selv om hylden måske er lidt skæv.
Min gæst er Lars Tvede, der er finansmand, bestseller-forfatter, serieiværksætter og bestyrer af en frygtelig masse penge i to kapitalfonde.Lars er med på en varm linje fra Verbier i Schweiz. Vi skal tale om Lars’ opvækst i et venstreorienteret hjem, og hvorfor han gjorde noget helt andet end sine forældre. Vi skal tale om at gå sine egne veje, om at handle på værdier og ikke følelser, og hvad meningen med livet mon kan være?Og nu vi er ved de store temaer og har en erfaren finansmand på linjen, skal vi naturligvis også tale om, hvorvidt der er en gigantisk økonomisk krise på vej, eller om vi kan tage den lidt med ro.
Jeg har fået besøg af Signe Grønnebæk, der kæmper med en spiseforstyrelse, og som har været lige ved at dø af den flere gange. Vi skal tale om den uhyggelige sygdom anoreksi, som flere og flere danskere bliver ramt af: Hvorfor har Signe, der har kæmpet med sygdommen i mere end 20 år aldrig mødt en anden anorektiker, der kom fra en god og kærlig familie? Er det ens forældres skyld, at man får anoreksi?Håber meget, at du har lyst til at lytte med.
Hvorfor får søskende fra dysfunktionelle familier ofte et mega anstrengt forhold til hinanden i voksenlivet? Og kan man overhovet - sådan helt og aldeles - bryde de triste mønstre, man er opvokset i?Det taler vi om i dagens afsnit, hvor jeg har fået skønt besøg af psykolog og politiker, Marie Brixtofte. Vi kommer også forbi hårde stoffer (i ånden!), og så skal vi “quizze” lidt. 
I dag skal vi en tur forbi den helt tætte fortid og nutiden i sidste afsnit om mit eget mønsterbrud - eller hvad man snart skal kalde det. Det handler om at møde en rig araber og være fristet til at flygte fra det hele, om at have brudt alle de negative mønstre på overfladen og være en succes. Men under overfladen reproducerede jeg ét af de værste mønstre fra mine forældre, og jeg kæmper hver dag med at holde det stand. Vi skal også tale om, hvad mine forældres dramatiske konflikter, manglende nærvær, fortielser og andet godt fra havet, har betydet for den familie, vi er i dag. Og vi skal naturligvis også forbi mine forældres reaktioner på programmer her. Mange tak til dig, der har lyttet med. Næste gang er der nye boller på suppen i brevkassen, der slet ikke er en brevkasse. Er hoppet til Island og gemmer mig lidt for en stund ;-) Tuttelut.
loading
Comments 
Download from Google Play
Download from App Store