ØKOPOD

Anders Lund var kørt træt af at køre pesticider ud på marken efter recept. Før omlægningen i 1999 kunne han bogstavelig talt smage pesticiderne, mens samfundsdebatten om sprøjtegifte smittede af. Og så kom politikerne med et godt tilbud. Her er en smagsprøve på den nye podcast-serie: Derfor blev jeg økolog.

Her er historien om en omlægning til økologi i den helt store stil. North Side er en musikfestival i Aarhus med en skarp økologi-profil. Siden 2010 er øko-andelen på mad og drikkevarer skruet op fra 0 til tæt på 100. Du får sat lyd på historien om, hvorfor og hvordan festivalen er kommet i mål med de høje øko-ambitioner. Og du møder masser af gæster, der sætter tænderne i den økologiske mad og skåler i øko-øl ved festivalpladsens barer og boder.

Interview med Kim Qvist, direktør for Danmarks Økologiske Jordbrugsfond. Lyt til Kims personlige rejse ind i økologien, hans idé om at lave en øko-fond, og hvordan landbrugslandskabet tager sig ud i 2029, når fondens visioner er blevet til virkelighed.Episode tre af Derfor blev jeg økolog.

Lyt til historien om, hvordan en nær vens død gav liv til Frederik Uhres beslutning om at omlægge sit landbrug til økologi. På Bøgelundegaard leverer hans 75 jerseykøer dagligt cirka 1500 liter mælk, og netop den tætte kontakt til dyrene, som han alle kender, er helt centralt for ham som landmand. Læs mere her: https://issuu.com/okologidk/docs/_kologisk__47/41

Tag med på en rejse helt ned til det vestlige Uganda på kanten af Rwenzori-bjergene.  Sammen med Kristina Due fra Økologisk Landsforenings Ulandsudvalg kommer du på besøg hos en stribe landbofamilier, der er med i foreningens projekt. Hør om bøndernes liv under den brændende tropesol, og hør hvordan øko-metoderne kan løfte deres livskvalitet.Episode fire af Derfor blev jeg økolog.

Michael Nielsens gode læhegn giver plads til fugle, råvildt og andet naturindhold rundt om markerne - og hans læhegn giver samtidig et større udbytte i marken. Hør Michael Nielsen fortælle om sin naturglæde og naturtiltag i selskab med Bent Rasmussen, der er biolog og økologikonsulent i Økologisk Landsforening. Udsendelsen med Michael Nielsen er første udgave i serien Fire økologer taler om bæredygtighed. En podcastserie, som er produceret for projektet Bedste praksis er bæredygtig praksis. Projektet er støttet af Promilleafgiftsfonden for landbrug.

Steen Nørhede har ikke mindre end 7 hovedafgrøder og 35 efterafgrøder på samme mark. Det summer af liv over marken - og under jordoverfladen er der et rigt miljø af rødder. Landmanden får en mere klimasikret jord, og Steen Nørhede vil afsætte mikset af afgrøder som fjerkræfoder. Han opfordrer til, at flere fag-fæller kaster sig ud i den slags forsøg.Udsendelsen med Steen Nørhede er anden udgave i serien Fire økologer taler om bæredygtighed. En podcastserie, som er produceret for projektet Bedste praksis er bæredygtig praksis. Projektet er støttet af Promilleafgiftsfonden for landbrug.

Torsten Wetches 125 køer får kun græsfoder og er derfor ude på marken så meget som overhovedet muligt. Ud over råvaren til Thises græsmælk giver det en bedrift med et mere naturligt liv for en ko, plads til at producere mere menneskeføde og et lavere klimaaftryk.Udsendelsen med Torsten Wetche er fjerde udgave i serien Fire økologer taler om bæredygtighed. En podcastserie, som er produceret af Peter Nordholm Andersen og Økologisk Landsforening for projektet Bedste praksis er bæredygtig praksis. Projektet er støttet af Promilleafgiftsfonden for landbrug.

Gødningen fra et gårdbiogasanlæg hos Bjørn Ramussen på Vestsjælland giver 10-15 procent højere udbytter i marken. Samtidig kan økologen udnytte de klimagasser, der ellers ville fise op i luften, til at producere strøm. Sammen med gårdbiogasekspert Michael Tersbøl tager han en status på, om der kan skyde flere af de klimasmarte anlæg op ude på øko-gårdene.

Filippa på ni år og hendes far tager dig med på en rejse på sporet af dit madaffald. Lyt til, hvordan vi kan starte et kredsløb fra bord til jord, hvor økologisk landbrug kan få langt mere nytte af danskernes madaffald end i dag, hvor meget madaffald går op i flammer i forbrændingsanlæg. I første ud af tre episoder besøger vi bl.a. Filippas bedstefar i Vejle Kommune, der har haft madaffaldets grønne førertrøje på siden 1988. Vi runder kommunens  genbrugsplads for at høre, hvad andre kommuner kan lære af Vejles gode eksempel, når vi fra nytår 2023 alle skal udsortere madaffald. Podcasten er produceret med støtte fra Fonden for Økologisk Landbrug.

På vores rejse i madaffaldets fodspor får du ørene helt ind i motorrummet hos Horsens Bioenergi. Her giver biomassechef Jacob Wagner Jensen dig flere pædagogiske svar på spørgsmålet: Hvorfor er et biogasanlæg pivsmart set med de økologiske briller på?Journalisten har en pose "morgenbrød" med frisk madaffald med til anlægget, og vi følger madaffaldets vej gennem anlægget til den afgassede gødning, økologerne gerne vil bruge. Undervejs breaker Jacob Wagner Jensen en nyhed, der får journalistens begejstring til at boble lige så meget som biomassen: De åbner snart en ren økologisk linje i anlægget.Podcasten er produceret med støtte fra Fonden for Økologisk Landbrug.

9-årige Filippa får en lille opgave i det store samfundsdrama om at få mere gang i kredsløbet af næringsstofferne fra vores madaffald ud til øko-markerne. Filippa skal tegne økologernes ønskedrøm. Hendes tegning skal vise, hvordan kredsløbet bør se ud i fremtiden - frem for i dag, hvor det meste madaffald går op i flammer i kommunernes forbrændingsanlæg.Mens Filippa tegner, taler hendes far med Casper Laursen fra Innovationscenter for Økologisk Landbrug. Casper Laursen arbejder for at øge recirkuleringen fra by til land og forklarer, at det er win-win-win at bioforgasse madaffaldet: 1. Økologerne får god gødning. 2. Vores samfund bliver mere bæredygtigt. 3. Vi gør os mindre afhængige af gas fra Rusland.Podcasten er produceret med støtte fra Fonden for Økologisk Landbrug.

Filippa på ti år og hendes klassekammerater shopper slik i vilde farver på en helt almindelig fredag. Børnene skal spise fredagsslik sammen - og teste økologisk og konventionelt slik over for hinanden i både en blind- og visuel test. Foretrækker de slik i pangfarver frem for det mere afdæmpede look på økologisk slik, der ikke må indeholde farvestoffer? En ekspert i smagstest følger vores test, og han efterlyser slik farvet og lavet med flere originale råvarer, end i det konventionelle bland selv-slik.Serien i tre episoder vil gerne have dig til at reflektere over mængderne og kvaliteten af det slik, du og dine børn spiser. Med 6,6 kilo om året har danskerne verdensrekorden i at spise vingummier, syrlinger og andet slik. Over 98 procent af slikket er konventionelt, som må indeholde farvestoffer. Stoffer, der måske, måske ikke kan skade vores helbred.Podcasten er produceret med støtte fra Fonden for Økologisk Landbrug.

Bør vi være bekymrede over de farvestoffer, der får det konventionelle slik til at lyse op? Det får du svar på i episode to. Mød blandt andet toksikolog Lisbeth E. Knudsen, der klart anbefaler at købe dit slik økologisk, fordi det er uden farvestoffer.Vi starter ud hos Katrine Tuborg. Hun er forhandler af økologisk bland selv-slik, og som økologi-fan savnede hun en fest i slikskålen "uden en masse kemi".Du får også historien om farvestoffet E 171. EU forbød det, da det viste sig, at det kan skade vores DNA og være kræftfremkaldende. Det tager dog mere end halvandet år at udfase E 171. Alt for langsomt, ifølge Stine Vuholm fra Forbrugerrådet Tænk.Serien i tre episoder vil gerne have dig til at reflektere over mængderne og kvaliteten af det slik, du og dine børn spiser. Med 6,6 kilo om året har danskerne verdensrekorden i at spise vingummier, syrlinger og andet slik. Over 98 procent af slikket er konventionelt, som må indeholde farvestoffer. Stoffer, der måske, måske ikke kan skade vores helbred.Podcasten er produceret med støtte fra Fonden for Økologisk Landbrug.

Hvordan reformerer vi en slikkultur, der er domineret af farvestoffer? Det konstruktive spørgsmål er den skrigrøde tråd i sidste episode af vores slikpodcast.Vi hænger ud i hyggens højborg - Jeppe Trolle Linnets kolonihave. Som antropolog har han forsket i hyggekulturen, og han kommer med bud på, hvorfor farvestoffer og fredagsslik klistrer til hinanden.I løbet af besøget i have B8 får du en blandet pose af refleksioner om og konkrete forslag til, hvordan du og jeg kan skabe en farvestoffri og mere balanceret slikkultur med økologimærket som kompas.Serien i tre episoder vil gerne have dig til at reflektere over mængderne og kvaliteten af det slik, du og dine børn spiser. Med 6,6 kilo om året har danskerne verdensrekorden i at spise vingummier, syrlinger og andet slik. Over 98 procent af slikket er konventionelt, som må indeholde farvestoffer. Stoffer, der måske, måske ikke kan skade vores helbred.Podcasten er produceret med støtte fra Fonden for Økologisk Landbrug.

Anne Hjernøe, kogebogsforfatter, TV-vært, madentusiast og økologisk ambassadør, er første gæst i serien. Hør hvordan hun arbejder med mere grønt i sine opskrifter bl.a. ved at sætte grøntsagerne forrest. 

”De er så grønne på deres hjemmesider, men i kantinen har de glemt at følge med.” Citatet kommer fra Birte Brorson, rådgiver i økologisk køkkenomlægning og bestyrelsesmedlem i Økologisk Landsforening, som gæster andet afsnit i serien. Hør hvorfor økologisk køkkenomlægning bør være en del af virksomhedernes CSR-strategi.

Det grønne kan trylles ind i måltider, der traditionelt er båret af kødet. Og det er ganske magisk, når både børn og ældre oplever nye måder at spise på. Mød Inger Kjærgaard, kok og rådgiver i økologisk køkkenomlægning, som fortæller, hvordan man kan få mere grønt i menuerne.

Økologi er alle med på, men at gøre maden mere grøn, fremkalder ofte en vis skepsis hos de unge elever på Skolerne i Oure. Derfor har Mads Dreyer, køkkenchef på Skolerne i Oure, og hans kolleger gjort det til en pædagogisk opgave at introducere eleverne til vigtigheden af at spise mere grønt og til økologi som metode til at blive mere bæredygtig.

Kokasser er et vigtigt pensionat for mere end 450 insektarter. For dem er det helt afgørende, at køer og andet kvæg kommer ud og græsser - og smider lort i landskabet. Hør med, mens biolog Bo Levesen tjekker, om der er liv i lorten på en iskold vinterdag. Det gør han sammen med den økologiske landmand på Engmark i Østjylland.