SCIFI SNAK

En polarforsker bliver reddet fra en sikker død og hentet til fremtiden, hvor han skal leve med vores fortæller, som er ansat i The Ministry of Time.

Velkommen til Pliocæn-tiden – altså seks millioner år tilbage – hvor Julian May i The Many Colored Land placerede en flok utilpassede mennesker i eksil blandt aliens, telepatiske kræfter og sabeltigre.

I Ammonite tager vi med antropologen Marghe på en fantastisk opdagelsesrejse igennem planeten Jeeps kulturer. På planeten hærger en en virus, som slår alle mænd ihjel. Marghe er på jagt efter svaret på, hvordan planetens kvinder har overlevet og formeret sig.

Douglas Adams’ The Restaurant at the End of the Universe er anden ret i den fem-retters menu, vi kender som The Hitchhiker’s Guide to the Galaxy-trilogien. I denne episode af SCIFI SNAK, optaget live på Fantasticon 2025, har vi pakket håndklæder og Old Janx Spirit og kastet os ud i den svære toer. Douglas Adams og den absurde arv Douglas Adams (1952–2001) var en britisk forfatter, humorist og idémand, hvis navn i dag er synonymt med skæv, intelligent science fiction. The Hitchhiker’s Guide to the Galaxy begyndte som radiodrama i 1978 på BBC, og blev senere til bøger, tv-serier, computerspil og en kultstatus, der lever videre i citater og håndklæder. The Restaurant at the End of the Universe udkom i 1980 som efterfølger til Hitchhiker’s Guide og bygger direkte videre på radioafsnittene. Adams skrev i et tempo præget af deadlines og improvisation, og det mærkes i bogens struktur: den springer lystigt fra scene til scene, nogle gange uden logik, men altid med et stærk og hektisk dialog og masser af vilde indfald. Han var en mester i at kombinere satire med slapstick og eksistentielle spørgsmål med popkulturelle observationer. Og selv når handlingen slår knuder på sig selv, bliver man hængende for sproget, ideerne og det faktum, at ingen anden kunne få en kop te, en rockkoncert og meningen med livet til at hænge sammen som Douglas Adams. Vi har aldrig rigtig kommet nogen fundet nogen der leverede scifi-humor på hans niveau. Måske er det derfor, at der er så langt i mellem, at der er nogle der prøver. Teknologi, te og total sammenbrud Bogen starter hvor Hitchhikers Guide slutter. Ombord på Heart of Gold forsøger Arthur Dent at få rumskibets Nutrimatic-maskine til at lave en ordentlig kop te. Han beskriver tålmodigt, hvad te egentlig er – med floromvundne detaljer om Ceylon, mælketilsætning og sølvtetøj. Maskinen må have hjælp, og hele skibets computerkraft bliver opslugt i forsøget. Timingen er dårlig, da det efterlader vores helte hjælpeløse midt i et Vogon-angreb. Det er Adams i nøddeskal: en tilsyneladende lille detalje vælter det hele. Plutoniumrock og passiv ledelse Vi møder også det universets vildeste band - Disaster Area - hvis plutonium rockkoncerter er så øredøvende, at de helst skal opleves fra en bunker 100 km væk. Vi møder bandmedlemmet Hotblack Desiato (som er “død af skattemæssige årsager”) på Milliways, "Restauranten ved Universets ende." Zaphod stjæler bandets sorte stunt-rumskib, som desværre er præprogrammeret til at dykke direkte ind i en sol, som en del af Disasters Areas spektakulære koncerter show. Adams giver os et helt kapitel om koncerten og dens klimamæssige effekt på planeten. Igen typisk Adams, at tage en tangent ud af en absurd bivej. Kapitalisme, konsulenter og blade som valuta Bogens måske skarpeste satiriske bid kommer, da Arthur og Ford strandes to millioner år tilbage i tiden med en flok Golgafrinchans – et folk bestående udelukkende af ubrugelige frisører, managementkonsulenter og telefonsanitører. På en neolitisk jordklode fortsætter de ufortrødent med deres håbløse opførsel. Blandt andet indfører de blade som møntfod. Det fører til massiv inflation, fordi der er blade overalt, så de planlægger at brænde skovene ned for at gøre pengene mere værd. Adams’ samfundssatire slår hårdt og præcist: Vi vælger at brænde hele verden ned for at redde økonomien. Yndlingscitater Bogen er smækfuld af gode iagtagelser, og man kommer let til at highlighte halvdelen af bogen, hvis man samler på citater. Her er et par citater fra lytterne. Randi citerer bogens ikoniske åbningssætning: "In the beginning the Universe was created. This has made a lot of people very angry and been widely regarded as a bad move." Niels fremhæver: "The Universe, as has been observed before, is an unsettlingly big place, a fact which for the sake of a quiet life most people tend to ignore." Jens’ yndlingscitat: "Listen, Ford," said Zaphod,

Tænk hvis du kunne træde ind i en alternativ udgave af Jorden – en verden næsten ligesom vores, bare uden mennesker. Og hvad hvis der var ikke én, men tusindvis – nej, millioner! – af sådanne verdener? I The Long Earth har Pratchett og Baxter kastet sig ud i en original og næsten uendelig udforskning af multiverset, hvor en simpel "stepper"-maskine – drevet af en kartoffel, selvfølgelig – åbner porten til det hele.

I Radiance er alle solsystemets planeter er beboelige, som var det scifi fra Jules Vernes tid. Raketter er af kobber med art deco-udsmykning, og hele verdens filmindustri er rykket til Månen. Skrivestilen er markant; et væv af manuskripter, forhørsudskrifter, radiodramaer og noir-voiceovers, som tilsammen udfolder mysteriet om heltindens forsvinden.

Et brutalt familiemord i 1997 trækker tråde langt ud i fremtiden, hvor jorden er dømt til undergang. Agent Shannon Moss rejser gennem tid og mulige verdener for at opklare sagen – og måske redde menneskeheden. Tom Sweterlitschs The Gone World er en intens blanding af true crime, tidsrejse og kosmisk horror.

På en ringbåret koloni omkring Jupiter forsvinder en mand på mystisk vis. Efterforskeren Mossa følger sporet til Universitetet Valdegeld, hvor ekskæresten Pleiti forsker i Jordens forsvundne økosystemer. Malka Olders The Mimicking of Known Successes er et fascinerende mashup af hyggekrimi og sci-fi.

Som så mange gange før deler vi her i januar vores top 3 scifi læseoplevelser for sidste år. Hele 3 bøger var bøger som vi ikke lavede SCIFI SNAK om :)

Verden under vand er en af klimafiktionens tidligste klassikere J.G. Ballard forudsiger klimakrisen som en fascinerende blanding af postapokalyptik og baglæns psykologisk udvikling.

Månedens bog har verdens mærkeligste præmis. Hvad hvis jorden blev puttet i en tidslomme, og universet omkring os udviklede sig 100 mio. gange hurtigere end os? I Robert Charles Wilsons "Spin" bliver Mars terraformet, og Kosmos bliver udforsket, alt imens der blot går 30 år på jorden.

Når man terraformer en uspoleret Jordklodekopi til pengestærke investorer med sans for boutique planetdesign, så er det mega irriterende, når ens medarbejdere får fine fornemmelser. The Terraformers af Annalee Newitz fortæller historien om en utrolig arbejdsgiverkonflikt 57.000 år ude i fremtiden.

Er din klimaangst er gået amok? Synes du, at politikerne gør for lidt? Så er det ikke sikkert, at The Deluge er noget for dig!

Larry Niven og Jerry Pournelle fortæller i The Mote in God's Eye en opfindsom historie om mødet mellem menneskeheden og en udenjordisk civilisation. Romanen, fra 1974, er både en old school first contact-historie og et forsøg på filosofisk undersøgelse af konsekvenserne af mødet med det radikalt fremmede. Et møde med "Moties" Romanen foregår i år 3017 i et fremtidigt menneskeligt imperium kaldet "Det Andet Imperium af Mennesket". Historien begynder, da en ekspedition ledet af Kaptajn Lord Roderick Blaine opdager et fremmed rumskib nær New Caledonia-stjernesystemet. Det fremmede fartøj viser sig at indeholde et enkelt væsen fra en hidtil ukendt alien-race. Denne race bliver senere kendt som Motierne på grund af deres hjemstjernes placering i forhold til en tåge, der ligner et støvkorn i Guds øje. Det bliver afsættet for en videnskabelig og militær ekspedition til Mote Prime systemet og mødet med Motierne. Biologisk specialisering Motierne er teknologisk avancerede, men meget forskellige fra menneskene. De er inddelt i forskellige racer, der er fysisk og mentalt tilpassede til specialiserede roller, som de udfylder med enorm effektivitet. En motie ingeniør kan reparere en fremtids-ipad med hænderne og deres forhandlere/ambassadører kan lære sprog lynhurtigt, og næsten læse tanker. Efterhånden opdager menneskene, at Motierne skjuler vigtige oplysninger om deres historie og biologi. Det afsløres, at Motierne er fanget i en cyklus af vækst, overpopulation, krig og sammenbrud på grund af deres ukontrollerede reproduktion; en ukontrolleret reproduktion, som vil overvælde menneskeheden, skulle Motierne slippe ud fra deres stjernesystem og sprede sig til resten af galaksen. Frygten for det ukendte The Mote in God's Eye er lige dele military scifi og old school first contact. Romanens styrke ligger i dens spekulationer om, hvad der sker, når to radikalt forskellige kulturer mødes. Når den er bedst fascineres man af at opleve menneskeheden gennem Motiernes øjne. Når den er svag, skyldes det, at verdensopbygningen, særligt på Mote Prime, ikke virker særlig troværdig og gennemtænkt. Jens og Anders har SCIFI Snakket The Mote in God's Eye. Shownotes til The Mote in God's Eye Intro og siden sidst Anders  Har set Dark Matter – stadig underholdende og superflot Fik endelig set Silo færdig i forberedelse til kommende sæson 2, men synes nok stadig den er lidt træg… Fik læst Quantum Magician af Derek Künsken færdig, og må indrømme at jeg småløb gennem anden halvdel. Måske var det bare mig, men jeg kunne ikke holde overblik i det komplicerede heist-plot, og var inderligt ligeglad med karaktererne… Har læst Ann Leckies Translation State Har læst Marie-Helene Bertino’s Beautyland (sær men cool bog, der handler om en pige/kvinde som måske er alien, måske “bare” autist…) Har læst Some Desperate Glory  af Emili Tesh (military YA-scifi med multiverser og moralske dilemmaer) Har læst In Ascension af Martin MacInnes (samme vibes som Meg Howrey’s Wanderers– fokus på drama omkring en tre-personers ekspedition i ultrahurtigt rumskib på vej ud af Solsystemet) Er gået igang med Sunny på ATV+ (men har foreløbig droppet den igen…) Keanu skriver bog med Mieville?! https://www.wired.com/story/china-mieville-writes-a-secret-novel-with-the-internets-boyfriend-keanu-reeves/ Jens  Læst dispossesed af Ursula K. Le Guin. Mind. Blown! - Meget meget interessant bog om anarkisme/sociale og samfund (odonians) og hvordan det føles, hvis man er vokset op i et stærkt idealistisk samfund, og køber totalt ind på principperne om total frihed og anarki. Samtidig følger vi Chevek, som er fysiker og forsker i temporal teori (noget som kan bruges til at FTL) - han ender med at skabe det der “Ansible” device som også refereres i Left Hand. Den er del af samme bogserie. Hainish cycle. Adrian tchaikovsky - Service Model. Nyeste bog fra juni 2024. Når vi har overladt alt til robotter og det så begynder at gå ...

Forlaget A Mock Book udgiver Science Fiction på dansk. De kalder sig et forlag i tiden og udgiver bøger, der taler ind i vores planetariske krise. For dem giver spekulativ fiktion og scifi en særlig mulighed for at tænke og udfolde mulige fremtider. Det var mens DUNE kørte for fulde gardiner i biograferne. Jeg kom gående forbi Politikens Boghal, og så dem ligge der i vinduet: Nyudgivelser af Dune på dansk i et fedt nyt grafisk design. Hvad i alverden gik det ud på!? Det fandt vi ud af da vi inviterede Jacob og Karsten fra A Mock Book på besøg i SCIFI SNAK studiet. A Mock Book har begået en flot liste udgivelser, i det de kalder Gaia serien. Bøgerne er opdaterede nyudgivelser af klassiske værker fra Le Guin, Ballard og Herbert, men også mere spekulative nyere værker. Alt sammen med fokus på at give input til diskussion om planetens fremtid. Det taler ind i en tid, hvor scifi kommer mere på dagsordenen, fordi vi her kan finde ideer og tanker om, hvilke forandringer og løsninger vi står over for. Og til efteråret udgiver A Mock Book sågar klimakrisemanualen over dem alle: Kim Stanley Robinsons "Ministry for the future!" Lyt til en samtale, som giver spændende input til genrens relevans og indsigt i hvordan et mikroforlag opererer. Shownotes - Jacob og Karstens anbefaler: Jacob synes man skal læse: J.G. Ballards "Verden under vand" Karsten giver thumbs up til: Frank Schätzing's "Sværmen"

Ender's Game er military scifi med et twist. I fremtiden lader vi børnesoldater kæmpe vores interstellare krig. Vores hovedperson Ender er en unik dreng, hvis strategiske genialitet skal udvikles for enhver pris.

61 mia. mennesker er døde i en galaktisk Jihad. I Dune Messiah vender vi tilbage til Arrakis 12 år efter slaget om ørkenplaneten, der gjorde Paul Atreides til galaksens kejser. Men han kæmper med at finde retning og mening, mens der konspireres for at vælte ham.

Da forskere i 2030 opdager en dødelig virus i den optøende permafrost i Arktis, startes en global pandemi. I How High We Go in the Dark oplever vi menneskehedens kamp med konsekvenserne og lærer om virussens mystiske ophav. Bogen er den første roman af forfatteren Sequoia Nagamatsu. Den udkom i 2022, men Nagamatsu skrev på den igennem ti år. Så historiens skildringer af pandemien strækker altså tilbage længe før pandemien. Nagamatsu kombinerer videnskabelig spekulation med dybt menneskelige historier, hvilket resulterer i en roman, der er både tankevækkende og bevægende. I et kapitel er vi i et fremtidigt tema-parkland, designet til at sige farvel til de døde. I et andet oplever vi et værksted for robothunde. På den måde minder bogen lidt om bøger som Station Eleven af Emilie St John Mandel eller World War Z af Max Brooks. Måske er det Nagamatsus antropologiske baggrund, der spilder ind. Bogen bidrager i hvert fald med nogle voldsomt kreative og originale bud på menneskehedens retænkning af vores forhold til døden. En af disse er fremkostning af begravelsesservices som en ny boom-industri. Undertiden tager How High We Go in the Dark nogle ordentlige og overraskende scifi-sving og tripper ud i fuld galaktisk rum-mysticisme. Men det skal vi ikke spoile her. Bogen bliver dermed litterær og fascinerende på samme tid. Jens og Anders har SCIFI Snakket "How High We Go in the Dark" Shownotes til How High We Go in the Dark Anders  Har læst A Psalm for the Wild-Built af Becky Chambers, inspireret af @Jens  Blev færdig med Children of God (efterfølger til The Sparrow) af Mary Doria Russell – ikke helt så god, men interessant at fortsætte i universet fra den første Ser Constellation på Apple TV+ Er liiiige gået igang med To Sleep in a Sea of Stars af Christopher Paolini (er ikke helt overbevist, men giver den lige et par kapitler mere…) Og ja, selvfølgelig Dune: Part Two Jens  Har kastet sig ud i The Long Earth af Terry Pratchett og stephen baxter. Vi lærer af rejse på tværs af multiverset, i en version hvor man enten kun kan bevæge sig til nabouniverset til den ene eller anden side. Vi følger en ekspedition med Joshua (en elitestepper) og den kunstige AI jobsang (som på ekspeditionen er et luftskib) ud til det yderste yderste og oplever krisen mellem mennesker som kan “Steppe” og dem som må blive tilbage. Overraskende fed og tænksom og en klar anbefaling. Har læst bog to i The Locked Tomb serien. En helt unik fortælling om science fiction og nekromantikere med gudelignende kræfter. Ekstrem mærkelig og ikke nær så god som Gideon the Ninth. Har selvfølgelig set Dune II Fra Goodreads og Scifisnak.dk Henning anbefaler : Christopher Priests "Inverted World, hvis man har lyst til mere generationsskibs litteratur. Hvis har lyst til flere Telepatiske Kaniner skriver han: “Hvis jeg skal være ærlig – og hvorfor ikke prøve det? – så fandt jeg også den telepatiske kanin ret weird, i sammenhængen. Jeg kan så oplyse, at i Niels E. Nielsens “Skyggen fra Sirius” (som er et bekendtskab værd) vender “kaninen og vennerne” tilbage … og dér gi’r det heller ikke meget mening.” Jakob : Hot house er Brian W. Aldiss i bedre form. En fremtidig dying earth verden inkl. en ursvamp som fusionerer med et menneskesind, universets gartnere, planter der holder mennesker som slaver tilsat momenter af god britisk humor.

Ombord på et ældgammelt generationsskib er noget gået frygtelig galt. Hydroponiske planter har overtaget alt, og menneskene lever under primitive forhold, uvidende om, at de faktisk befinder sig på et rumskib. Brian W. Aldiss' "Non-Stop" er et helt unikt take på generationsskibsfortællingen. "Non-stop", udgivet i 1958, markerede et vigtigt vendepunkt i science fiction-litteraturen og cementerede Aldiss' status som en af de mest indflydelsesrige forfattere inden for genren. "Non-Stop" er ikke blot en fortælling om rumsrejser og eventyr i det ydre rum; det er en dybtgående udforskning af menneskets natur, samfundets udvikling og de udfordringer, vi står over for, når vi konfronteres med det ukendte. Gennem en fortælling, der spænder over generationer, udforsker Aldiss koncepter af evolution, kulturkollision og menneskets stræben efter at forstå sin plads i universet. Gennem øjnene på protagonist Roy Complain følger vi en rejse af opdagelse, ikke kun gennem skibets labyrintiske korridorer, men også gennem de komplekse lag af menneskelig kultur og historie, der har udviklet sig om bord. Rejsen kommer til at åbne Roys øjne for, at der er en verden udenfor. Men jagten på at forstå rumskibets gåde gøres vanskeligere af en konflikt med de udefrakommen "giganter." "Non-stop" er fuld af originale tanker og twists. Samtidig er den fuld af dynamisk fortællerenergi; ja den er nærmest overspændt. Og hvis man ikke kender historien på forhånd kan man godt forberede sig på at blive overrasket, ikke bare en, men flere gange. Jens og Anders har SCIFI Snakket "Non-stop." Shownotes til Non-stop: Anders  Har set Monarch-serien færdig Har set sæson 4 af For All Mankind færdig Har genoptaget Foundation (på opfordring fra Incomparable) - lytter også lidt på den officielle podcast med show creator David S. Goyer Har læst Warning Light Calling (indsendt af lytter) Har læst udvalgte noveller i Solarpunk (ditto) Lige begyndt på Children of God Jens  A prayer for the crown-shy - Becky Chambers Fik læst resten af Take them to the stars serien og var trist over den elendige slutning Fik oplevet 2001: A space odyssey i cinemateket Fra goodreads og kommentarer Henning om Mieville: Mieville, sammen har med Mark Boulder, udgivet “Red Planets; marxism and science fiction”, og dén vil jeg voldsomt anbefale. Der er tale om en samling essays, der går tæt på en marxistisk fortolkning af “the founding fathers of sf” (Jules Verne til Charles Stross), og det er guld værd. Det hedder “everythings cool and froody” minder Thomas os om. Ære være Zaphod Breeblebox. Marie foreslår “The City and the City” som næste Mieville Embassytown var Gravko/Majbrits favorit

I udkanten af galaksen ligger Embassytown. Her taler genmodificerede tvillinger med de mærkeligste aliens, der er hooked på sprog! Embassytown udforsker, hvordan sproget skaber rammerne for vores opfattelse af verden. Embassytown udkom i 2011. Den foregår i en verden, hvor en god portion af galaksen er koloniseret. Man kan rejse mellem stjernerne i en slags hyperrum, kaldet ‘the Immer.’ Hvis man rejser helt ud, kommer man til planeten Arieka, hvor al teknologi er weird og levende og biologisk. Miéville - New Weird Litteratur Miéville er kendt for sine innovative værker, der ofte udfordrer konventionelle genrer. Hans første roman, "King Rat" (1998), er en mørk fantasy, der genplacerer historien om Rottefængeren i nutidens London. Hans anden roman, "Perdido Street Station" (2000), er den første sat i byen New Crobuzon, og vandt Arthur C. Clarke-prisen i 2001. Selv kalder han sin genre for New Weird – med reference til de gamle Weird Tales forfattere, blandt andet HP Lovecraft. Vores hovedperson er Avice Benner Cho. Hun er en "Immerser" (en rejsende i Immer), der er vendt tilbage til sit barndomshjem fra sine eventyr i "Udenfor". På planeten Arieka lever mennesker sammen med de indfødte, gådefulde Ariekei - også kendt som Værterne. Fra dem får terre-kulturen Bremen (en slags galaktisk handelsimperium) superavanceret og værdifuld bioteknologi. En tanke med to munde Få mennesker kan tale Værternes sprog, da det kræver, at taleren udtaler to ord på én gang. De mennesker der kan, er klonede tvillinger kendt som Ambassadører, opdrættet udelukkende til dette formål. Ambassadørerne taler med to munde (cut og turn) og én tanke og kan derfor forstås af Ariekei. Ariekei kan ikke lyve eller fantasere. Sproget afspejler både deres sindstilstand og virkeligheden, som de opfatter den. Forholdet mellem mennesker og Ariekei har forløbet i relativ ro i mange år. Men da en ny Ambassadør ankommer, kaldet Ez/Ra ændrer alt sig. Den nye, Bremen-modificerede Ambassadørs tale beruser Værterne og resulterer i, at hele Ariekei-befolkningen bliver afhængige sprog-junkier. Situationen forværres, og Avice bliver trukket ind i en søgen efter en løsning. Embassytown er kompliceret og opfindsom og fuld af mærkelige ideer om sproget og kolonialisme og afhængighed. Man skal holde tungen lige i munden når man prøver at forstå, hvordan sproget skaber hele verden på Arieka. Jens og Anders har SCIFI Snakket "Embassytown" Shownotes til Embassytown Vi valgte vores bedste læseoplevelser fra 2023. Anders  har læst The Mountain in the Sea, på anbefaling fra Jason Snell (The Incomparable). Han valgte den som en af sine to Årets Bøger i Upgrade-podcasten. har også nået at læse Cory Doctorows The Lost Cause. Jens  Har læst Murderbots mor Martha Well’s fantasy bog fra i år: Witch King!  Har læst Godkiller af Hannah Kaner - En ret fantastisk fantasy-fortælling. I Godkiller er guderne parasitter, der godt nok hjælper mennesker, der beder til dem, men også udnytter dem. I denne fortælling møder vi Kissen - som er gudedræber. Hun får sin verden vendt op og ned, da hun hjælper pigen Inara. Inara er forbundet med en lillebitte gud - skedi, de hvide løgnes gud. Har fået en Kobo Libra 2 - to faktisk fordi han mistede den første efter 4 dage. Har set Godzilla minus One.