Vi valgte Ammonite live på Fantasticon – med publikums applaus som afgørende faktor! En antropologisk science fiction-fortælling, som med det samme giver mindelser om Ursula K. Le Guin, især klassikeren The Left Hand of Darkness.

Ursula K. var da også selv en fan af Ammonite og kaldte den: “A knockout . . . Strong, likable characters, a compelling story, and a very interesting take on gender.”

Bogen er en spændende udforskning af præmissen, “Hvad hvis der kun fandtes kvinder?”

Forfatterens første roman

Nicola Griffith er fra 1960 og er oprindelig fra England, men har de sidste mange år boet i USA, hvor hun er gift med en anden kvindelig forfatter, Kelley Eskridge.

Ammonite er hendes første roman, men hun har skrevet en del siden. Den seneste er Spear fra 2023, en kort roman der åbenbart er en slags genfortælling af Arthur-myten, med en kvinde som hovedperson.

En outsiders rejse mod insider

Vi følger Marghe Taishan, en antropolog udsendt fra det store, kolde mineselskab The Company, der sender hende ned på Jeep for at afprøve en vaccine, så selskabet endelig kan komme igang med at udnytte Jeeps ressourcer.

Planeten er i karantæne. Ingen kan forlade. I kredsløb patruljerer krigsskibet The Kurst (Cursed?), og som en konstant skygge ligger frygten for, at The Company vil udslette alt liv fra rummet, hvis vaccinen ikke virker.

Marghe drager nordpå drevet at at forstå Jeeps før-industrielle kulturer, men hun opdager hurtigt, at dette ikke bare er feltarbejde. Hun er ude hvor hun ikke kan bunde. Hun må indpasse sig livet i stammerne, lære overlevelsesteknikker, og hun opdager snart, at kulturen på Jeep er dybt forbundet med virussens mystiske biologi.

Griffith skriver med sans for eventyr og detaljer. Der er for eksempel sådan lidt Shogun og Manden de kaldte hest i mødet med den brutale og primitive nomade-stamme “Echraiderne,” som tvangsoptager Marghe, indtil hun må flygte. Det bliver et desperat ridt igennem en snestorm over Tehuantepec mod Moanwood midt i vinteren under “The Moon of Knives”. Hun må ofre sin hest for at drikke dens blod og bygge et ly mod snestormen af dens skind.

It was more difficult to drag the flap of skin, about two feet square, over her head and pull its edges down to meet the snow wall. The result was cramped and stifling, but a shelter of sorts. It was all she could do. She huddled down around her precious cupful of blood and few tatters of meat, all that kept her from death, and breathed deep into her belly. There was nowhere to go from here.

Kvinder er alle andre

Nicola Griffith folder en fascinerende verden med masser af spændende kulturel world building ud på siderne i Ammonite. Præmissen om en planet uden et eneste X-kromosom bliver aldrig begrænsende, men i virkeligheden anledningen til at forme en masse meget forskellige mindeværdige karakter.

Kvinderne indtager alle roller. De er voldelige eller kærlige eller gode eller onde. Og det er ifølge forfatteren præcis pointen. Som hun skriver i efterordet:

Jeg er træt af at læse om rumvæsner, der i virkeligheden er kvinder, eller kvinder, der i virkeligheden er rumvæsner.

Fjern mændene, og vi mister ikke automatisk vores ild og intelligens og sexlyst; vi danner ikke hierarkiske, statiske, insektlignende samfund, der er frygteligt ineffektive.

Vi bliver ikke til en homogen tankepoliti-kultur, hvor kødspisning er forbudt, og mænd bliver brændt af ved hver fuldmåne.

Kvinder er ikke fra naturens side passive eller dominerende, moderlige eller ondskabsfulde.

Vi er alle forskellige.

Det forekommer mig, at en verden kun bestående af kvinder ville rumme hele spektret af menneskelig adfærd: Der ville være kapitalister og kollektivister, eneboere og klanmedlemmer, sømænd og kokke, idealister og tyranner; de ville være generøse og onde, kloge og dumme, stærke og svage; de ville nærme sig livet modigt, frygtsomt og tankeløst.

Den præmis er der kommet en fantastisk roman ud af. Jens og Anders har SCIFI Snakket Ammonite:

Shownotes til Ammonite

Siden sidst

Anders har læst/oplevet:

• Beyond the Hallowed Sky af Ken McLeod – spændende præmis (FTL og krystal-alienrace), men tabte fokus undervejs.


• The Potency of Ungovernable Impulses (Mossa og Pleiti #3) – stadig dejligt univers, men måske lidt for velkendt.


• A Deepness in the Sky af Vernor Vinge – episk space opera, men alt for lang og rodet.


• Set Murderbot færdig på Apple TV+ – underholdende og med masser af charme.


• Johan Harstads mursten Under brostenene stranden – norsk coming-of-age med et dryp sci-fi.


• Foundation sæson 3 på ATV+ – glæder sig til at binge når flere afsnit er ude.

Jens har læst/oplevet:

• The Rook af Daniel O’Malley – genlæst med stor fornøjelse; magisk MI6 med bizarre kræfter. Anledning var at der er kommer en ny bog ud i serien “Royal Gambit”


• The Potency of Ungovernable Impulses – hyggelig, men ikke meget nyt.


• Set Murderbot færdig – begejstret for adaptationens styrker, men savner et mere koldt corporation.


• Leget med e-bogslæseren Yomu på iPad/Mac – lækker oplevelse med Calibre-integration.

Lytternes anbefalinger

• Lise: Summerland af Hannu Rajaniemi – 1938, dødsriget som parallelverden og spionroman med vilde ideer.


• Cem: Star Maker af Olaf Stapledon – storslået, tidskrævende læseoplevelse, men mindblowing.


• Cem: The Carpet Makers af Andreas Eschbach – kejsere væver tæpper af koners hår, sær og fascinerende.

Bonus

• Nyt sci-fi-forlag fra folkene bag raketfirmaet Orbex – de leder efter manuskripter!