Claim OwnershipFilmtoppen
Subscribed: 11Played: 99
Subscribe
Description
I Filmtoppen er vi på jagt efter filmens sjæl! Anders Korsgaard Pedersen og Martin Thorbjørn Knudsen vil, gennem anmeldelser af IMDb-listens top 100 bedste film, komme med bud på hvor i den gode films DNA og magi består. Derudover vil det hele blive krydret med små overraskelser, der med garanti vil glæde din indre filmnørd.
109 Episodes
Reverse
Hollywood-håndværkeren Robert Zemeckis skabte i 1994 feel-good-filmen over dem alle. Forrest Gump var igennem flere manus-faser før den endelig tog form og fik liv gennem et unikt filmisk setup i Beaufort i South Carolina og med en Tom Hanks i sit livs skuespilsmæssige storform. Med state of the art green screen CGI-effekter følger vi den kognitivt udfordrede, charmerende og skønt naive Gump blive amerikansk fodboldstjerne, gå i krig i Vietnam, vinde olympisk bordtennis-guld, blive rig på rejefiskeri og meget, meget mere. Forrest Gump er en rigtig 90'er straight forward film med alt, hvad dertil hører af voice over, tydelig fammefortælling og med en skuespilsstjerne i centrum. Men spørgsmålet er, om den stadig holder i dag over 30 år efter sin premiere. Er den stadig et rørende stor-epos eller er den lige naiv nok?
I slut 70'erne vendte George Lucas tilbage til Star Wars-universet med en ambition om at udvide det og nuancere fortællingen. Lucas var ikke helt tilfreds med episode IV og ønskede at udbygge den verden, han havde skabt. Lucas inviterede Irvin Kershner i instruktørstolen og skabte ligeledes et manushold bestående af ham selv, Leigh Brackett og Lawrence Kasdan. Lucas var derfor ikke længere alene om projektet og nye kræfter havde nu mulighed for at sætte et aftryk på projektet. Hvilket skulle vise sig at være et klogt træk. I denne episode 88 anmelder vi Star Wars episode V - The Empire Strikes Back fra 1980 og vi støver ligeledes andre velfungernede bud på filmefterfølgere af. Velkommen til!
Christopher Nolan havde længe gået med ideen om at skabe en film centreret om drømmelag og drømmebevidsthed. Teknologien var dog ikke helt klar, og desuden tog karrieren en drejning mod en temmelig ikonisk Batman-trilogi. I slut 00'erne gik tiden, teknologien og filmkarrieren op i en højere enhed og Inception begyndte af se dagens lys. Leonardo DiCaprio fik hovedrollen som drømmeagenten Cobb, og gav i den ombæring Nolans manus livgivende førstehjælp, så projektet gik fra koncept til en fortælling om menneskelige traumer og tab. Resultatet er pure cinema og ren filmhistorie. Lyt med i denne episode 87, hvor vi både anmelder Inception fra 2010 og dykker dybt ned i søvn og underbevidsthed på film.
At vælge Peter Jackson til at instruere Ringenes herre-trilogien er nok et af de modigste moves i filmhistorien, for indtil Jackson stod med en pengepose på 300 millioner dollars i hænderne pr. LOTR-film (!), havde han kun instrueret low budget splatoons som fx Bad Taste fra 1987 og Braindead fra 1992. Men han skulle vise sig at være det helt perfekte match til netop den opgave. Peter Jackosn havde nemlig en perfekt forståelse for balancen mellem det nære eventyr med fokus Frodo og hans følgeskab og det store scope i konflikten mellem Saruman og resten af Midgård. Men det var ikke den eneste balance, han mestrede. Peter Jackson forstod til fulde, at filmens magi bl.a. ligger i hybriden mellem praktiske effekter (erfaret gennem sine splatoons) og top-notch filmteknologi med fx CGI og motion capture-teknik. I denne episode ser vi på, om den anden film i trilogien - De to tårne fra 2002 - stadig holder i forhold til netop balancen mellem den store og lille fortælling og om datidens teknologiske landvindinger stadig imponerer.
Da vi var ret begejstrede for Milos Formans Amadeus fra 1984, som vi anmeldte tidligere på vores rejse, så så vi ekstra meget frem til at gense og anmelde Gøgereden. For Forman er mesteren i detaljen og i personinstruktionen. Mesteren i at se mennesket knust af systemet. En af filmhistoriens vigtigste instruktører. I Gøgereden fra 1975 ser vi netop mennesket trådt under fode af tyrannen Nurse Ratched, spillet gåsehudsfremkaldende godt af Louise Fletcher, der svælger i sin magt over de indlagte kognitivt udfordrede. Ind træder Randle McMurphy, måske Jack Nicholsons bedste rolle (?), og så bliver systemet udfordret med store konsekvenser for mange. Gøgereden handler om mennesker med psykisk sygdom, og derfor sætter vi i Filmtoppen, i denne episode, fokus på på film med netop dette tema. Velkommen til episode 85.
I 1988 skulle et skæbnesvangert møde mellem Martin Scorsese og skuespilleren Ray Liotta, i en hotellobby i Venedig, blive startskuddet til en af filmhistoriens største gangsterklassikere. Der er selvfølgelig tale om Goodfellas fra 1990 - en film, hvis æstetik har inspireret både popkultur og andre filmmagere. Filmen er spækket med stjerner som Joe Pesci og Robert De Niro, og dyrker alt fra grotesk humor til grotesk ultravold. Men holder filmen stadig her 35 år efter?
I denne episode anmelder vi en af de store scif-fi klassikere fra vores tidlige ungdom. The Matrix fra 1999 er på mange måder en milepæl i filmhistorien både fortællemæssigt og rent teknisk. Søstrene Lena og Lilly Wachowski puster nyt liv i både action- og sci-fi-genren ved at tilføre en en helt ny coolness og nogle vanvittige tekniske deltaljer som bullittime og martial arts på et helt nyt og krævende niveau. Spørgsmålet er om tiden er løbet fra den gamle klassiker - med Keanu Reeves og Carrie-Anne Moss i topform - eller om den stadig holder her 26 år efter.
Velkommen til den ultimative samuraifilm over dem alle! Der er selvfølgelig tale om Akira Kurosawas De syv samuraier fra 1954. Kurosawas film skabte ikke meget opmærksomhed hjemme, men i Vesten tog man mesteren til sig og særligt western-instruktørerne i USA lod sig inspirere af Kurosawas fortællestil og byggede dermed den moderne Hollywood-western op omkring denne fortælleform. De syv samuraier med Tashiro Mifune i spidsen, som den koleriske samurai Kikuchiyo, måtte en gruligt masse igennem før, den til sidst kunne lande i sin skønne originale 3t 30m-version i USA og Europa og modtage sin hæder som en af filmhistoriens vigtigste værker. Vi anmelder i dag filmen og giver derudover bud på vores top-3 bedste sværdkampsscener.
Så nåede vi til en af de hemmeligt båndende anmeldelser af Star Wars-filmene! I denne episode anmelder vi den første film fra den første Star Wars-trilogi; Star Wars: Episode IV - A New Hope fra 1977 - eller den lidt mere komprimerede titel på dansk; Stjernekrigen. I 1973 voksede George Lucas idé om at skabe et rum-epos sig større og større frem mod selve filmens indspilning nogle år efter. Der er blevet sagt og skrevet meget om Star Wars, så hvor skal man begynde? Martin og jeg har valgt at tage snakken lige præcis der, hvor der voksede nye erkendelser frem ved gensyn af dette episke og mytologiske værk. Det store spørgsmål er: Holder filmen stadig eller har barndommens nostalgi overtaget fornuften?
I 2002 instruerede Fernando Meirelles og Kátia Lund en gangsterfilm, der ville komme til at revolutionere genren med sin rå brutalitet, kornede æstetik, hektiske klipperytme og flerstrengede narrativ, hvor skæbner vikles ind og ud mellem hinanden alt imens en væbnet narkokonflikt udspiller sig i Rios Favela-kvarter. Ambitionen var at skabe et autentisk miljø, hvorved instruktørerne castede en række børne- og ungsomsamatør-skuespillere, hvor stortalenter som Alexandre Rodrigues, Leandro Firmino og Douglas Silva blev opdaget. Filmen satte nye standarder både rent filmteknisk, men også i forhold til rå og autentisk brutalitet på film. I dag ser vi nærmere på, om det brasilienske mesterværk stadig holder.
Kære alle filmtoppere. Vi runder sæsaon 8 af med et brag af en opsamlingsepisode, hvor vi ser tilbage på sæsonens 10 film og ser frem til næste sæsons 10 film. Det bliver kaotisk, det bliver nørdet, der kommer absurde filmsammenligninger - med andre ord; det bliver fuld af kærlighed til film! Glæd dig, når vi ser tilbage på rumrejser i flere dimensioner, blodbad på Omaha Beach, mere Miyazaki-magi, et fransk actionmeserværk, måske filmhistoriens bedste reveal, hyldest til livet over to omgange, lynstegt lever med favabønner, se syv dødssynder og hektisk overlevelse i Favelaen.
I denne episode fejrer vi 30-året for David Finchers Seven fra 1995, hvor agent Mill (Brad Pitt) og og Sommerset (Morgan Freeman), skal igennem 7 mordsager, der afspejler de syv dødssynder. Fincher er en mester ud i mørk æstetik og satte med filmen helt nye standarder for moderne film noir. Filmen satte også nye standarder i forhold til HVOR dyster, man kan være i en mainstream krimi, og den går til grænsen forhold til body horror. Men dette til trods blev Seven en kæmpe kommerciel, men også kunstnerisk succes. I dag ser vi nærmere på, hvordan den holder sig her på sin 30 års fødselsdag. Derudover medbringer vi hver især vores top 3 over bedste Fincher-film nogensinde. Gør klar til en dejlig mørk og dyster episode!
Jonathan Demme plejer at instruere film, hvor skuespillerne brillerer og vinder priser hvilket også var tilfældet i 1991 med Silence of the Lambs. Her giver Anthony Hopkins måske karrierens bedste præstation som den dødsensfarlige kannibalistiske seriemorder Hannibal Lector, der holdes fanget bag panserglas i en mørk kælder i et high security-fængsel i USA. Her møder han Starling, spillet af Jodie Foster, frisk fra politikakademiet. Og så begynder en af filmhistoriens bedste psykologiske thrillers. Filmen har høstet roser som en af de bedste indenfor den mørke psykologiske horrorgenre, og synes ikke rigtig overgået siden. I denne episode støver vi den gamle, og skræmmende, klassiker af og ser, om den stadig holder.
Folkehelten Roberto Benigni fik i 1997 sit helt store internationale gennembrud med filmen Life is Beautiful, som havde både skrev, spillede og instruerede. Her følger vi Guido (Roberto Benigni), hans kone Dora (Nicoletta Braschi) og deres søn Giosué (Giorgio Cantarini) og den søde italienske familieidyl i Arezzo, der brat forandres til fordel for diskrimination, forfølgelse og koncentrationslejr. Guido forsøger at skærme sin dreng for uhyrlighederne ved at lege sig igennem tiden i koncentrationslejren - et meget anderledes og modigt take på en Holocaustfilm. Filmen vandt to Oscars og Guld-palmen og er stadig i dag bredt anerkendt for sin varme, lunefuldhed, humor og ikke mindst Benignis Chaplinske ageren i en verden af nød og elendighed.
Godt nytår til alle I filmtoppere, der troligt følger vores rejse gennem IMDb-listens 100 bedste film. Dette er en nytårsspecial, hvor vi afviger fra det oprindelige koncept og i stedet anmelder vores top 10 over de bedste film fra 2024. Vi har denne gang Johnny Pilgård, aka "Bageren anmelder", med som gæstevært, og vi lover jer en håndfuld timer med fuld smæk på filmgennemgang, rangeringer og anbefalinger fra filmåret 2024.
Inden Bryan Singer gik X-Men på os, skabte han en legendarisk who-dunnit-crime-thriller-tegnefilm-ish-film. Og som I kan fornemme, så er The Usual Suspects fra 1995 svær at sætte i bås genremæssigt, men også som film, for er det "blot" let underholdning eller ligger der og gemmer sig en fortælling om et metablik på selve filmmediet? Indiskutabelt har filmen ihvertfald en af filmhistoriens største reveals og derudover ved alle filmnørder, hvem Keyser Soze er. The Usual Suspects har sat sig store spor i filmhistorien og skød både instruktør Bryan Singer og det store, men på det her tidspunkt, forholdsvis ukendte talent Kevin Spacey op til stjernerne. I denne episode ser vi nærmere på, om filmen stadig holder i dag her små 30 år efter.
I 1994 skabte den meget produktive franske actionfilm-instruktør Luc Besson en af sine største klassikere i form af lejemorder-klassikeren Leon med Jean Reno i topfom og på toppen af karrieren og en meget, meget ung Natalie Portman i sin spæde start på karrieren. Martin og jeg er slet ikke enige omkring den her film, da den både kan anskues som et regulært action-mesterværk om en lejemorder, der bløder op menenskeligt og ender med at beskytte en forældreløs tweenie, men den kan også ses som en amoralk fortælling om en voksen mand, der ikke kan finde ud af at stoppeen alt, alt for ung piges seksuelle under- og overtoner. Glæd jer, der er mange forskellige meninger, der brydes i denne episode.
Studio Ghibli har stået bag nogen af de bedste animerede film gennem filmhistorien. Især Hayao Miyazaki har tryllebundet en hel verden af filmnørder med sine håndtegnede film befolket af magiske og fantastiske skabninger. Miyazaki tør tage favntag med nogle af livets mørke sider og laver film, der udfordrer både børn og voksne. Spørgsmålet er blot, om Miyazakis film taler til os eller hen over hovedet på os - det er vi ikke helt enige om i dagens episode, hvor vi ser nærmere på hans mesterværk Chihiro og heksene fra 2001.
Steven Spielbergs Saving Private Ryan fra 1998 er nærmest blevet synonym med Andenverdenskrigsfilm. Det er blevet sådan hovedsageligt, fordi filmen nærmest omkalibrerede Hollywoods forståelse af en krigsfilm. Tidligere var de helteportrætter og store studiefilm med et meget statisk setup - dette vendte Spielberg på hovedet og introducerede rå realisme og krigens brutalitet samt en meget mere - merd vilje - kaotisk kameraføring. Men han holdt fast i heltedyrkelsen. Saving Private Ryan er en af karrierens højdepunkter for Tom Hanks, der med stoisk ro forsøger at lede sin deling af soldater gennem et krigshærget Frankrig i et forsøg på at finde menign Ryan - for han skal hjem. I denne episode genbesøger vi filmen og ser, om den stadig holder - og derudover giver vi bud på vores bedste Andenverdenskrigsfilm.
I 2014 var Christopher Nolan allerede en anerkendt stjerneinstrukør med bl.a. Memento fra 2000, Batman-trilogien fra 2005 - 2008, The Prestige fra 2006 og ikke mindst monster-succesen Inception fra 2010 på CV'et. Det var derfor ikke mærkeligt, at Warner Bros. turde investere 165. mio. dollars i hans næste projekt. Manuskriptet til Interstellar kom ad omveje fra Spielberg til Jonathan Nolan og endte til sidst hos Christopher Nolan, der tilførte fortællingen sine egne ideer, og stod nu overfor at skulle realisere et vanvittig ambitiøst projekt baseret på teorier af fysiker Kip Thorne i form af warped space time og rejser i forskellige dimensioner. Det hele skulle presses og skubbes ned i Hollywoods fortælleskabeloner, så den kunne blive tilgængelig for alle typer biografgængere. Filmen blev en gigantisk succes og indtjente 700 mio. dollars, blev nomineret til 5 Oscars og cementerede Matthew McConaughey som en af Hollywoods bedste mandlige skuespillere. Men holder den her 10 år efter sin premiere eller var den blot et produkt af sin tid? Og er bøjning af tid og rum på film stadig forståeligtog fascinerende? Og er det hele overhovedet forståeligt?
Comments
Download from Google Play
Download from App Store
United States