Episode 85: #16 Gøgereden (1975) TEMA: Psykisk sygdom skildret på film
Description
Da vi var ret begejstrede for Milos Formans Amadeus fra 1984, som vi anmeldte tidligere på vores rejse, så så vi ekstra meget frem til at gense og anmelde Gøgereden. For Forman er mesteren i detaljen og i personinstruktionen. Mesteren i at se mennesket knust af systemet. En af filmhistoriens vigtigste instruktører. I Gøgereden fra 1975 ser vi netop mennesket trådt under fode af tyrannen Nurse Ratched, spillet gåsehudsfremkaldende godt af Louise Fletcher, der svælger i sin magt over de indlagte kognitivt udfordrede. Ind træder Randle McMurphy, måske Jack Nicholsons bedste rolle (?), og så bliver systemet udfordret med store konsekvenser for mange. Gøgereden handler om mennesker med psykisk sygdom, og derfor sætter vi i Filmtoppen, i denne episode, fokus på på film med netop dette tema. Velkommen til episode 85.



