DiscoverFilosofi for livet
Filosofi for livet
Claim Ownership

Filosofi for livet

Author: Lars Steiniche

Subscribed: 10Played: 186
Share

Description

Hvilken forskel – om nogen – kan filosofi gøre i vores liv? I ”Filosofi for livet” vil jeg både drage østens filosofi og vestens filosofi ind i forsøget på at svare på dette spørgsmål. Vestens og østens filosofi har helt forskellige tilgange til tilværelsen. De har hver især noget at byde ind med, og de har hver især deres begrænsninger. Men i mit univers supplerer de hinanden perfekt. Det håber jeg at kunne overbevise lytteren om.
19 Episodes
Reverse
Med udgangspunkt i den østrigske filosof Karl Poppers bog ”Det åbne samfund og dets fjender” handler dette afsnit om årsagerne til, at demokrati er den bedste styreform  Popper nærer ingen illusioner om at demokrati indebærer, at de beslutninger der bliver truffet, nødvendigvis er hverken kloge eller hensigtsmæssige, og han tror ikke på, at flertallet har et etisk fortrin frem for mindretallet. Men han mener det helt bogstaveligt, når han hævder, at demokratiet er den bedste styreform. Ifølge Popper er forestillingen om en godhjertet diktatur en illusion. Demokrati er den eneste styreform, hvor der er mulighed for at føre en rationel politik, en politik der er til gavn for alle borgerne i samfundet.
Demokrati 1 - flugten fra frihedenDette er det første af to afsnit, som handler om demokrati. Afsnit 1 handler om den krise, som demokratiet lige nu befinder sig i – ikke mindst på baggrund af valget af Trump som præsident i USA. Men afsnittet har ikke fokus på Trump og alle de andre af verdens ledere med autokratiske ambitioner. Temaet for dette afsnit er, hvad der får borgerne i et demokrati til at vælge demokratiet fra. Hvad er årsagen til den flugt fra friheden, vi oplever i disse år? Jeg tager udgangspunkt i den tysk/jødiske psykolog og filosof Erich Fromms bog fra 1941 ”Flugten fra friheden”. I denne bog har Fromm især fokus på de psykologiske faktorer, der får mennesker til at fravælge demokratiet. Historien gentager sig ikke. Fromms beskrivelse af den autoritære personlighed passer umiddelbart fint med Donald Trump og hans følgere. Men hvis vi ønsker at forstå den tiltrækning, som Trump har på store dele af den amerikanske befolkning, er vi nødt til at rette fokus på de særlige amerikanske forhold. Jeg vil derfor med udgangspunkt i den amerikanske sociolog Arlie Hochschild se trumpisme i relation til den amerikanske drøm.
...både og

...både og

2024-10-1334:49

Filosofiens historier består en lang række af filosoffer som hver især er overbeviste om at de har fundet frem til sandheden – løsningen – svaret – i bestemt form ental. Men hver gang en version af sandheden – løsningen – svaret er blevet fremsat er der kommet en ny filosof, der har fået øje på nogle svagheder ved forgængerens teorier og så kommer med et nyt bud på sandheden – løsningen – svaret. Betragtet på denne måde kan filosofiens historie let komme til at se ud som en serie af fejltagelser. Men måske ligger fejlen ikke i, at de forskellige filosoffer ikke lykkedes med at finde frem til den endegyldige sandhed, løsningen på alle filosofiens problemer, svaret på alle de store spørgsmål, men i, at de hver især troede, at det at finde frem til sandheden, løsningen, svaret var det eneste gyldige mål for filosofien. Mit alternativ til Sandheden – løsningen – svaret – i bestemt form ental – hedder sandheder – løsninger – svar – i ubestemt form flertal. Og det er dette alternativ jeg hentyder til med overskriften Både og… Jeg vil i afsnittet bruge sandhed, videnskab og politisk filosofi til at illustrere forskellen på enten-eller tænkning – altså det med sandheden, løsningen, svaret og en både-og tænkning – det med sandheder løsninger svar.
Meningen med livet

Meningen med livet

2023-10-2201:38

Mit navn er Lars Steiniche og det er mig, der har lavet de tre podcasts, filosofiens historie for folket, filosofi for folket og filosofi for livet. Jeg vil gerne gøre lidt reklame for det seneste afsnit i min nye YouTube kanal: Filosofi til livet og til folket. Afsnittet har den ambitiøse titel: Meningen med livet. Men bare rolig. Jeg er ikke så hovmodig, at jeg tror, jeg ligger inde med et nyt og overraskende svar på dette spørgsmål. På ægte filosofisk manér, så handler afsnittet mest om, hvad ”meningen med livet” i det hele taget er for et spørgsmål. Jeg vil i løbet af afsnittet komme ind på temaer som: Hvad skal der til, for at finde et svar på ”hvad er meningen med livet?” Hvorfor er det tilsyneladende så vanskeligt at finde et svar? For hvis der var et indlysende svar som alle kunne tilslutte sig, så havde vi jo nok hørt om det. Hvorfor bliver vi ved med at stille spørgsmålet, på trods af, at der ikke er et indlysende svar? Og endelig: Er spørgsmålet ”hvad er meningen med livet?” i det hele taget et godt udgangspunkt, når man skal forholde sig til tilværelsen? Du finder nemmest kanalen ved at skrive: ”filosofi til livet og til folket” i søgefeltet på YouTube Husk at klikke ”like” og ”Abonner”!
Ny YouTube-kanal:Filosofi – til livet og til folketDu finder kanalen her: https://www.youtube.com/channel/UClwIq2M1NdOh_vu47LyxoEgEller ved at skrive: ”filosofi til livet og til folket” i søgefeltet på YouTubeDer er allerede nu to afsnit tilgængelig:1) Hvad er filosofi?2) Troen på fornuftenDet tredje afsnit kommer meget snart. Der vil være et nyt afsnit ca. hver 14. dag.Husk at klikke ”like” og ”Abonner”!Vi lever i en tid præget af fake news og populisme. Vi lever også i en tid, hvor den økologiske krise, vi befinder os i, med klimaforandringer og den sjette masseuddøen som de væsentligste udtryk, gør det bydende nødvendigt, at vi forholde os bevidst til den måde, vi tænker og lever på. Vi lever i en tid, som har brug for filosofi! Men hvilken forskel – om nogen – kan filosofi gøre i vores liv? I ”Filosofi – til livet og til folket” vil jeg både drage vestens filosofi og østens filosofi ind i mine bestræbelser på at svare på dette spørgsmål. Der er brug for Vestens filosofi med dens insisteren på fornuften: At ikke alle argumenter er lige gode. At nogle teorier om virkeligheden er bedre, mere sande, end andre. Der er brug for Østens filosofi, med dens insisteren på sammenhæng. Der er brug for det perspektiv, som Østens filosofi kan sætte på den måde, vi i vesten tænker og lever på.Mit navn er Lars Steiniche. Jeg er i tidernes morgen uddannet cand. mag. i filosofi og litteraturvidenskab. Jeg har i de efterfølgende år bl.a. arbejdet som voksenunderviser, skolelærer og lagerarbejder. Jeg har tidligere lavet podcasts om filosofi. ”. Du kan stadig finde mine podcasts, på f.eks. Spotify; Apple Podcast og Google Podcast. Den nye YouTube-kanal er en slags kombination af de to seneste podcasts. Hvis nogen der har lytte til disse to podcast skulle se med her, vil der derfor være en del gentagelser. Men samtidig er det min ambition at få lidt mere orden og sammenhæng i tingene.
Buddhismen tror hverken på det gode eller på det onde i mennesket. Buddhismen tror, at vi gennem en dybere indsigt, kan nå frem til en mere hensigtsmæssig måde at leve på. Det er ikke ondskaben, der skal bekæmpes, det er uvidenhed, had og vrede.
Den norske filosof Lars Fr. H. Svendsen har skrevet en bog med titlen: Ondskabens filosofi. Her hævder han, at det onde ikke først og fremmest er et teoretisk problem, men et praktisk problem. Men er begreberne godt/ondt i det hele taget et godt redskab til at forstå menneskers handlinger ud fra?
Hvor får menneskerettighederne deres autoritet fra. Etik handler efter min mening om spørgsmålet: Hvordan ønsker vi mennesker at leve sammen? I dette afsnit skal vi høre om buddhistisk etik som et eksempel på en anden måde at tænke etik på end den, der kendetegner den vestlige filosofi.
Livet er for vigtigt til etisk relativisme. I dette afsnit vil jeg se på den skotske filosofi Alaisdair Macintyres' forsøg på med udgangspunkt i Aristoteles' begreb om det gode liv at skabe et nyt rationelt grundlag for etikken.
Mennesket er et moralsk væsen, men hvad kendetegner den moderne etik? Er det lykkedes den moderne etik at skabe et rationelt grundlag for etikken?
Hvad er grænserne for den menneskelige erkendelse? Har Favrholdt ret i, at der eksisterer en verden af fysiske genstand i tid og rum. Findes der en anden slags sandhed end den, der udtrykkes i ord? I dette afsnit skal bl.a. vi se på den kinesiske filosofi "taoismen" og på det buddhistiske begreb om "de to sandheder".
Livet er for vigtigt til relativisme - forestillingen om, at der ikke findes nogen sandhed. Der er for megen lidelse i verden – og for meget af denne lidelse skyldes løgne (tæt blot på Putin). Der er for mange problemer – herunder klimakrisen – der kræver holder fast i sandheden. Med udgangspunkt i den danske filosof David Favrholdt rummer dette afsnit et forsvar for sandheden.
Temaet for dette afsnit, spørgsmålet: Hvad er egentlig vigtigt her i livet? Igen med udgangspunkt i et vestligt perspektiv og et perspektiv udgangspunkt i østens filosofi. Meningen med livet er et spørgsmål, der peger ud over livet lige nu og her. Meningen i livet er et spørgsmål, der peger ind i livet lige nu og her.
Buddhismen hævder, at jeg'et er en illusion. En illusion, der er årsag til lidelsen. Buddhismens kritik af den vestlige forestilling om jeg'et er udgangspunkt for at forholde sig til den rolle som magt, penge og berømmelse spiller for det vestlige menneske.
For det moderne menneske er frihed ikke kun noget positiv - det er også forbundet med angst. Dette afsnit beskriver det moderne menneske med udgangspunkt i valget.
Hvad betyder det - mere konkret - at viljen er ufri? I dette afsnit bliver Kierkegaards opfordring til "at vælge sig selv" sat i relation til buddhismen betragtninger om at pege indad eller pege udad.
Er vi fri, når vi gør det vi har lyst til, eller er vi fri, når vi har lyst til det vi gør. Den hedonisme, som bl.a. kommer til udtryk i den amerikanske uafhængighedserklæring (the persuit of happiness) og John Lockes filosofi, sættes i relation til evolutionspsykologien og buddhismen.
Fri vilje eller determinisme? Dualismen skaber i vestens filosofi nogle uløselige modsætninger eller dilemmaer. Et af disse dilemmaer er spørgsmålet om fri vilje og determinisme.
Vestens og østens filosofi har helt forskellige tilgange til tilværelsen. De har hver især noget at byde ind med, og de har hver især deres begrænsninger. Men i mit univers supplerer de hinanden perfekt.
Comments