Med udgangspunkt i den østrigske filosof Karl Poppers bog ”Det åbne samfund og dets fjender” handler dette afsnit om årsagerne til, at demokrati er den bedste styreform  Popper nærer ingen illusioner om at demokrati indebærer, at de beslutninger der bliver truffet, nødvendigvis er hverken kloge eller hensigtsmæssige, og han tror ikke på, at flertallet har et etisk fortrin frem for mindretallet. Men han mener det helt bogstaveligt, når han hævder, at demokratiet er den bedste styreform. Ifølge Popper er forestillingen om en godhjertet diktatur en illusion. Demokrati er den eneste styreform, hvor der er mulighed for at føre en rationel politik, en politik der er til gavn for alle borgerne i samfundet.